Versionen fra 17. apr. 2018, 09:27 redigér Zelrin (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 14.990 edits m Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 193.162.48.193 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. sep. 2018, 14:12 redigér fjern redigering 87.73.85.249 (diskussion) Død reference slettet. Tag: Visuel redigering: Skiftede Gå til næste forskel →
Linje 11: I befolkningen sammenlignes denne teknologi, ofte med en bane, hvor vognene hænger i jernskinner, som det ofte ses i forlystelsesparker. I disse former benyttes udelukkende mekaniske fremdrift, og ikke magnetisme. Nogle typer magnetsvævebane-tog, svæver kun ved høje hastigheder, og bruger derfor hjul i accelerationsfasen. De moderne tog bruger omkring fem kilometer, til at nå fra 0-300 km/t. Den seneste hastighedsrekord, 603 km/t, blev sat 15. april 2015, af det Japanske magnet-tog MLX01.<ref>[http://www.theguardian.com/world/2015/apr/21/japans-maglev-train-notches-up-new-world-speed-record-in-test-run Japan's maglev train breaks world speed record with 600km/h test run \| World news \| The Guardian<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Maglev-baner er meget dyre at anlægge, men mange fortalere for Maglev-teknologien, siger at når togene svæver over skinnerne, mindsker det slid på skinnenettet, og derfor formindskes udgifterne til vedligeholdelse. <ref>[http://namti.org/wp-content/uploads/2007/05/NAMTI-The-Lesson-From-TGV%E2%80%99s-HSR-Record-2007-5-1.pdf namti.org -&nbspDette website er til salg! -&nbspnamti Ressourcer og information<!-- Bot genereret titel -->]</ref> En 600 meter lang maglev-bane var fra 1984 til 1995 i drift mellem [[Birmingham Airport]] og jernbanestationen i nærheden.<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/488394.stm The magnetic attraction of trains], [[BBC]] News, 9. november 1999</ref>

Magnetsvævebane: Forskelle mellem versioner