Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jhertel (diskussion | bidrag) →Stella Nova: Omskrivning bl.a. for at gøre det mere klart, at skyen antagelig er langt større nu, end det vi p.t. kan betragte; vi ser jo tilbage i tiden, så skyen er ikke 20 lysår stor nu. Dette er svært at formulere korrekt, da det falder uden for den normale brug af sproget. Også efterspurgt kilder til de påståede tal. Efterspurgt uddybning af, at "beskaffenheden" af eksplosionen ikke er kendt; vi ved jo, at det var en supernova. Yderligere justeringer. |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 46:
At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i [[november]] [[1572]] iagttog han på [[Herrevad]] i Skåne en tilsyneladende ny, stærkt lysende [[Stjerne (astronomi)|stjerne]] i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]]. Da det siden [[Menneskets oldtid|oldtiden]] var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette [[himmellegeme]] måtte befinde sig i [[Jordens atmosfære]]. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det, hvilket han publicerede i [[1573]] i bogen ''[[De nova stella]]''. Det er herfra betegnelsen ''en nova'' stammer om en pludselig opflammende stjerne.
I dag ved vi, at han observerede en [[supernova]]. Supernovaer formodes at dannes, når en stjerne af typen [[Hvid dværg (astronomi)|hvid dværg]] gennemgår en kæmpemæssig [[Termonuklear fusion|termonuklear]] eksplosion; materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s, en tiendedel af lysets hastighed. Brahes supernova har senere fået navnet ''[[SN 1572]]''; SN står for supernova og 1572 er årstallet da den blev observeret. Resterne fra supernovaen befinder sig 7.500 [[lysår]] fra jorden.{{
Observationen af supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at [[komet]]erne var længere væk end [[Månen]] og ikke noget i jordens atmosfære, som alle indtil da mente. Han fastholdt det [[Ptolemaeus|ptolemaeiske]] verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var [[Jorden]] [[universet]]s midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en ''virkelig'' omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som [[Aristoteles]] holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.
| |||