Wikipedia

Tower of London: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
asd
asd
Linje 1:
{{Infoboks verdensarvsliste|navn=Tower i [[London]]|billede=https://cdn.theatlantic.com/assets/media/img/mt/2016/09/RTX1GZCO/lead_720_405.jpg?mod=1533691850|billedtekst=Udsigt over Tower of London fra ''[[30 St Mary Axe|The Gherkin]]''|State_Party=Storbritannien|type=Kulturel|kriterier=(ii), (iv)|id=488|henvisning=http://whc.unesco.org/en/list/488|region=Europa|koordinater=|år=1988|session=|udvidelse=|truet=}}
[[Fil:Tower_of_London_viewed_from_the_River_Thames.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Tower_of_London_viewed_from_the_River_Thames.jpg|thumb|Tower set fra Themsen.]]
[[Fil:Scale_Model_Of_The_Tower_Of_London_In_The_Tower_Of_London.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Scale_Model_Of_The_Tower_Of_London_In_The_Tower_Of_London.jpg|thumb|Model af Tower of London.]]
'''Her Majesty's Royal Palace and Fortress''' (sædvanligvis forkortet til '''Tower of London''' eller '''Tower''') er en borg i det centrale [[London]] på [[Themsen|Themsens]] nordlige bred og tæt ved [[Tower Bridge]]. Den ligger i [[Tower Hamlets|London Borough of Tower Hamlets]] adskilt fra den østlige del af [[City of London]] af det åbne område [[Tower Hill]]. Det er den ældste bygning, som bruges af den britiske regering.<ref name="world and its people">{{cite book|title=The World and Its People|last=Dunton|first=Larkin|publisher=Silver, Burdett|year=1896|page=27–1}}</ref> Opførelsen af den ældste del, [[Tower of London#White Tower|White Tower]], blev påbegyndt under [[Vilhelm Erobreren]].<ref name="world and its people" /> Denne del er bevaret, men den store fæstning, som findes i dag, er et resultat af udvidelser foretaget gennem flere århundreder.
 
Slottet blev anlagt uden for [[City of London]] og var tidligere kernen i ''[[Liberties of the Tower of London]]''. Dets primære funktion var at være et befæstet palads for monarken. Efterhånden blev Tower ikke mindst anvendt som [[fængsel]] og [[rettersted]], specielt for fanger af høj rang. Tower har i tidens løb haft mange andre funktioner og er fortsat stedet, hvor [[Storbritanniens kronregalier]] opbevares.
 
Tower blev i [[1988]] optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste]] som "et typisk eksempel på [[Normannerne|normannisk]] militærarkitektur".<ref>{{kilde www|url=http://whc.unesco.org/en/list/488|titel=Tower of London|besøgsdato=2010-07-22|forfatter=UNESCO World Heritage Centre|forfatterlink=UNESCO|arbejde=UNESCOs Verdensarvsliste|sprog=engelsk}}</ref>
 
== Historie ==
Tower blev grundlagt omkring [[1078]] af [[Vilhelm Erobreren]] efter hans sejr i [[1066]]. At bygge fæstninger var et centralt element i normannernes krigsførelse. [[Angelsakser|Angelsakserne]] havde mange små fæstninger af træ, men de var svage og var ikke lette at forsvare. Derimod var normannerne stærkt optaget af at sikre erobrede områder ved at bygge fæstninger, som de kunne føle sig trygge i, hvis angelsakserne skulle gøre oprør.
 
I begyndelsen var Tower også et mindre træfort, men Vilhelm beordrede, at det skulle nedrives og erstattes af noget mere solidt. Det skulle, som han udtrykte det, være et symbol på hans magt: en fæstning til forsvar og et fængsel til hans fjender.<ref>Fisher 1987</ref> [[Tower of London#White Tower|White Tower]] stod klar omkring 20 år senere, opført ved Themsens bred inden for det sydøstlige hjørne af [[London Wall|Londons romerske bymur]].<ref>{{kilde bog|efternavn=Tinniswood|fornavn=Adrian|wikilink=Adrian Tinniswood|titel=A History of British Architecture: Buildings of the Middle Ages|url=http://www.bbc.co.uk/history/british/architecture_01.shtml|hentedag=2009-09-10 udgiver= [[BBC]]|sted=London|sprog=engelsk|sider=2}}</ref> I det næste århundrede bestod Tower of London kun af denne ene bygning med en lille borggård og en enkelt ''ringmur''.
 
=== Første udvidelse ===
[[Fil:TowerOfLondonMoat.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:TowerOfLondonMoat.jpg|thumb|Voldgraven.]]
Den første udvidelse blev påbegyndt i [[1189]] af [[Kansler|rigskansleren]] [[William Longchamp]], mens [[Richard Løvehjerte]] var på [[korstog]]. Borggården rundt om White Tower blev fordoblet, og der rejstes en ringmur med tårne. Mod øst indgik den allerede eksisterende romerske bymur i anlægget.<ref>Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 5-6</ref> Uden for muren blev der gravet en [[Voldanlæg|voldgrav]], som blev fyldt med vand fra Themsen. Arbejdet blev fuldført i [[1199]] af Richards bror og efterfølger, [[Johan uden Land]].
 
Under [[Henrik 3. af England|Henrik III]] ([[1216]]–[[1272]]) blev slottet for første gang et egentligt kongeligt palads, idet han lod opføre nye kongelige lejligheder mod syd mellem White Tower og [[Themsen]]. Han oprettede også en [[Zoologisk have|dyrepark]] for at have underholdning inden for murene. Man kom ind i den indre borggård gennem den nu ødelagte ''Coldharbour Gate'' mod nordvest, og den var beskyttet af en mur, som var forstærket af Wakefield Tower mod sydvest, Lanthorn Tower mod sydøst og det nu ødelagte Wardrobe Tower mod nordøst.<ref name="hammond20">Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 20</ref> De godt indrettede Wakefield Tower og Lanthorn Tower var en del af dette nye palads, der havde den nu nedrevne Great Hall liggende mellem sig.<ref name="hammond20" /> Tower forblev en kongelig residens indtil [[Oliver Cromwell]] lod nogle af paladsbygningerne nedrive.
 
