Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner

I de britiske kolonier i Amerika blev Montesquieu højt anset som en forkæmper for britisk frihed men ikke af amerikansk selvstændighed. Ifølge den politiske forsker Donald Lutz bluevblev Montesquieu citeret oftere af de amerikanske grundlæggere end nogen anden kilde, dog med undtagelse af [[Bibelen]]. Hans værker havde fortsat stor indflydelse på mange af de amerikanske grundlæggere efter den amerikanske selvstændighed, især [[James Madison]] fra [[Virginia]], kendt som "Grundlovens fader". Montesquieus filosofi om at "regeringsmagten bør fungere således, at ingen behøver at frygte hinanden" var en påmindelse for Madison og flere andre om, at et tydelig defineret og balanceret skel mellem de ledende magter var nødvendig for at danne et frit og stabilt grundlag for den nye regeringsmagt.

Han gjorde sig i [[1721]] for første gang internationalt bemærket med en velskrevet satire over samtidens franske samfund, ''Lettres persanes''. Han offentliggjorde i [[1734]] sit første ststatsteoretiske diarbejde, er krimme''sesConsidérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence''. I det opfølgende værk, ''L'Esprit des Lois'' (''Lovens ånd'') fra [[1748]], drøfter han ulige politiske systemer og analyserer lovværket som et socialt fænomen. Han præsenterer her det, han i eftertiden nok er mest kendt for, nemlig [[magtadskillelse]]sprincippet. På baggrund af sine studier af engelsk historie og filosofi hævdede Montesquieu at kunne finde belæg for at hævde, at politisk magt må være delt mellem tre frit stående institutioner: en lovgivende, en udøvende og en dømmende. Dette værk, som også fremhæver teorier om [[menneskerettigheder]], har siden haft en betydelig indflydelse på vestlig politisk tænkning og konstitutionel praksis. Montesquieus tanker blev en vigtig inspiration ved udformningen af grundlovene til blandt andre [[USA]], [[Frankrig]] og [[Norge]]. Hans næste værk, ''Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence'' fra 1734, bliver af nogen forskere betragtet som en overgang fra ''Lettres persanes'' til hans mesterværk. ''De l’Esprit des Lois'' blev udgivet med anonym forfatter i 1748 og fik hurtigt stor indflydelse. Værket mødte modstand fra både tilhængere og modstandere af regimet i Frankrig. I 1751 forbød den katolske kirke flere af Montesquieus værker, også ''l’Esprit'', og inkluderede sidstnævnte i indekset over forbudte bøger. Værket modtog derimod megen ros fra resten af Europa og især fra Storbritannien.