Marchelis de Boshouwer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag)
{{cite web|url=http://www.chr4.dk/index.php/80-chr-4-arstal/91-chr-4-1618|title=Chr 4 1618|work=www.chr4.dk|accessdate=10 March 2018}}
Smårettelser
Linje 47:
Som nederlandsk underkøbmand på [[Coromandelkysten]] afsluttede Boshouwer i 1612 et forbund mellem generalstaterne og [[Cenerat Adassin]], kejser af [[Ceylon]]; han gik selv i dennes tjeneste og udnævntes til [[admiral]] og [[prins]] af Migomme (= [[Negombo]]).
 
I året 1615 levblev han af sin nye herre afsendt til [[Europa]] for dels hos [[De Forenede Nederlande|Nederlandene]], dels hos andre magter at søge bistand mod portugiserne og [[kejser]]ens oprørske undersåtter.
Efter at have opholdt sig i [[De Forenede Nederlande]] kom han i november 1617 til [[Christian 4.]], der året i forvejen havde oprettet et [[Ostindisk Kompagni|ostindisk handelskompagni]].
 
== Forhandlinger med den danske konge ==
Boshouwer blev vel modtaget af [[Christian 4.]].
Da der fødtes ham en søn under hans ophold i [[København]], holdt kongen barnet over dåben, og på det [[Ostindisk Kompagni| ostindiske kompagnis]] bekostning blev der betalt til Boshouwer 5.371 [[rigsdaler]].
Man gjorde sig i det hele store forhåbninger om fordelene ved forbindelsen med ham.
 
Forhandlingerne førte i marts 1618 til afslutningen af en [[traktat]], hvorved [[Christian 4.]] lovede [[kejser]]en af [[Ceylon]] bistand, og Boshouwer på dennes vegne tilstod de danske [[eneret]] til at handle på [[Ceylon]] i 12 år.
Tillige skulle et ceylonesisk kompagni forenes med det dansk-ostindiske.
 
Boshouwer lovede yderligere i oktober samme år kongen en [[erstatning]] af 94.449 [[rigsdaler]] for omkostningerne ved udrustningen af skibet «David» og bemandingen af det med 250 soldater.
 
== Rejsen mod Ostindien ==
I november afsejlede så en dansk [[eskadre]] til [[Ceylon]]. Den førtes af [[Ove Giedde]] om bord på [[orlogsskib]]et «Elefanten». Boshouwer var om bord på «David». Undervejs blev forholdet mellem [[Ove Giedde]] og Boshouwer dog alt andet end godt; stadige rivninger fulgte på hinanden, og de nederlandske skibsfolk holdt sig mere til deres landsmand end til den danske øverstbefalende.
 
Endelig i august 1619 skilte skibet «David» sig ved [[Afrika]]s sydkyst fra den øvrige del af [[eskadre]]n, men få måneder efter døde Boshouwer, da hans skib havde anløbet [[Steven van der Hagen]]s bugt.
 
== Stemplet som bedrager ==
De forhåbninger, man havde gjort sig om den betydelige pengesum, kejseren af [[Ceylon]] skulle betale i henhold til Boshouwers løfte, viste sig ugrundede, da Ove Giedde i maj 1620 nåede øen.
 
Kejseren nægtede at anerkende de af Boshouwer overtagne forpligtelser og påstod, at den af ham foreviste [[fuldmagt]] var falsk.
Giedde lod derfor Boshouwer begrave uden [[ceremoni]]er som en bedrager.
 
== Biografier ==