Latin: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

== Historie ==

 

Der var i oldtiden forholdsvis stor forskel på det lærde klassiske latin, som blev brugt i litteratur og offentlige taler, og som er det sprog, der undervistes i i traditionel latinundervisning, og det enklere folkelige ''"[[vulgærlatin]]"'', som mest blev brugt i daglig tale, men som vi kan se spor af i [[komedie]]rne og [[Petronius]]' ''[[Satyricon]]''. [[Cicero]] gjaldt som det sproglige ideal, og hans samtidige forfatteren Marcus Terentius Varro fremholdt i sit værk ''De lingua latina'', at det at tale latin godt, var at tale "romersk". Man kendte romeren på, at han udtalte ''h'''et og de afsluttende ''s'''er. [[Catullus]] gør i et digt nar af en udannet mand, Arrius, der prøver at virke dannet ved at udtale ''h'', hvor det ikke skal være, som hvis man udtalte "ovenpå" som "hovenpå". En [[gravstele]] fra [[Tarragona]] har indskriften ''Have Volusia'' (= Farvel, Volusia), hvor der skulle have stået ''Ave Volusia''. Med udgangspunkt i de mange sprogfejl, han hørte, bekymrede Varro sig for det latinske sprogs fremtid.<ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 184-5), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-33743-7</ref>