Forskel mellem versioner af "Samiske sprog"

21 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
korrektur
(embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information)
m (korrektur)
[[Fil:Sami languages.png|thumb|Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: [[Mikko Korhonen]]: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra [[ODIN]]]]
De '''samiske sprog''' er en gruppe [[uralske sprog]], der tales af [[samer]]ne i de nordlige dele af [[Norge]], [[Sverige]], [[Finland]] og [[Kolahalvøen]] ([[Rusland]]). De samiske sprog, der står hinanden fjernest, er indbyrdes uforståelige, mens tilgrænsende dialekter som regel er gensidigt forståelige. Derfor plejer man at sige, at de samiske sprog danner et [[dialektkontinuum]]. Det største samiske sprog er [[nordsamisk]]. Samiske sprog er nærmest beslægtet med de [[østersøfinske sprog]].
 
Seks af de samiske sprog har standardiserede skriftsprog: [[sydsamisk sprog|Syd-]], [[lulesamisk sprog|lule-]], [[nordsamisk sprog|nord-]], [[enaresamisk sprog|enare-]] og [[skoltesamisk sprog|skoltesamisk]], som bliver skrevet med det [[latinske alfabet]], og [[kildinsamisk sprog|kildinsamisk]], som bliver skrevet med det [[kyrillisk alfabet|kyrilliske alfabet]].
 
== Officiel status ==
'''Samisk''' er det sprog, der tales af [[samer]] i Norge, Sverige, Finland og et lille stykke af Rusland. Det er alle vegne et mindretalssprog, som har modtaget betydelig påvirkning fra de omgivende flertalssprog, først og fremmest de nordiske sprog. Omvendt er der derimod ikke sket den store påvirkning, men der er dog ét ord fra samisk, som bruges i mange sprog, nemlig ''[[tundra]].''
 
=== Norge ===
 
[[Den norske grundlov|GrundlovsGrundlovens]] §110a giver ''samisk'' officiel status i kommunerne [[Kautokeino]], [[Karasjok]], [[Tana]], [[Nesseby]], [[Porsanger]], [[Kåfjord]], [[Tysfjord]] og (hvis [[Stortinget]] godkender det) [[Snåsa]]. De seks første kommunernekommuner er indenforinden for det nordsamiske sprogområde,; i Tysfjord tales lulesamisk og i Snåsa sydsamisk.
 
=== Sverige ===
=== Finland ===
 
Det samiske område omfatter kommunerne [[Enontekis kommune|Enontekis]], [[Utsjok kommune|Utsjok]], [[Enare kommune|Enare]] og den nordlige del af [[Sodankylä kommune|Sodankylä]]. Nordsamisk har status som officielt sprog i alle disse kommuner, og i desuden har enare- og skoltesamisk officiel status i Enare kommune.
 
=== Rusland ===
 
=== Norden ===
Sameland adskiller sig fra de autonome områder [[Færøerne]], [[Åland]] og [[Grønland]], ved ikke at være formelt anerkendte i nordiske sammenhænge. [[Nordisk Råd]] publicerer dog en del af sit informationsmateriale på nordsamisk.
 
== Typologiske særtræk ==
 
De [[uralske sprog]] er typiske, [[agglutinerandeagglutinerende sprog]] med [[suffiks]]ering som dominerende grammatisk prosesproces. De har ikke [[Grammatisk køn|genus]]- eller [[bøjningsklasse]]r, men i stedet [[stammeklasse]]r. Sætninger bliver opbygget over en kerne med et antal [[forholdsord]] ([[postposition]] oftere end [[præposition]], dvs. "søs til" hellere end "til søs", [[verb]]et efter [[objekt]]et : "Per fisk fanger" hellere end "Per fanger fisk"). (Se [[SOV-sprog]].)
 
I sammenligning med de beslægtede sprog er de samiske sprog måske dem, som har fjernet sig længst fra den prototypiske uralske model, men de har stadig umiskendelige uralske træk.
 