Efter at denne udvidelse var færdig, kom Henrik III i strid med sine [[Baron|baroner]] og følte behov for en ny kraftig udvidelse. Igen blev arealet fordoblet, denne gang til alle tre sider på land, så White Tower kom til at ligge i midten af anlægget. White Tower og den inderste borggård blev omgivet af en massiv ringmur, som blev opført fra [[1238]] og fremefter.<ref>Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 24</ref> Dele af den tidligere mur indgik i den nye mur og findes stadig mellem Bloody Tower og Bell Tower.<ref>Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 28-9</ref> For at udvide muren blev bymuren mod øst brudt ned trods protester fra Londons indbyggere og endda trods overnaturlige advarsler ifølge [[Krønike|krønikeskriveren]] [[Matthew Paris]]. Denne mur har tretten tårne:
 
* [[Tower of London#Wakefield Tower|Wakefield Tower]] – det største af tårnene i bymuren.<ref name="hammond20" />
* [[Tower of London#Lanthorn Tower|Lanthorn Tower]]
* [[Tower of London#Salt Tower|Salt Tower]]
* [[Tower of London#Broad Arrow Tower|Broad Arrow Tower]]
* [[Tower of London#Constable Tower|Constable Tower]]
* [[Tower of London#Martin Tower|Martin Tower]]
* [[Tower of London#Brick Tower, Flint Tower og Bowyer Tower|Brick Tower, Flint Tower og Bowyer Tower]]
* [[Tower of London#Devereux Tower|Devereux Tower]]
* [[Tower of London#Beauchamp Tower|Beauchamp Tower]] (udtalt 'Beecham')
* [[Tower of London#Bell Tower|Bell Tower]] – det ældste tårn i muren. Bygget i 1190'erne som en del af Richard I's befæstning og senere føjet ind i Henrik III's mur.
* [[Tower of London#Bloody Tower|Bloody Tower]] (eller Garden Tower)
 
=== Slottet fuldføres ===
Under [[Edvard 1. af England|Edvard I]] ([[1272]]–[[1307]]) fik Tower omtrent den størrelse, det har i dag. Mellem [[1275]] og [[1285]] brugte kongen mere end dobbelt så mange resourcer på Tower, som hans far havde brugt i hele sin lange regeringstid. Han omgav Tower med en ekstra ringmur, som helt omgav den indre mur, og skabte derved et koncentrisk, dobbelt forsvarsanlæg. Den tidligere voldgrav blev fyldt op, og der blev gravet en ny uden for den nye mur. Rummet mellem de to mure kaldes den ydre borggård. Den nye mur har fem tårne mod floden:
 
* Byward Tower
* [[Tower of London#St Thomas' Tower|St Thomas' Tower]]
* Cradle Tower
* [[Tower of London#Well Tower|Well Tower]]
* Develin Tower
 
Den nye hovedport mod land blev stærkt befæstet, idet der på nordsiden af den ydre mur blev anlagt tre bastioner, hvis omkreds alle er cirkelbuer: ''Brass Mount'', ''North Bastion'' og ''Legge's Mount''.
[[Fil:Toweroflondon.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Toweroflondon.jpg|right|thumb|Middle Tower (i centrum) beskytter indgangen udefra over den (nu) tørre voldgrav.]]
På den vestlige side var der en port, ''Middle Tower'', med et nu fjernet fremskudt forsvarsværk ved navn ''Lion Tower''. Voldgraven passeredes i den sydvestlige hjørne via en bro af sten, som førte fra Middle Tower til Byward Tower.
 
I St Thomas' Tower blev der indrettet nye kongelige lejligheder.
 
=== Fæstningen indtages ===
Under [[Bondeoprøret i England|bondeoprøret]] i [[1381]] blev Tower indtaget af oprørerne, og [[Simon Sudbury]], [[ærkebiskop af Canterbury]] og rigskansler, blev myrdet. Fæstningens fald skyldtes ikke svagheder i forsvarsværkerne, men at [[Garnison|garnisonen]] ikke forsvarede slottet. Da det blev indtaget, havde kong [[Richard 2. af England|Richard II]] (1377-1399) nemlig forladt det for at forhandle med oprørerne, og da en stor folkemængde kom til Tower, frygtede soldaterne, at kongens liv var i fare, dersom de gjorde modstand.
 
Tower blev igen indtaget i [[1460]] under [[rosekrigene]]. Det blev da bombarderet og belejret, og garnisonen valgte at kapitulere på gode vilkår frem for at udkæmpe en kamp, de ikke mente at kunne vinde.
 
=== Flere funktioner ===
[[Fil:Tower_1597.PNG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Tower_1597.PNG|left|thumb|Tower of London i 1597]]
Efter at Edvard I havde udvidet Tower, blev flere vigtige institutioner henlagt dertil: Det største kongelige skatkammer og det største [[Royal Mint|møntslageri]], rigets hoved[[arsenal]] og et arkiv for offentlige dokumenter. Bryggerne langs flodbredden blev udvidet for at gøre det lettere at transportere ting ind og ud af Tower. Det var også i denne periode, at Tower først blev taget i brug som [[fængsel]], hvilket senere i [[tudortiden]]([[1485]]–[[1558]]) og [[elisabethansk tid]](1558–[[1603]]) skulle blive en vigtigere funktion.
 
