Naturfilosofi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Med kilder. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Noter: Naturfilosofiens opståen i antikken. |
||
Linje 3:
[[Kant]] godtog Newtons mekanistiske naturvidenskab og opfattede naturfilosofi som den tænkning, der handler om naturvidenskabernes principper ''[[a priori]]''. [[Schelling]] og [[Hegel]] udviklede den spekulative naturfilosofi, der ville aflede naturen af ånden, og de fremsatte et fuldstændigt system uden hensyn til sansernes erfaring. <ref>https://snl.no/naturfilosofi</ref>
== Antikkens græske naturfilosofi ==
I 700-tallet f.Kr blev de [[græsk]]e [[myte]]r præsenteret samlet af [[Homer]] og [[Hesiod]]. Dermed blev de også diskuteret, og de første græske [[filosof]]fer kritiserede, at guderne lignede mennesker for meget; ikke mindst havde de alle menneskelige dårskaber.
* [[Xenofanes]] tog det som bevis for, at guderne måtte være udtænkt af menneskene selv – hos afrikanerne havde guderne mørk hud, hos [[Thrakien|thrakerne]] rødt hår og blå øjne. Man fik en udvikling fra et mytisk tænkesæt til en tankegang bygget på erfaring og fornuft.
I dag tænker man sig, at verden kan være opstå af intet ([[big bang]]). Den tanke var grækerne fremmed. De forudsatte, at "noget" altid har eksisteret. De var derimod optaget af, hvordan [[vand]] kunne blive til levende fisk, og livløs [[jord]] blive til høje træer. Der voksede en forestilling frem om, at naturen rummer et urstof, som alt springer ud fra og vender tilbage til. Ved at studere [[natur]]en håbede naturfilosofferne at forstå [[naturlov]]ene, i stedet for at forklare [[fænomen]]erne gennem myter.
* Først ude var [[Thales]] fra den græske [[koloni]] [[Milet]]. Han mente, at vand er alle tings ophav. Måske tænkte han på, at vand kan forvandles til [[damp]] og [[is]], og derefter til vand igen; og at planter, [[frøer]] og [[orme]] dukker frem efter [[regn]].
* Så kom [[Anaximander]], også fra Milet. Han mente, at vor verden kun er en af mange, der opstår og forgår i ''apeiron'', "det ubestemte", som måske var hans navn for urstoffet.
* Den tredje naturfilosof var [[Anaximenes]] fra Milet. Han mente, urstoffet måtte være luft eller [[tåge]]. Anaximenes regnede [[ild]] som fortyndet luft, mens vand er fortættet luft; for i regnvejr presses vand jo ud af luften. Når vand så presses sammen, mente han, at man fik jord. Måske havde han set jord og sand presset ud af smeltende is.
Alle de tre filosoffer fra Milet tænkte sig et urstof. Men hvordan urstof ændrer sig til noget andet, blev diskuteret i en anden græsk koloni, Elea i Syditalien.
* Best kendt af eleaterne er [[Parmenides]], der mente, at alt som er, altid har eksisteret, og ingenting ændrer sig virkelig. Vore sanser registrerer godt nok stadige ændringer; men Parmenides fik det ikke til at passe med, hvad fornuften fortalte ham. Han foretrak så at stole på sin fornuft fremfor sine sanser.
*[[Heraklit]] mente tværtimod, at stadig ændring er naturens mest grundlæggende træk.
* [[Empedokles]] mente, at verden kan deles i 4 [[grundstof]]fer – jord, luft, ild og vand. Alle naturens ændringer skyldes, at de 4 stoffer blandes og opløses igen. Når et stykke træ brænder, knitrer vandet, mens luften viser sig som røg; ilden ser vi som en flamme, og asken, der bliver tilbage, er jorden. At noget dannes og senere opløses, skyldes ifølge Empedokles 2 kræfter; kærlighed binder sammen, mens had eller strid opløser. Også i dag skiller videnskaben mellem grundstoffer og naturkræfter.
* [[Anaxagoras]] mente, naturen er bygget op af mange bittesmå dele, vi ikke opfatter med øjnene. Disse mindstedele, som har noget af alt i sig, kaldt han "frø" eller "spirer"; og de føjes sammen til dyr og planter af "[[ånd]]" eller "[[logos]]".
* [[Demokrit]] sluttede sig til tanken om små, usynlige byggestene, som hver og en er evig og uforanderlig. Han kaldte dem "[[atom]]er" (= udelelige). De fandtes i mange udgaver, så de kunne danne så forskellige ting som gedeskin og menneskehud, [[valmue]]r og træer. Ser vi [[Månen]], er det ifølge Demokrit, fordi "måneatomer" rammer øjet. Demokrit så [[sjæl]]en for sig som bestående af "sjæleatomer"; [[bevidsthed]]en opløses, når [[hjerne]]n gør det.
== Noter ==
| |||