|
GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG
Et '''gymnasium''' er en [[skole]], hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk [[studentereksamen]] (htx) Merkantil studentereksamen ([[hhx|hhx)]] og almen studentereksamen (stx) . Nogle steder udbydes også toårig [[højere forberedelseseksamen]] (hf) samt studentereksamen som kursus der ligeledes tager to år. Desuden er der [[International Baccalaureate|IB]]-diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til [[videregående uddannelser]]. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen ([[folkeskolen|folkeskolens afgangseksamen]]) i 9. klasse – med undtagelse af den [[højere forberedelseseksamen]] som også kræver [[10. klasse]].
== GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GANG GUCCI GANG GUCCI GANG GUCCI GANG også ==
Men man skal mest starte på Gymnasium som 16-19 år, 17-20 år og 18-21 år.
== Historisk ==
I det gamle [[Grækenland]] var ''gymnasion'' det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og i anden række åndelig uddannelse. De unge mænd trænede [[Nøgenhed i sport|nøgne]], hvad der forklarer oprindelsen til ''gymnasium'', nemlig af ''gymnázesthai'' (= "at træne nøgen"). [[Platon]]s [[Platons akademi|akademi]] i [[Athen]] var et græsk gymnasium. I [[middelalderen]] kaldtes de første [[universitet]]er i [[Italien]] til tider gymnasium eller ''academia'', men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I [[Tyskland]] blev i sammenhæng med [[reformationen]] oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til ''gymnasia academica'', der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.
Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i [[Østrig]], [[Rusland]], [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]]. I Danmark oprettedes der [[latinskole]]r efter reformationen i de fleste [[Købstæder i Danmark|købstæder]]. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i [[1529]] i [[Malmø]] (nedlagt [[1537]]) og i [[Lund (Sverige)|Lund]] [[1620]] (nedlagt [[1668]]). I [[Odense]] blev der oprettet et gymnasium i [[1621]], som blev lagt sammen med [[Odense Katedralskole]] i [[1802]]. I Danmark blev [[latinskole]]rne (også kaldt: lærde skoler) i [[1903]] til gymnasier. Nogle af dem var eller blev statsejede og blev derefter kaldt [[statsskole]]r. Nogle af dem skiftede navn, da [[Amtsovertagelsen af de statslige gymnasier|ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986]] (fx ''Frederiksborg Statsskole'' til [[Frederiksborg Gymnasium og HF]]), og andre beholdt det gamle navn (fx [[Horsens Statsskole]]). Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik de amtsejede gymnasier til at være [[selvejende institution]]er. I Danmark er der pr. 2014 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller [[International Baccalaureate|IB]]-eksamen.<ref>http://www.danskegymnasier.dk/wp-content/uploads/2014/11/gymnasiet-i-tal-2014_web.pdf</ref>
== Historisk ==
I det gamle [[Grækenland]] var ''gymnasion'' det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og i anden række åndelig uddannelse. De unge mænd trænede [[Nøgenhed i sport|nøgne]], hvad der forklarer oprindelsen til ''gymnasium'', nemlig af ''gymnázesthai'' (= "at træne nøgen"). [[Platon]]s [[Platons akademi|akademi]] i [[Athen]] var et græsk gymnasium. I [[middelalderen]] kaldtes de første [[universitet]]er i [[Italien]] til tider gymnasium eller ''academia'', men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I [[Tyskland]] blev i sammenhæng med [[reformationen]] oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til ''gymnasia academica'', der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.
Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i [[Østrig]], [[Rusland]], [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]]. I Danmark oprettedes der [[latinskole]]r efter reformationen i de fleste [[Købstæder i Danmark|købstæder]]. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i [[1529]] i [[Malmø]] (nedlagt [[1537]]) og i [[Lund (Sverige)|Lund]] [[1620]] (nedlagt [[1668]]). I [[Odense]] blev der oprettet et gymnasium i [[1621]], som blev lagt sammen med [[Odense Katedralskole]] i [[1802]]. I Danmark blev [[latinskole]]rne (også kaldt: lærde skoler) i [[1903]] til gymnasier. Nogle af dem var eller blev statsejede og blev derefter kaldt [[statsskole]]r. Nogle af dem skiftede navn, da [[Amtsovertagelsen af de statslige gymnasier|ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986]] (fx ''Frederiksborg Statsskole'' til [[Frederiksborg Gymnasium og HF]]), og andre beholdt det gamle navn (fx [[Horsens Statsskole]]). Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik de amtsejede gymnasier til at være [[selvejende institution]]er. I Danmark er der pr. 2014 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller [[International Baccalaureate|IB]]-eksamen.<ref>http://www.danskegymnasier.dk/wp-content/uploads/2014/11/gymnasiet-i-tal-2014_web.pdf</ref>
== Se også ==
* [[Gymnasialt niveau]]
* [[Gymnasielærer]]
|