=== Ny karakter ===
[[Fil:House_Armoury_Tower_of_London_Microcosm_edited.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:House_Armoury_Tower_of_London_Microcosm_edited.jpg|thumb|ca. 1808]]
Ved [[Restaurationen i England|restaurationen]] i [[1660]] begyndte en ny fase i Towers historie. Især under kong [[Karl 2. af England|Karl II]] skete der store forandringer. Hans far, [[Karl 1. af England|Karl I]], havde mistet kontrollen over London under den [[engelske borgerkrig]], og Karl II ønskede at forhindre en gentagelse, hvorfor slottet blev kraftig oprustet med [[artilleri]], og arsenalet blev udvidet.
 
Samtidig begyndte slottet at være åbent for besøgende. Kronregalierne blev udstillet, og der blev oprettet en udstilling af historiske våben. Tower blev samtidig stadig brugt som fængsel, men i langt mindre grad end under Tudor-monarkerne. Det var nu først og fremmest under større nationale kriser, som [[jakobiteroprørene]] i [[1715]] og [[1745]] og [[Den Franske Revolution]], at der var fanger der. Royal Mint og dokumentarkivet lå stadig i Tower.
 
Det militære aspekt blev igen styrket i [[1826]], da [[Arthur Wellesley]], 1. [[hertug af Wellington]], blev [[konstabel af Tower of London]]. Han troede som mange andre, at en revolution kunne bryde ud i England når som helst, og mente, at sikringen af Tower var et centralt spørgsmål. Royal Mint var allerede da flyttet væk, men Wellington fik også nedlagt dyreparken og flyttet dokumentarkivet. Da [[Tower of London#Grand Storehouse|Grand Storehouse]], den største arsenalbygning, blev ødelagt af en brand i [[1841]], fik han bygget en ny stor arsenal- og barakbygning. Wellington mente desuden, at publikum ikke burde have adgang til Tower, men dette vandt han ikke gehør for.
 
=== Turistattraktion ===
Da Wellington døde i [[1852]], var frygten for en revolution ikke længere aktuel. Tower havde længe været en turistattraktion, og da militæret ikke mere havde behov for Tower, kunne dette aspekt videreudvikles. [[Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha|Prins Albert]], [[Victoria af Storbritannien|dronning Victorias]] gemal, opfordrede til, at Tower skulle omformes til et nationalt [[monument]] og fik støtte til det. Arsenalbygningerne blev gradvis revet ned, og middelalderstrukturerne blev restaureret eller genopbygget. Ved slutningen af Victorias regeringstid i [[1901]] havde Tower en halv million besøgende hvert år, et enormt antal i en tid, hvor masseturismen endnu ikke havde holdt sit indtog. Mod slutningen af [[1990'erne]] var antallet af besøgende steget til over to millioner om året, hvoraf tre fjerdedele var udlændinge.
 
=== Verdenskrigene ===
Under [[1. verdenskrig]] forblev Tower åbent for publikum. Men det nye element i krigførelsen, luftangrebet, førte til, at det af og til måtte lukkes. Den [[Wilhelm 2. af Tyskland|tyske kejser]] havde ved krigens begyndelse givet klar ordre til, at historiske monumenter og kongelige slotte i London ikke skulle være bombemål, men sigtemetoderne var lidet nøjagtige, og Tower ligger nær Londons økonomiske centrum og nær et industriområde på sydsiden af Themsen. Den [[13. juni]] [[1917]] faldt en bombe i voldgraven ved Legge's Mount; den eksploderede ikke, men under senere bombetogter fik Tower nogle skader. En af dem, på [[Tower of London#Brick Tower, Flint Tower og Bowyer Tower|Bowyer Tower]], blev dog ikke forårsaget af en tysk bombe, men af en luftværngranat, der var affyret fra [[Tower Bridge]], og som ikke eksploderede, men faldt ned på tårnet. Kanonen blev kommanderet af [[Charles ffoulkes]], kuratoren for Tower Armouries, og stillingen blev kendt, da den [[19. maj]] [[1918]] nedskød et tysk bombefly, det eneste som blev skudt ned over London under første verdenskrig.
 
Under 1. verdenskrig blev Tower igen brugt som fængsel. Elleve tyske spioner blev henrettet ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] der mellem november [[1914]] og april [[1916]]. Nogle af dem blev skudt ved voldgraven, andre på en lille skydebane, som var blevet oprettet til soldaterne skydeøvelser. Den kendteste fange i denne periode var sir [[Roger David Casement|Roger Casement]], en [[Irsk nationalisme|irsk nationalist]], som blev fundet skyldig i [[Forræderi|højforræderi]]. Efter nogle dage i Tower blev han henrettet i [[Pentonville fængsel]] den [[3. august]] 1916.
 
Under [[2. verdenskrig]] blev Tower brugt som opsamlingscenter for krigsfanger. Omkring 180 fanger passerede Tower på deres vej til krigsfangelejre i det nordlige England, de fleste af dem fra [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]] eller fra [[Undervandsbåd|ubåde]]. To af fangerne var specielle: Den tyske generalkonsul på [[Island]], dr. Gerlach, sad der i tre og en halv måned i [[1940]], og [[Rudolf Hess]] sad i [[Tower of London#Queen's House|Queen's House]] i fire dage i april [[1941]]. [[Oberstløjtnant|Wing Commander]] i [[Royal Air Force|RAF]], George Salaman, blev placeret i samme celle for at udspionere Hess, idet han udgav sig for at være officer i [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]. Skønt han sad der under dække og ikke som rigtig fange, er Salaman den sidste englænder, som har været låst inde i Tower. Towers rolle som fængsel under krigen sluttede med henrettelsen af spionen [[Josef Jakobs]] på skydebanen den [[14. august]] 1941.
 
