Udsagnsord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Verber: Wikilink
No edit summary
Linje 5:
* [[handleform]] eller [[lideform]]
* [[nutid]] eller [[datid]]
Dertil givesfindes der en [[nutids tillægsform]] ([[lang tillægsform]]) og en [[datids tillægsform]] (kort tillægsform); se også [[participium]].
 
== Eksempler ==
Linje 29:
* [[indikativ]] – som bruges næsten altid. Eks.: "Jeg går en tur."
* [[imperativ]] – som grundlæggende kan beskrives som en ordre. Eks.: "Hent avisen!"
* [[konjunktiv]] – som udtrykker et ønske. Konjunktiv forekommer på dansk kun i faste vendinger som: "Kongen længe leve" eller "Gud bevare Danmark". Det karakteristiske er, at verbet står i sinen form, der er sammenfaldende med en infinitivform på dansk.
 
[[Diatese]] angiver, hvordan et verbum er bøjet i hhv. [[Aktiv (grammatik)|aktiv]] og [[Passiv (grammatik)|passiv]]. I en aktiv sætning er det subjektet ([[grundled]]det), som "gør noget ved" objektet. I en passiv sætning er det subjektet, der "gøres noget ved".
Linje 36:
Man kan ydermere angive, hvem der "gør noget ved" bogen ved at tilføje agens. I ovenstående eksempel tilføjes "af pigen" til den passive sætning: "Bogen hentes af pigen."
Dvs. at man på dansk transformerer en sætning fra aktiv til passiv ved at gøre det direkte objekt til subjekt, tilføje et -s til verbet (eller lave en omskrivning med at blive) og angive aktiv-sætningens subjekt med en præpositionsforbindelse ([[forholdsordsled]]).
 
Der findes forskellige former for verber. De som ikke kan stå alene i en sætning, og de som kan. F.eks. giver det ingen mening at skrive "manden løbet", mens "manden løber" er helt acceptabelt. Verber som kun kan agere verballed (udsagnsled) ved sammensatte tider (mere end et ord er verballed) kaldes [[Infinit verbum|infinitte]]. Infinitiver og tillægsformer går under denne kategori. Infinitte verber kan på dansk ikke bøjes i tempus (eller person).