Asetro: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Det skal være uden 's': https://dsn.dk/?retskriv=afstand - Fjerner version 9684938 af 85.129.36.232 (diskussion)
Tag: Omgjort
m Alt for mange fremhævelser; afwikicering; fjerner overflødigt se også-afsnit
Linje 1:
[[Fil:SAs årsting 2008-04-26 blot Ale stenar.jpg|thumb|Samfundet Forn Sed, Sverige, afholder blót.]]
__NOTOC__
'''Asetro/asatro''' er en [[religion]], som søger at genoplive den førkristne religion i Norden. Det sker så vidt muligt ud fra kildemateriale om troen, men dele bliver genopfundet. Især viden om ritualerne er mangelfuld. Asatroen går under mange forskellige navne som '''den gamle skik''', '''den forne sæd''' (eller '''Forn siðr'''), '''seden''', '''[[folketro]]''', ''[[vætte]]tro'', ''[[alf (nordisk mytologi)|alfetro]]'' og '''[[Vaner|vanetro]]''' og ikke mindst '''[[Nordisk mytologi]]'''.
 
Der er dyrkere af asatro i [[Danmark]]. Det største af de trossamfund i Danmark er [[Forn Siðr]], som blev godkendt som trossamfund i 2003. [[Forn Siðr]] blev stiftet i 1997 og har ca.cirka 600 medlemmer<ref>[http://www.fyens.dk/article/965234:Indland-Fyn--Hedninge-faar-egen-gravplads-i-Odense Hedninge får egen gravplads i Odense – fyens.dk – Indland/Fyn<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Lignende organisationer findes i [[Island]], [[Sverige]] og i [[Norge]]. Dertil er der en del, der praktiserer for sig selv eller i små grupper. Lokale asatrogrupper kaldes enten blótlaug eller godeord.
 
Asatroen dyrker [[ase]]- og vaneguderne fra den nordiske mytologi og forskellige [[Diser|dise-]] og [[vætte]]folk. De omtales som "Magterne". Magterne hyldes gennem blòt, der ofte foregår i en indviet kreds af udøvere, der hilser [[gud (højere væsen)|gud]]er, diser/vætter eller forfædrene ved at drikke en skål for dem. De moderne asatro ritualer foregår primært udendørs. I Danmark har asatroende ingen templer
Line 8 ⟶ 9:
De vigtigste skriftlige kilder til asetroen er den [[ældre Edda]] og den [[yngre Edda]].
 
'''''Ældre Edda''''' (alternativt: '''''Den poetiske Edda''''', '''''Sæmunds Edda''''', '''''eddadigtene'',''' bare '''''Edda''''' m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn. De blev i 13. og 14. århundrede nedskrevet i Island, men de oprindelige forfattere er i dag ukendte. Digtene er sandsynligvis flere hundrede år ældre og er overleveret gennem mundtlig tradition. De udgør en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen.
 
Betegnelsen ''Edda'' var oprindeligt navnet på Snorre Sturlassons lærebog i skjaldekunst fra omkring 1220. Men da et manuskript med de ældre eddadigte blev genopdaget i 1643, blev det nyfundne bogværk kaldt ''Ældre Edda'' for at adskille det fra Snorres værk, som nu kaldes ''Yngre Edda''. Hvad selve ordet edda betyder er omdiskuteret, men det antages enten at relatere til ordet oldemor (norrønt: ''edda''), altså ''historier fra oldemors tid'' eller er en afledning af ordet ''óðr'' (''digterisk inspiration'') eller det latinske ''edo'' (''jeg udgiver, fremstiller''). Især kvadene Havamál og Völuspá bruges til at definere troen.Der er ikke nogen enkelt fortolkning af de norrøne tekster inden for de asatros miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende og udøve troen på en passende måde. Som der står i den sidste del af Forn Siðrs "trosbekendelse":
Line 22 ⟶ 23:
Det betyder, at asatroen ikke har præster eller religiøse overhoveder.
 
Asa troenAsatroen har yderligere, en afstandtagen fra halal/ kosher kød., Dada intet væsen skal lide unødigt last.{{kilde mangler}}
 
== Asatroen i Danmark==
I Danmark er der mange asatroende i trossamfundet [[Forn Siðr]]. Alligevel er der mange forskellige strømninger i det danske asatromiljø,<ref>[http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/vikinge-religion-i-danmark Indlæg på religion.dk], 13.10.2013</ref> <ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/vi-v%C3%A6lger-selv-vores-gud Artikel i Kristeligt Dagblad], 28.07.2009</ref> <ref>[http://www.voxliberalis.dk/kvinde-og-asatro/ Indlæg på Vox Liberalis], 07.09.2011</ref> <ref>Contemporary pagan and native faith movements in Europe af Kathryn Rountree (red.), 2015</ref> <ref>I lysets Tjeneste af René D. Pedersen (red.), 2005</ref> som alle kan findes både i og uden for det store trossamfund.
* '''Vikingereligion:''' ser vikingetiden og vikingeinteressen som en naturlig del af asatroen i dag. Stræber efter en vikingestil og vikingementalitet i asatroen.
* '''Naturreligion:''' de grupper, som fokuserer på naturen, ser ofte guderne som naturkræfter og betragter sig som [[animisme|animister]].
* '''Folkistisk asatro:''' anser asatro som baseret på etnisk- eller racetilhørsforhold. Blander gerne asatro med raceteorier og nationalisme. Kalder sig etnopluralister eller odinister.
* '''Revitalisering:''' ser asatroen som en åben og fleksibel størrelse som kan inddrage mange forskellige elemeter fra forskellige traditioner, især [[wicca]] og [[new age]]. Det vigtigste er, at det virker for hin enkelte.
* '''Kildebaseret asatro:''' prøver at holde sig til kildematerialet om de germanske religioner i jernalder og vikingetid i det omfang, det kan lade sig gøre. Nogle går også under betegnelsen rekonstruktivister.
* '''Folketrobaseret asatro:''' bygger på folketroen eller lavmytologien frem for gudemyterne. Betragter folketroen som den eneste ovelevende del af den gamle religion og derfor den eneste oprindelige.
 
Det er normalt, at grupper og individer rummer flere de ingredienser. De kombineres altså i høj grad.
 
== Se også ==
* [[Ældre Edda]]
* [[Yngre Edda]]
* [[Runealfabet]]
 
== Litteratur ==