Bombninger under [[Slaget om England|Blitzen]], specielt fra september til november 1941, forårsagede omfattende skader på Tower. Omkring femten højeksplosive bomber og et stort antal brandbomber ramte slottet. Flere bygninger blev helt ødelagt, heriblandt ''North Bastion'' og ''Master of Assay Office''. Under hele krigen var Tower lukket for publikum og åbnede først igen [[1. januar]] [[1946]].
 
=== Efter 2. verdenskrig ===
I [[efterkrigstiden]] blev Tower restaureret og renoveret. Det mest synlige for turisterne var, at murene blev renset for flere århundreders sod. Desuden blev nogle midlertidige installationer fra krigen fjernet, bl.a. blev den sidste bunker fjernet i [[1959]].
 
[[17. juli]] [[1974]] blev morterrummet i White Tower ramt af en bombeeksplosion, hvor en person blev dræbt og 41 kom til skade. Ingen har påtaget sig ansvaret for bomben, men politiet mente, at [[IRA]] stod bag.<ref>[http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/july/17/newsid_2514000/2514429.stm BBC: On this day 17 July 1974], hentet 2007-07-20</ref>
 
Der er ikke længere nogen kongelig bolig i Tower of London, men det er fortsat et kongeligt palads, hvorfor der altid er to gardister fra [[Dronningens garde]] til stede, mens Tower er åbent for publikum. Den ene er placeret udenfor Jewel House og den anden ved Queen's House.
 
== Fængsel og rettersted ==
 
=== Fanger i Tower ===
Tower blev brugt som fængsel for personer af høj stand og for religiøse [[Systemkritiker|dissidenter]]. Fanger af høj stand, som i enkelte tilfælde omfattede kongelige, havde som regel ret komfortable forhold, mens de religiøse fangers forhold var kummerlige.
 
Den første fange, som blev indsat i Tower, var [[Ranulf Flambard]], som var [[Durham bispedømme|biskop af Durham]]. Han blev i [[1100]] fundet skyldig i afpresning. Ranulf havde selv været ansvarlig for dele af Towers udbygning, efter at den første arkitekt, Gundulf, flyttede tilbage til [[Rochester (Kent)|Rochester]]. Han blev også den første, som flygtede fra Tower, hvilket skete ved, at han fik smuglet et tov ind i cellen i en vintønde og brugte det til at klatre ned ad muren. At han som fange fik leveret vin i en tønde, giver et indtryk af det komfortniveau, afsoningen skete under.
[[Fil:Sir_Walter_Raleigh_oval_portrait_by_Nicholas_Hilliard.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Sir_Walter_Raleigh_oval_portrait_by_Nicholas_Hilliard.jpg|thumb|[[Walter Raleigh]] sad fængslet i Tower i tretten år og havde sin kone og deres to børn med sig.]]
Blandt andre kendte fanger har været:
 
* [[Gruffydd ap Llywelyn Fawr]], [[Prins af Wales|walisisk prins]], død under flugtforsøg i [[1244]]
* [[John Balliol]], konge af Skotland (1296 til 1299).
* [[David 2. af Skotland|David II]], konge af Skotland.
* [[Johan 2. af Frankrig|Johan II]], konge af Frankrig.
* [[Henrik 6. af England|Henrik VI]], konge af England, fra 1465, (myrdet der [[21. maj]] [[1471]]).
* [[Margaret af Anjou]], Henrik VI's dronning,
* [[William de la Pole]], fjern slægtning af [[Henrik 8. af England|Henrik VIII]] (i Tower [[1502]]–[[1539]], og dermed den, som sad der længst)
* [[Elizabeth 1. af England|Elizabeth I]], dronning af England (i Tower to måneder i [[1554]] som [[prinsesse]])
* [[John Gerard (præst)|John Gerard]], [[Jesuiterordenen|jesuiterpræst]] (fanget 1594, tortureret i Tower, og flygtet derfra [[4 Oktober]] [[1597]])
* [[Walter Raleigh]] (i Tower [[1603]]–[[1616]], med sin kone og to børn. Skrev sin ''The History of the World'' der)
* [[Niall Garbh O Domhnaill]], irsk adelsmand, fra [[1608]] til sin død [[1626]].
* [[Guy Fawkes]], deltager i [[krudtsammensværgelsen]] (tortureret i Tower)
* [[Johan Anders Jägerhorn]], finlandssvensk officer knyttet til den irske uafhængighedsbevægelse (i Tower [[1799]]–[[1801]])
* [[George Gordon]], lederen af [[Gordonoptøjerne]] i [[1780]]
* [[Rudolf Hess]], [[Adolf Hitler|Hitlers]] stedfortræder (sidste statsfange i Tower) (1941)
* [[Kraytvillingerne]], gangstere (sidste fanger i Tower, nogle dage i [[1952]])<ref name="Channel 4 history">{{cite|url=http://www.channel4.com/history/microsites/H/history/t-z/tower2.html|title=The Tower|date=2008-08-01|accessdate=2008-08-01|publisher=[[Channel 4]]}}</ref>
 
Formelt ophørte Tower med at være fængsel i [[1820]], men som denne oversigt viser, blev det i specielle tilfælde brugt også efter dette tidspunkt.
 
=== Tortur ===
[[Fil:Guy_fawkes_torture_signatures.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Guy_fawkes_torture_signatures.jpg|thumb|[[Guy Fawkes]]' signatur på sin tilståelse; øverst lige efter tortur på strækbænken og nederst otte dage efter torturen. Effekten på hans evne til at styre hånden er åbenbar.]]
Towers [[Tortur|torturkammer]] er berygtet, men blev brugt sjældnere, end der i tidens løb er gået rygter om. Brug af tortur blev tidligt begrænset i England, og det var først og fremmest fanger, som var indsat i Tower af religiøse grunde, som tortureredes. Der var ikke noget permanent indrettet torturkammer, men tortur foregik enten i kælderen i White Tower eller i fangernes celle.
 
