|
== Baggrund ==
Julian var søn af Julius Constantius, (romersk konsul i [[335]] og halvbror af kejser [[Konstantin den Store]],) og dennes anden kone Basilina, som var af græsk herkomst. <ref>{{cite book |last = Norwich |first = John Julius |title = Byzantium: the early centuries |publisher = Knopf |year = 1989 |page = 83 |isbn= 978-0-394-53778-8 |quote = Julius Constantius...Constantine had invited him, with his second wife and his young family, to take up residence in his new capital; and it was in Constantinople that his third son Julian was born, in May or June of the year 332. The baby's mother, Basilina, a Greek from Asia Minor, died a few weeks later... }}</ref><ref>{{cite book |last = Bradbury |first = Jim |title = The Routledge companion to medieval warfare |publisher = Routledge |year = 2004 |page = 54 |isbn = 978-0-415-22126-9 |quote = JULIAN THE APOSTATE, FLAVIUS CLAUDIUS JULIANUS, ROMAN EMPEROR (332–63) kejser fra 361, søn af Julius Constantius og en græsk mor Basilina, barnebarn af Constantius Chlorus, den eneste hedenske byzantinske kejser.}}</ref> Begge Julians forældre var kristne. Hans fars forældre var kejser [[Constantius Chlorus]] og dennes anden kone, Flavia Maximiana Theodora. Hans mormors navn er ukendt; men hans morfar hed Julius Julianus og var [[Prætorianergarden|prætorianerpræfekt]] i øst under kejser [[Licinius]] fra [[315]] til [[324]]. <ref>Jones, Martindale og Morris (1971) ''[[Prosopography of the Later Roman Empire]]'' , 1. bind, s. 148 og 478–479, Cambridge.</ref>
Som nevø af Konstantin den Store overlevede Julian som dreng blodbadet, efter at hans fætter [[Constantius 2.]] i [[337]] dræbte hans far og derved kom til magten. Julians mor var allerede død, og drengen blev opdraget af en græsk familie[[slave]], [[eunuk]]ken Mardonius. Først boede han i [[Nikomedia]], men efter at være bortvvistbortvist fra [[hof]]fet, oopholdt han sig for det meste på et kejserligt [[gods]] ved [[Cæsarea]]. Her blev han en ivrig kristen, og ønskede at blive [[præst]]. Men i [[Pergamon]], [[Efesos]] og [[Athen]] fik han kendskab til græsk [[filosofi]] og [[mystik]], og trukket i retning af [[nyplatonisme]]n fik han gradvis følelsen af, at kristen [[teologi]] nærmest kun bestod af to ting - at skræmme onde ånder væk og gøre [[korsets tegn]]. han fik også kendskab til drabene[[drab]]ene i familien, som kirken aldrig havde straffet Constantius for, skønt han var kristen. [[Gregor af Nazianz]] beskyldte Julian for at være utaknemlig mod Gud og kejser, fordi de under blodbadet havde skånet ham "''mod al forventning''". <ref>https://www.nb.no/nbsok/nb/bc194196d8e4cac36f2ca615f90eecee (s. 57)</ref>
Overvåget af fætterens [[spion]]er, blev han i [[354]] udnævnt til underkejser i [[Gallien]] i mangel af andre, og overraskede ved at vise glimrende evner som hærfører og administrator. Da Constantius i [[361]] ønskede hans hær beskåret med henblik på et [[felttog]] mod perserne, gjorde han oprør – efter sigende presset af soldaterne[[soldat]]erne – men blev kejser uden kamp samme år, da fætteren døde.
== Oprøret mod Constants ==
|