* Fonologi
# De samiske sprog har fast placering af tryk (på første stavelse), sådan at det er let at finde ordgrensenordgrænsen, selv for lange ord med mange suffikser.
# I det samiske [[ordforråd]] er der restriktioner på [[konsonant]]er i begyndelsen af stavelser. Et skandinavisk lånordlåneord som "kniv" har f.eks. mistet første konsonant, og på nordsamisk hedder det ''niibi''.
# Samisk fonologi er relativt lidt påvirket af germansk, til forskel fra [[østersøfinske sprog|østersøfinsk]], som mere eller mindre har overtaget foneminventaret fra urgermansk og senaresenere gammelsvensk.
 
* Morfologi
# De samiske sprog har ikke bøjningsklasser, men stammeklasser. På dansk er det umuligt at vide, at [[præteritum]] af verbet ''hænge'' er ''hang'', mens fortiddatid af ''vrænge'' er ''vrængede'' og ikke ''vrang''. På samisk, derimod, giver bøjningsstammen information om bøjningsformerne. Tostavelsesverber på ''-at, -it, -ut'' følger ét bøjningsmønster, mens verber på ''-át, -et, -ot'' følger et andet, og trestavelsesverber et tredje, sådan at 1. [[person]] [[ental]] [[indikativ]] preteritumpræteritum af ''boahtit'' "at komme" er ''bohten'', mens den tilsvarende form af ''dohppet'' "at gribe" er ''dohppejin'' og af ''muitalit'' "at fortælle" er ''muitalin''.
# Nægtelse i samisk bliver udtrykt som et særligt verbum, hvor det på dansk er et [[adverbium]] (''ikke''). Hvor dansk har ''jeg går (ikke), du går (ikke)'' har samisk de positive former ''mun manan'' og ''don manat'' og de negative ''mun in mana'' og ''don it mana''. Her har vi nægtelsesverbet ''ii'', som har formene ''in'' og ''it'' i første og andreanden person, mens hovudverbethovedverbet er uforanderleguforanderligt i negative sætninger.
# De samiske sprog har [[lokalkasus]], og ''Mun vuolggán Osloi, mun boađán Oslos'' betyder på nordsamisk "jeg kører til Oslo, jeg kommer fra Oslo", sådan at det på samisk er [[kasus]] og kun kasus, der fortæller, at substantivet er adverbialtadverbielt, og hvilken slags adverbial det er.
 
* Syntaks
# Sætninger bliver opbygget med tilføjelser først og kernen bagefter. "om samane" er ''sápmelaččaid birra''. På sydsamisk fungerer verbalsætningen på samme måde.
# Samiske verber har mange [[infinittinfinit]]ete former, som bliver bøjet i kasus. F.eks. svarer verbalformen ''máhttime'' ([[aktiv]] [[essiv]] af ''máhttit'' "at kunne" til en [[ledsætning]] på dansk, som i eksemplet ''Dat logai iežas máhttime buot.'' "Hun sagde, at hun kunne alt."
 