Blandt torturinstrumenterne var en [[strækbænk]] og [[Scavengers datter]] med modsat funktion: Førstnævnte strakte fangens krop, mens sidstnævnte pressede den sammen. Begge forårsagede uudholdelige smerter og forvoldte skader, som ofte var permanente.
 
[[Anne Askew]] er den eneste kvinde, for hvem der foreligger dokumentation for tortur i Tower. Hun blev indsat der i [[1546]] efter at være tiltalt for [[kætteri]]. Sir [[Anthony Kingston]], som var konstabel for Tower of London, fik ordre til at afhøre hende under tortur for at tvinge hende til at angive andre [[Protestantisme|protestanter]]. Hun blev lagt på strækbænken, men holdt ud på en måde, som fik Kingston til at beundre hende. Han nægtede at fortsætte torturen, så rigskansleren [[Thomas Wriothesley]], 1. [[jarl af Southampton]], måtte overtage den.
 
=== Henrettelser ===
Kriminelle fra de lavere klasser blev sædvanligvis henrettet ved [[hængning]] på [[Tyburn]] eller et andet rettersted i byen, mens dødsdømte af højere rang blev [[Halshugning|halshugget]] på [[Tower Hill]] lige uden for Tower.
[[Fil:Tower_ScaffoldSite01.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Tower_ScaffoldSite01.jpg|thumb|Syv fanger af høj byrd, herunder to dronninger, blev halshugget på retterstedet i Tower.]]
Kvinder fra lavere klasser blev hængt offentligt, men det overgik ingen kvinder af højere byrd at blive henrettet på Tower Hill, idet det foregik afskærmet inden for murene. Syv er henrettet inde i selve Tower, heraf fem kvinder. Henrettelsen fandt sted på Tower Green, og de blev derefter gravlagt i det kongelige kapel [[St Peter ad Vincula (London)|St Peter ad Vincula]] lige ved siden af. Enkelte adelige, som blev henrettet på Tower Hill, er ligeledes stedt til hvile i dette kapel. Retterstedet er nu afmærket med et skilt, men dets placering er ikke præcist, idet der ikke var et permanent [[skafot]] på Tower Green, og stedet for opstillingen af det midlertidige skafot varierede en del.
 
De syv, som alle blev henrettet for [[Forræderi|højforræderi]], var:
 
* [[William Hastings]], 1. ([[baron af Hastings]]) ([[1483]])
* [[Anne Boleyn]] ([[1536]])
* [[Margaret Pole]], 8. grevinde af Salisbury, ([[1541]])
* [[Catherine Howard]] ([[1542]])
* [[Jane Boleyn]], vicomtesse Rochford, ([[1542]])
* [[Lady Jane Grey]] ([[1554]])
* [[Robert Devereux, 2. jarl af Essex|Robert Devereux]], 2. [[jarl af Essex]], ([[1601]])
 
[[George Plantagenet]], 1. [[hertug af Clarence]] og broder til [[Edvard 4. af England]], blev henrettet for højforræderi i Tower i februar [[1478]], men ikke ved halshugning. [[William Shakespeare|William Shakespeares]] version, ifølge hvilken han blev druknet i en tønde [[Malvasia|malvasiavin]], er nok ren fantasi, men hans død bar nok mere præg af at være et mord end en legal henrettelse.
 
To andre kongelige fanger, som antages at være blevet myrdet i Tower, er [[prinserne i Tower]], [[Edvard 5. af England|Edvard V]] og hans yngre bror [[Richard af Shrewsbury, 1. hertug af York]]. Ifølge [[Thomas More|Thomas Mores]] ''History of Richard III'' lukkede deres onkel, [[Richard 3. af England|Richard III]], de mordere ind, som kvalte dem med puder.
 
Under begge verdenskrige henrettedes der [[Spion|spioner]] i Tower på en lille skydebane, som nu er fjernet. Den sidste henrettelse skete 15. august 1941, da den tyske agent Josef Jakobs blev [[Arkebusering|skudt]] af en peleton fra [[Scots Guards]].
 
== Bygninger ==
 
=== White Tower ===
[[Fil:Whitetower-no.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Whitetower-no.jpg|thumb|White Tower.]]
White Tower er den ældste bygning påbegyndt omkring [[1078]] under [[Gundulf af Rochester|Gundulf af Rochesters]] ledelse og antagelig fuldført omkring [[1097]]. Den blev bygget som bolig for kongen og konstabelen, med kongen på øverste etage og konstabelen nedenunder. Da Tower blev udvidet under Richard I, flyttede konstabelen ud til en ny lejlighed ved ringmuren. Kongen flyttede ligeledes til en nyopført paladsbygning. White Tower var dog stadig med sine tykke mure et sikkert tilflugtssted for monarken og [[Det kongelige råd]] i krisetider.
 
De kongelige lejligheder blev undertiden brugt til at huse fanger af høj rang, og det var her Ranulf Flambard blev anbragt i [[1100]]. Flere andre kongelige og gejstlige skulle følge efter i tidens løb. Det skete, at mindre heldige fanger blev placeret i kælderen, men der var ikke noget permanent fangehul der.
 
Inden slutningen af [[Elizabeth 1. af England|Elizabeth I's]] regeringstid var White Tower blevet et [[Magasin (lager)|magasin]], hvor der var lager for slottets ubrugte møbler og den kongelige garderobe. I løbet af det [[18. århundrede]] blev de fleste rum taget i brug som militære lagerrum, og der blev foretaget flere strukturelle ændringer. Til sidst blev lagrene flyttet ud, og [[Royal Armouries]]' våbenudstilling fik plads i rummene.
 
