Shia-islam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: flyt sprogikon bagrest; kosmetiske ændringer |
No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 1:
'''Shia''' ({{lang-ar|شيعة}} ''shī‘a'', egl. ’parti, gruppe, DE SLEMME MUSLIMER fraktion’), forkortelse af '''Shia-''tu'' Ali''' ({{lang-ar|شيعة علي}} ''Shī‘at ‘Alī'', ”Alis parti”) er en retning inden for [[islam]] der anser at [[profeten]] [[Muhammed]] udtrykkeligt udpegede og udnævnte sit højest rangerende mandlige medlem af sin familie, [[Ali ibn Abi Talib]] (d. [[661]]) som sin retmæssige efterfølger ([[kalif]]) og arvtager af lederskabet ([[imam]]). Det betyder, at den islamiske leders autoritet er afhængig af nedarvet udnævnelse (''naṣṣ'') og hviler ikke på opstand (''khurūj'') af et individ, folkevalg eller troskabsløfte (''bay‘a'') af folket.{{bør uddybes|post-text=pga. uklar formulering|dato=2017}} Hertil er den islamiske leder begavet med en nedarvet 'sand viden' (''‘ilm'') (som følge af sin nedarvede udnævnelse) der kun tilkommer særlige efterkommere af profeten Muhammed. ’Profetens hus’ ([[Ahl al-Bayt]]) udgør inden for shia-islam en særlig rolle som arvtager af profeten Muhammeds lære og leder af det islamiske fællesskab ([[umma]]). Den største kontrast mellem shia-islam og [[sunni-islam]], de to største retninger inden for islam, er den, at sidstnævnte ikke anser at Muhammad udnævnte en efterfølger i sin levetid og det i stedet var op til det [[Umma|muslimske fællesskab]] at udvælge en sådan ved rådslagning (= [[Abu Bakr]] (d. [[634]])).
Trosretningen shiisme er som andre islamiske retninger baseret på [[Koranen]] og på lære og traditioner, der stammer fra islams [[profet]] [[Muhammed]]. Shiitter anser dog specielt Muhammeds nære familie, [[Ahlul Bayt|Husets Folk]] for at have en særlig åndelig<ref>Der findes også andre grupperinger, som anser [[Ahlul Bayt|Husets Folk]] for at have særlig åndelig og politisk ret, se evt.: Al-Nawbakhtī, al-Ḥasan ibn Mūsā, ''Kitāb Firaq al-Shī‘a (Shī‘a Sects)'', oversat og introduceret på engelsk af Kadhim, Abbas, Islamic College for Advanced Studies, 2007.</ref><ref>Bahmanpour, M.S., ''The Spiritual Stance of the Shi'a Imams'', Islamic College for Advanced Studies, London, UK – Journal of Shi'a Islamic Studies – Bind I, Nummer 2, første artikel – ''The Spiritual Stance and the Role of Imams from the Holy Family'', side 4-13.</ref> og politisk<ref>Vaezi, Ahmad, ''Shia Political Thought'', Islamic Centre of England, 2004. Kapitel 2, The Concept of Imamate, side 54-56.</ref> ret over samfundet. Endvidere mener man, at [[Ali|ʿAlī ibn Abī Ṭālib]], som var Muhammeds svigersøn og fætter, var den første [[imam]] og den retmæssige stedfortræder<ref>En 'stedfortræder' (ental ''khalīfah'', flertal ''khulāfa’'') anvender shiitter om en, de mener forvalter Guds vilje. Betegnelsen 'efterfølgere' anvendes for de selvvalgte kaliffer efter profeten Muhammeds død. Eftersom Shī‘a islam anser, at der var en række guddommeligt udvalgte kaliffer efter profeten Muhammed, tales der her om 'stedfortrædere' fremfor efterfølgere. Se bl.a.: Butler, Jean og Hoffman, Thomas, ''Gads Leksikon om Islam'', opslag ''Kalif'', side 149-150.</ref> for profeten Muhammed, hvorfor legitimiteten af de første tre 'historiske' [[Kalifat#De fire retledte kaliffer|retledte kaliffer]] benægtes. Selvom shiismen samlet set er en minoritet i den muslimske verden, udgør retningen en majoritet i bl.a. [[Aserbajdsjan]], [[Bahrain]], [[Irak]], [[Iran]] og [[Libanon]]<ref>[http://shiaislam.dk/artikler/introduktion Shiaislam – Shī‘a muslimer i verden], i henhold til World Population Clock og International Data Base (IDB) og The Gulf 2000 Project SIPA.</ref>.
| |||