Versionen fra 3. okt. 2018, 19:41 redigér BALMAINM (diskussion \| bidrag) 942 edits m rettelser for oprettelse af suveræn stat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. okt. 2018, 20:30 redigér fjern redigering BALMAINM (diskussion \| bidrag) 942 edits m Tilføjer navboks Statskundskab Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Forveksles\|Nationalstat}} '''Suveræn stat''', også kaldet '''selvstændig stat''', '''selvstændigt land''', '''uafhængig stat''' eller '''eget land''', er en [[stat]], en [[entitet]] med et defineret [[territorium]] der udøver intern og ekstern [[suverænitet]], da man af [[Montevideo-konventionen]] har en permanent [[befolkning]], en [[regeringen]], [[selvstændighed]] fra andre stater og magter, samt muligheden til at indgå i [[international politik\|relationer]] med andre suveræne stater.<ref>{{bokref\|efternavn=Shaw\|navn=Malcolm Nat ෟ han\|titel= International law\|år=2003\|udgiver=Cambridge University Press\|side=178\|citat=artikel 1 i [[Montevideo-konventionen]] om rettigheder og pligter for 1933 formulerer kriterierne som en suveræn stat skal opfylde i henhold til folkeretten. Den mener, at staten som en international person skal have følgende kvalifikationer: "a) en fast befolkning; b) et afgrænset område c) regering og (d) at indgå relationer med andre stater}}</ref> <ref>{{bokref\|titel=Perspectives on International Law\|år=1995\|udgiver=Kluwer Law International\|side=20\|redaktør=Jasentuliyana, Nanda Siri\|citat=So far as States are concerned, the traditional definitions provided for in the Montevideo Convention remain generally accepted.}}</ref> Den suveræne stat er ofte underforstået, at en stat, der ikke er afhængig af, eller under forudsætning af, nogen anden magt eller stat.<ref>{{bokref \|titel=Elements of international law: with a sketch of the history of the science \|Efternavn=Henry \|Navn=Wheaton \|udgiver= Carey Lea & Blanchard \|år=1836\|side=51 \|citat=A sovereign state is generally defined to be any nation or people, whatever may be the form of its internal constitution, which governs itself independently of foreign powers.}}</ref> <ref>{{bokref \|kapitel=Sovereign \|titel=The American Heritage Dictionary of the English Language \|udgave=4th \|udgiver=Houghton Mifflin Company \|år=2004 \|afhentningsdato= december 5, 2010 \| url=http: //dictionary.reference.com/browse/sovereign \| citat=adj. 1. Self-governing; independent: a sovereign state.}}</ref> <ref>{{bokref \| kapitel = Sovereign \| titel = The [[New Oxford American Dictionary]] \|udgave = 2. \|år = 2005 \| udgiver = Oxford University Press \| issue type = Oxford \| isbn=0-19-517077-6 \| citat=adjective ... [ attrib. ] (of a nation or state) fully independent and determining its own affairs: a sovereign, democratic republic.}}</ref> Mens en suveræn stat i abstrakte termer, kan eksistere uden at blive anerkendt af andre suveræne stater, er det ofte svært for anerkendte stater, at udøve fuld [[traktat]]dannet magt og engagere sig i [[diplomati]]ske relationer til andre suveræne stater. Linje 35: * Raič, D. ''Statehood and the Law of Self-determination''. Martinus Nijhoff Publishers, 2002. {{ISBN\|978-90-411-1890-5}}. s 29 (med reference til Oppenheim i International Law Vol. 1 1905 p110) {{~~Stat og nation~~Statskundskab}} [[Kategori:Samfund]] Linje 42: [[Kategori:Sociologi]] [[en:Sovereign state]] [[nn:Suverenitet#Suveren stat]]

Suveræn stat: Forskelle mellem versioner