Bygningen er 27,4 m høj og måler 35,9 m fra øst til vest og 32,6 m fra nord til syd. Murene er 4,6 m tykke ved jorden og 3,3 m i toppen. Materialet er såkaldt ''Kentish rag'', som er en kraftig [[Kalk (mineral)|kalksten]] fra området omkring [[Maidstone]]. I bygningens hjørner og vinduesåbninger, er der brugt en finere kalksten fra [[Caen]] i [[Normandiet]].<ref>Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 18</ref> Væggene blev hvidkalket, hvilket har givet tårnet sit navn.
 
Over bygningens brystværn rejser sig fire tårne, hvoraf tre er rektangulære, mens det nordøstlige er rundt for at rumme en [[vindeltrappe]]. I [[1675]] brugte [[Astronom|astronomen]] [[John Flamsteed]] det runde tårn som [[observatorium]], før han flyttede til [[Greenwich]]. Tårnenes kupler er fra [[Henrik 7. af England|Henrik VII's]] tid.
 
I [[1715]] blev vinduerne forstørret, hvilket gjorde White Tower mindre egnet som fæstning, men gav langt mere lys i rummene. To par af de originale normanniske vinduer er bevaret i øverste etage over indgangspartiet. Indgangen, som bruges nu, er den oprindelige, men trappen er en rekonstruktion. Den er placeret højt over jorden for at gøre det vanskeligt at bruge en [[rambuk]] mod den.
 
==== St Johannes' kapel ====
[[Fil:London_-_Kirche_im_White_Tower.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:London_-_Kirche_im_White_Tower.jpg|thumb|St Johannes' kapel]]
[[St Johannes' kapel]] i White Tower er et godt bevaret eksempel på tidlig normannisk kirkearkitektur. Det er opført i kalksten fra Caen, som er udekoreret med undtagelse af [[Kapitæl (arkitektur)|kapitælerne]]. Proportionerne i kapellet er gode og leder blikket mod [[apsis]] med [[Alter|alteret]]. Mens det var et [[Chapel Royal|kongeligt kapel]] var det rigt dekoreret, og den enkle tilstand, det er i nu, er derfor vildledende, idet alle dekorationerne blev fjernet i [[1550]] under reformationen i England. Efterhånden blev kapellet taget i brug som dokumentarkiv. Da dokumenterne blev flyttet til en bygning udenfor Tower i [[1857]], blev det foreslået, at kapellet skulle være et tøjhus for hæren, men i stedet blev det restaurereret og igen taget i brug som kapel. Kapellet har status som [[Royal Peculiar]] og bruges ved specielle anledninger.
 
=== Wakefield Tower ===
Wakefield Tower blev bygget mellem [[1220]] og [[1240]] under Henrik III. Kongen boede selv i tårnet, som er det største i Tower of London bortset fra White Tower. Det var hjertet i Henrik III's Tower og et af hovedstøttepunkterne i hans forsvarsværker, som gav kontrol over den hovedport ved flodbredden, der senere blev indlemmet i [[Tower of London#Bloody Tower|Bloody Tower]]. Det nederste kammer havde udsigt over floden indtil omkring år 1280, hvor der skete en udfyldning ud mod den. Det øverste rum var Henrik III's soveværelse, som havde store vinduer mod landsiden og en stor pejs. Selv om det meste af udsmykningen er væk, kender man dets omtrentlige udseende fra de instruktioner, Henrik III gav om det.
[[Fil:S_F-E-CAMERON_TOWER_THRONE_ROOM.JPG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:S_F-E-CAMERON_TOWER_THRONE_ROOM.JPG|left|thumb|Tronsalen i Wakefield Tower.]]
Under Edvard I blev tårnets øverste kammer et forværelse til den nye kongelige lejlighed i [[Tower of London#St Thomas' Tower|St Thomas' Tower]], og det er muligt, at det blev brugt som tron- eller [[Audiens|audienskammer]]. En trone, kopieret fra [[St. Edvards stol]] i [[Westminster Abbey]], står i dag i rummet.
 
I østvæggen er der et stort vindue med glasmaleri på det sted, hvor kongens privatkapel tidligere lå. Der er enkelte rester af denne brug, blandt andet et [[sakrarium]] (til vask af [[Liturgi|liturgiske]] kar) og en [[sedilia]] (siddeplads for den præst, som gjorde tjeneste). Kapellet er særlig knyttet til [[Henrik 6. af England|Henrik VI]]. Efter at han blev taget til fange af [[Edvard 4. af England|Edvard IV]] i 1471 under rosekrigene, blev han holdt fanget i Wakefield Tower, men kort tid efter blev han myrdet, mens han bad i kapellet.
 
Tårnet blev i lang tid, fra før Henrik VI blev fængslet der, brugt som dokumentarkiv, men i det 19. århundrede blev det udstillingslokale for kronregalierne, indtil de blev flyttet til [[Tower of London#Waterloo Block og Jewel House|Jewel House]] i 1967. Det er nu blevet restaureret, blandt andet ved at det originale murarbejde med stenhuggermærker er blevet frilagt, og tagkonstruktionens tømmer er blevet istandsat.
 
=== Lanthorn Tower ===
Lanthorn Tower blev bygget samtidig med Wakefield Tower. Det blev ødelagt af brand i [[1774]], og ruinerne blev kort tid efter fjernet. Den nuværende bygning er en rekonstruktion fra [[viktoriansk tid]] og indeholder en udstilling, som giver en introduktion til den inderste borggård og middelalderpaladset. Flere genstande fra det [[13. århundrede]] er udstillet der.
 
Det er sandsynligt, at det var i dette tårn Elizabeth I sad, mens hun stadig var prinsesse (under [[Maria 1. af England|Maria I]]). Tårnet var i det 18. århundrede kendt som Queen Elizabeth's Tower, og standarden var høj nok til at huse en prinsesse, som ikke var fængslet for forræderi, men som blev holdt isoleret for ikke at kunne konspirere.
 
