Valdemar Sejr: Forskelle mellem versioner

Under et jagtselskab på [[Lyø]] blev Valdemar lokket i [[baghold]] af et af ofrene for sin erobringspolitik, grev [[Henrik af Schwerin]]. Ved et overfald natten mellem 6. og 7. maj [[1223]] lykkedes det greven at fange kongen og hans søn af samme navn. Henrik førte dem til sin borg Lenzen i Brandenburg; senere til Dannenberg ved Elben. I Danmark var bestyrtelsen stor. Imidlertid blev Albert af Orlamünde valgt til rigsforstander. Tidligere havde Valdemar fungeret som allieret for [[pave Innocens 3.]], da han i 1214 fik Frederik 2. indsat som kejser. <ref>//danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valdemar-sejr-1170-1241/</ref> Nu bad man pave Honorius 3. om hjælp. Kejser Otto nærede planer om at få Valdemar udleveret til sig, men de røg hurtig i vasken, navnlig på grund af pave Honorius' strenge skrivelse. I øvrigt var paven så at sige Danmarks eneste støtte i disse tider. I Dannenberg pågik lange forhandlinger om fangernes løsladelse; men de strandede på grevens krav. Så faldt kongens fjender ind i Holsten, hvor Albert tabte [[slaget ved Mölln]] i januar 1225 og selv blev taget til fange. [[Forlig (jura)|Forlig]] blev omsider sluttet i november [[1225]] på betingelse af, at Valdemar afstod alle tyske og områder, bortset fra [[Rügen]], og i løsepenge betalte 45.000 mark [[sølv]], samt mange mindre ydelser. Fangerne skulle løslades, efterhånden som [[løsesum]]men blev betalt. <ref name="Salm 419"/> Valdemar Sejrs søster i Frankrig, Ingeborg, der var blevet enke efter den franske konge i 1223, bidrog til at få løsesummen betalt. <ref>http://www.katolsk.no/biografier/historisk/ingeborg</ref> Ved løskøbelsen indgik også formue efter den afdøde dronning Berengaria, "''alt det [[guld]], som havde hørt til dronningens pryd, med undtagelse af kronen, og det, hun før sin død havde givet kirker og klostre''". <ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286784 Berengaria | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Først [[19. april]] [[1226]], efter henved tre års fangenskab, blev Valdemar den Unge, noget senere end sin far, sat fri. <ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Konge/Valdemar_den_Unge Valdemar den Unge | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>