=== Særtræk som afviger fra det typisk uralske ===
 
* Morfologi
# Hvor de fleste andre uralske sprog har en rent agglutineandeagglutinerende struktur, har de samiske sprog flere [[suprasegmental morfologisk proces|suprasegmentale, morfologiske processer]].
## Den mest kendte er [[stadieveksling]], som findes i alle samiske sprog nord for [[Ume älv]]. Det samiske stadieskift adskiller sig fra det østersøfinske ved, at derdér hvor østersøfinsk har en svækkelse af konsonantcentrum i svagt stadium, har samisk er styrkelse af konsonantcentrum i stærkt stadium. Samisk har et rigere stadieskift end [[finsk sprog|finsk]]. Jf. artiklerne for de enkelte sprog angående mere information om stadieskiftene.
## En anden proces er [[diftongforenkling]], en proces hvor diftongen i første stavelse bliver påvirket af vokalkvaliteten i anden stavelse.
## En karakteristisk proces i [[sydsamisk sprog|sydsamisk]] (som ikke har stadieveksling), er [[omlyd]]. De enkelte omlydsprocesser minder om f.eks. i-omlyd og u-omlyd i germansk, men til forskel fra germansk har sydsamisk 7 forskellige omlydsrækker og 6 forskellige kontekster for hver række.
# De samiske sprog hører sammen med [[østersøfinske sprog|østersøfinsk]] og [[germanske sprog|germansk]] til det nordeuropæiske [[Sprachbund]], som danner komplekse leksikalske nydannelser ved hjælp af [[sammensætning]]er. Ordet for grammatik er på nordsamisk "sproglære", ''giellaoahppa'', sammensat af ''giella'' og ''oahppa''. Forleddet i sammensætninger kan være i nominativ eller i genitiv. Nominativ kan have en speciel [[allegroform]], hvor sidste vokal bliver svækket, som i ''sátni'' + ''girji'' = ''sátnegirji'' "ordbog". I de fleste andre uralske sprog er sammensætninger både [[prosodi]]sk og [[Retskrivning|ortografisk]] set løsere sammensat.
* Syntaks
# Det mest karakteristiske træk ved den samiske syntaks er, at adjektivet har en særlig form, som bruges, når det står foran substantivet. Ordet for "ny" er ''ođas'', men "ny bil" og "i den nye bilen" bliver ''ođđa biila'' og ''ođđa biillas''. Af alle sprog i verden er det kun hos de samiske og de [[østersøfinske sprog]], at adjektiver retter sig efter substantiverne, uden at substantiverne samtidig har [[Grammatisk køn|genus]]. Baggrunden for dette fænomen i samisk er omdiskuteret, men en mulig analyse er, at det både i samisk og i østersøfinsk kommer af germansk påvirkning.
# Til forskel fra de østlige, uralske sprog, f.eks. [[ob-ugriske sprog|ob-ugrisk]] og [[samojediske sprog|samojedisk]], afviger de samiske sprog fra "kerne sidst"-prinsippetprincippet i flere konstruktioner.
 
== Sproghistorie ==
==== De ældste skriftlige kilder ====
 
Den ældste sproglige kilde til samisk stammer fra [[1597]], hvor en engelsk sømand, Stephen Borroughs, lavede en liste over 95 samiske ord på [[Kolahalvøen]]. De første bøger på samisk, en ABC-bog og en messebog, blev trykt i [[Sverige]] i [[1619]], og de var skrevet på [[sydsamisk sprog|sydsamisk]]. Den lille katekismus udkom i [[1633]], og var skrevet på samme sprog. En ABC-bog fra [[1638]] var skrevet på et mere nordligt sprog, [[lulesamisk sprog|lulesamisk]]. I [[1648]] udkom [[Johannes Tornæus]]’ [[Manuale lapponicum]], et bestillingsværk fra den svenske stat.
 
=== Indre sproghistorie ===
==== Ur-finsk-samisk og baltisk påvirkning ====
 
De ældste baltiske jordbrugs-lånord er fælles for både samisk, finsk, mordvinsk og marisk, så et særligt finsk-samisk ursprog kan ikke være opstået før efter de første spor af jordbrug i Volgaområdet og Baltikum, dvs. i begyndelsen af det [[2. årtusinde f.Kr.]]. DetDer er flere sproglige træk, som forener samiske og østersøfinske sprog, f.eks. [[stadieskift]]ene, runde vokaler i anden stavelse og bortfald af ''v'' foran runde vokaler. Fællestræk i bøjningslæren er bl.a. [[formativ]]erne for [[komparativ]], [[imperativ]], [[konditionalis]], [[potentialis]] og [[infinitiv]].
 
== Se også ==
* Mikko Korhonen: Johdatus lapin kielen historiaan, 1981
* Pekka Sammallahti: ''Introduction to the Saami languages''. 1998.
* Wolfgang Schlachter: 'Das lappische Tempussystem' i ‘’Symposium über Syntax der uralischen Sprachen’’, side178side 178-195. Abhandlungen der Akademie der Wissenschaften in Göttingen, 1969.
 
== Eksterne henvisninger ==