=== Salt Tower ===
Salt Tower rejstes omkring år [[1238]]. En af de første, som boede i det store kammer der, var [[John Balliol]], [[Skotland|Skotlands]] afsatte [[Skotske regenter|konge]]. Han sad fængslet der fra [[1297]] til [[1299]]. I tudortiden var kammeret konstant i brug som fængsel, og det er specielt kendt for, at [[Romerskkatolske kirke|katolske]] præster sad der under Elizabeth I. Blandt andet blev [[John Gerard (præst)|John Gerard]] tortureret i Salt Tower. Der er bevaret nogle indskrifter på væggene fra denne periode, herunder en med et [[IHS-monogram]], navnet [[Jomfru Maria|Maria]] og jesuiterordenens motto ''Ad maiorem Dei gloriam''.
 
=== Broad Arrow Tower ===
Broad Arrow Tower har i dag en udstilling, hvor kammeret er genskabt, som det kan have set ud, da sir [[Simon de Burley]] boede der. Han var privatlærer for den unge Richard II og måtte søge tilflugt der under bondeoprøret i 1381.
 
=== Constable Tower ===
Dette tårn blev opført under Edvard I, men dets nuværende udseende er for det meste en genopbygning fra det 19. århundrede.
 
=== Martin Tower ===
[[Fil:Thomas_Blood.png|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Thomas_Blood.png|left|thumb|Colonel Thomas Blood forsøgte i 1671 at stjæle kronregalierne fra Martin Tower.]]
I tudortiden blev dette tårn brugt som fængsel, og der er bevaret flere indskrifter fra denne tid.
 
Martin Tower var i [[1669]] det første sted, hvor kronregalierne blev udstillet. De var oprindeligt i stueetagen, mens vagten, ''Keeper of the Regalia'', boede i etagen oven over. I 1671 stjal [[Oberst|Colonel]] [[Thomas Blood]] regalierne fra tårnet, men havde ikke held til at komme ud af fæstningen med dem.
 
=== Brick Tower, Flint Tower og Bowyer Tower ===
Brick Tower, Flint Tower og øverste etage af Bowyer Tower blev genopbygget i det 19. århundrede. Det menes at have været i Bowyer Tower, at George Plantagenet, 1. hertug af Clarence, blev henrettet eller myrdet i 1478.
 
=== Devereux Tower ===
[[Fil:Tower_of_London_at_night1.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Tower_of_London_at_night1.jpg|thumb|Devereaux Tower med White Tower til højre.]]
Devereux Tower har navn efter Elizabeth I's yndling [[Robert Devereux, 2. jarl af Essex]], der sad som fange der efter sit fald, og til han blev henrettet på Tower Green. Det står ved det nordvestlige hjørne af den indre borggård, og vender mod City of London.
 
=== Beauchamp Tower ===
Beauchamp Tower blev bygget under Edvard I omkring [[1281]] og erstattede porthuset fra Henrik III's udvidelse. Interiøret viser, at der blev brugt megen teglsten, hvilket er kendetegnende for bygninger fra Edvard I's tid, og hvilket på den tid var en innovation i engelsk slotsbygning.
 
Det er opkaldt efter [[Thomas de Beauchamp]], 12. jarl af Warwick, som sad fængslet der fra [[1397]] til [[1399]] på foranledning af Richard II. Det var specielt egnet til fanger af høj rang, fordi det havde et stort kammer, og fordi det lå lige ved konstabelens bolig. Senere sad blandt andet [[John Dudley]], 1. [[hertug af Northumberland]] og hans fem sønner der, og under Elizabeth I døde [[Philip Howard]], 20. [[jarl af Arundel]], i tårnet.
 
=== Bell Tower ===
Bell Tower og ringmuren hen til Bloody Tower stammer fra den første udvidelse af Tower of London i 1190-årene. De stod da helt nede ved floden. Tårnet blev antagelig bygget i to etaper. Den nederste etage er polygonal, mens den øverste er rund. I de sidste fem århundreder har en klokke ringet hver dag, når portforbudet indtræder i Tower.<ref>Peter Hammond (1987) ''The Tower of London'': 28-29</ref> Den nuværende klokke er fra 1651.
 
I tudortiden sad en række højtstående personer fængslet i Bell Tower. Det var blandt andet [[Thomas More]], [[Arbella Stuart]] og antagelig også [[James Scott]], 1. [[hertug af Monmouth]]. Ifølge traditionen skal også Elizabeth I have siddet der i Maria I's regeringstid, og et stykke af muren udenfor kaldes af den grund Elizabeth Walk. Det er dog mere sandsynligt, at hun sad i Lanthorn Tower, som havde en langt højere standard.<ref>Parnell 1998, s. 36</ref>
 
=== Bloody Tower ===
[[Fil:Bloodytower_interior.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Bloodytower_interior.jpg|thumb|Rekonstrueret renæssanceinteriør i Bloody Tower.]]
Bloody Tower var den oprindelige port fra flodsiden til den indre borggård, indtil St Thomas' Tower blev opført. Det øverste niveau blev ombygget under [[Edvard 3. af England|Edvard III]] omkring [[1360]]. På nederste niveau findes hejseværket, som kontrollerer porten, og der var oprindelig også en indre port. Kammeret i tårnet var en luksuslejlighed. Det blev brugt til flere fanger af høj rang som ærkebiskopperne [[Thomas Cranmer]] og [[William Laud]] af Canterbury og [[George Jeffreys]], 1. baron Jeffreys.
 
