Lennart Torstenson: Forskelle mellem versioner

'''Lennart Torstenson''' ([[17. august]] [[1603]] – [[7. april]] [[1651]]) var svensk [[Greve (rang)|grevegeneral]] ([[16471632]]), [[generalfeltmarskal]] ([[16321641]]), [[rigsrådGreve (rang)|greve]], ([[feltmarskal1647]]), ([[1641rigsråd]]) og [[generalguvernør]] i [[Västergötland]], [[Dal]], [[Värmland]] og [[Halland]]. Han blev gift i [[1633]] med [[De la Gardie|Beata De la Gardie]] (Johansdotter) ([[1612]]-[[1680]]). Lennart Torstensson var en af [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav 2. Adolfs]] vigtigste militære rådgivere og reorganiserede det svenske [[artilleri]].

Ved sin hurtige og overrumplende krigsførelse anses Lennart Torstenson for at have været en læremester for [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]]. Som menneske beskrives han kun i positive vendinger. Han havde ofte problemer med sine lejetropper[[lejesoldat]]er, som truede med [[mytteri]] på grund af udeblevet [[sold]] truede med [[mytteri]].

Han blev født på Forstena gård i [[Västergötland]]. Han tilhørte en adelig familie, som stod i opposition til hertug Karl (Karl 9.), men ansattes ikke desto mindre som kammerpage hos Gustaf 2. Adolf. Sin første krigerske uddannelse fik han i nævnte kongeskongens livlandske - og først og fremmest preussiske - felttog og blev 1629 oberst for artilleriet, i hvilken egenskab han udfoldede en betydelig virksomhed i omdannelsen og udviklingen af artillerivåbnet.

Han kæmpede med berømmelse bl.a. ved [[Breitenfeld]] og [[Lech]] og blev general i 1632 general. I kampene samme år ud for Nürnberg blev han fanget og pådrog sig sygdom ved den hårde behandling under fangenskabet en sygelighed — frem for alt [[reumatisme|gigt]]smerter — hvoraf han siden den tid led. I 1633 blev han udset og det følgende år udnævnt til rigstøjmester. I 1635—40 deltog han under Banér’s[[Banér]]s overkommando i den tyske krig, og 1641 blev han under et ophold i Sverige, og straks efter, at han var blevet rigsråd, udnævnt til øverstbefalende i Tyskland. Han førte nu kommandoen 1641—1645 og udmærkede sig her paa enpå glimrende måde, først og fremmest ved hurtigheden i de militære bevægelser, så meget mere beundringsværdig, som han selv i reglen under marcherne måtte bæres på en båre, da hans gigtsmerter sædvanligvis forhindrede ham i at sidde til hest. Banér havde tili den grad svækket Brandenburg og Sachsen, at disse stater ikke længere for alvor formåede at deltage i krigen mod Sverige, og Tostenson kunne ldada forlægge krigsbegivenhederne ind itil kejserens arvelande Schlesien, Böhmen og Mähren. Han gjorde 3 særligetre felttog ind i disse Landelande: efter det første indfald besejrede han i bund og grund Piccolomini 1642 ved Breitenfeld, efter det andet rykkede han ind i Danmark, mod hvilket land Sverige nu begyndte [[Torstenson-Krigen|krig]], og var inden første halvdel af 1644 fuldstændig herre over hele den jyske halvø; han vendte der efter tilbage til Tyskland, besejrede Gallas’ tropperGallas ved [[Jüterbogk]] i Brandenburg og foretog 1645 det tredje indfald i Østrig, under hvilket han vandt en glimrende sejr ved [[Jankov|Jankowitz]] i Böhmen og trængte frem lige til Wien. Den 1. december 1645 afgav han overkommandoen og vendte tilbage til Sverige.