Tårnet hed oprindelig Garden Tower, fordi det lå ved siden af løjtnantens have, men i løbet af tudortiden fik det navnet Bloody Tower, "Det blodige tårn", fordi [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England|Jakob I]] under et besøg i 1604 blev fortalt, at det var der prinserne i Tower blev myrdet. Om det er tilfældet vides ikke. Der blev fundet to skeletter, som kan være prinsernes, i nærheden af White Tower i 1674, og der er kun et gammelt rygte, som knytter dem til Bloody Tower. To andre dødsfald fandt derimod sikkert sted i Bloody Tower: [[Henry Percy]], 8. jarl af Northumberland, skød sig der i 1585 antagelig for at undgå at blive dømt for højforræderi og dermed få slægtens ejendomme konfiskeret (en anden mulighed er, at han blev myrdet), og i Jakob I's regeringstid blev sir [[Thomas Overbury]] forgiftet i tårnet.
 
Tårnet er nu møbleret, som det kan have set ud, mens sir [[Walter Raleigh]] sad fængslet der i tretten år, fra 1603 til 1616. I denne periode blev tårnet forhøjet med en etage mere for at give tilstrækkelig plads til Raleigh og hans familie, som boede hos ham.
 
=== Queen's House ===
[[Fil:ToL_QueensHouse01.JPG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:ToL_QueensHouse01.JPG|thumb|Queen's House]]
Queen's House er en L-formet [[Bindingsværk|bindingsværksbygning]] i [[tudorstil]]. Den var oprindelig kendt som Lieutenant's House og fik først sit nuværende navn under dronning Victoria. Bygningen ændrer navn i forhold til monarkens køn. ''[[Resident Governor of the Tower of London]]'', løjtnantens moderne sidestykke, har sin bolig der, og huset er derfor ikke åbent for publikum.
 
Også i denne bygning har der siddet mange vigtige fanger direkte under løjtnantens opsyn. Ifølge traditionen var Anne Boleyn den første og Catherine Howard den anden, henholdsvis Henrik VIII's anden og femte hustru, som begge blev henrettet på Tower Green. Det er muligt, at Catherine blev holdt som fange der, men historien om Anne stemmer ikke, eftersom bygningen først blev opført i [[1540]], fire år efter at hun blev henrettet. Historien kunne have en kerne af sandhed, dersom hun var indsat i den bygning, som lå på stedet tidligere, men det virker usandsynligt, at den var af tilstrækkelig standard for en dronning, selv om denne var dømt for højforræderi. I rådskammeret i den øverste etage er der et mindesmærke for krudtsammensværgelsen, fordi Guy Fawkes blev afhørt i dette rum både før og efter, at han blev tortureret. Den sidste fange i bygningen var [[Rudolf Hess]], som sad der fire dage i maj 1941.
 
=== St Peter ad Vincula ===
[[Fil:ToL_PeteradVincula01.JPG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:ToL_PeteradVincula01.JPG|left|thumb|St Peter ad Vincula.]]
[[St Peter ad Vincula (London)|St Peter ad Vincula]] er et [[Chapel Royal|kongeligt kapel]] med status som [[Royal Peculiar]]. Det er det sidste hvilested for dem, som blev henrettet på Tower Green og for mange, som døde på Tower Hill. Den første [[Kirke (bygning)|kirke]] på stedet var sognekirke for området uden for det oprindelige Tower of London, men da Henrik 3. udvidede slottet, kom den til at ligge inden for murene. Den nuværende bygning er fra perioden [[1519]]–[[1520]], altså fra Henrik VIII's regeringstid.
 
Kapellet indeholder en række monumenter over officerer ved Tower og deres familiemedlemmer. Blandt kendte, som er stedt til hvile der, er dronningerne Anne Boleyn, Catherine Howard og Lady Jane Grey, samt de to [[Romerskkatolske kirke|katolske]] [[Helgen|helgener]] Thomas More og [[John Fisher]]. I 1876 blev gulvet gravet op med dronning Victorias billigelse, og de skeletdele, som kunne identificeres som Anne Boleyn, blev gravlagt igen foran alteret.
 
=== Waterloo Block og Jewel House ===
[[Fil:Jewel_House_guard.JPG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Jewel_House_guard.JPG|thumb|Garder fra Coldstream Guards uden for Jewel House.]]
Waterloo Block, tidligere kendt som Waterloo Barracks, er en [[kaserne]] med plads til mere end tusind soldater. Den blev bygget, mens [[Hertug af Wellington|hertugen af Wellington]] var konstabel i Tower og er opført i [[Nygotik|nygotisk stil]].
 
Den vestlige ende er kendt som Jewel House og har fra 1967 huset kronregalierne.
 
=== Royal Fusiliers Museum ===
Royal Fusiliers Museum ligger i den tidligere officersmesse, som nu er hovedkvarter for [[Royal Regiment of Fusiliers]]. Dette regiment blev grundlagt 1685 for at bevogte Towers kanoner. Efterhånden blev det indsat i tjeneste andre steder, og museet viser regimentets historie både i Tower og på opgaver i og udenfor Storbritannien.
 
=== Hospital Block ===
Hospital Block, der oprindeligt var kontorbygning for [[Board of Ordnance]], blev bygget 1699–1700 og blev senere ganisonens [[sygehus]].
 
=== New Armouries ===
New Armouries blev bygget for Board of Ordnance 1663–1664. Den bliver nu brugt af [[Royal Armouries]].
 
=== St Thomas' Tower ===
[[Fil:014SFEC_TOWER_OF_LONDON-200705.JPG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:014SFEC_TOWER_OF_LONDON-200705.JPG|thumb|Den berygtede Traitor's Gate, hvortil fanger ankom i båd.]]
St Thomas' Tower står i den ydre mur mod Themsen. Tårnet blev rejst under Edvard I mellem 1275 og 1279 for at erstatte Henrik III's kongelige lejlighed i Wakefield Tower. Hallen er blevet rekonstrueret, og et kapel har fået isat nyt, farvet vinduesglas. Et kammer er urestaureret, så man kan se, hvor meget rummene har forandret sig gennem århundrederne. I forbindelse med kroningen af Anne Boleyn i [[1532]], blev det meste af tårnet ombygget for at højstående medlemmer af hoffet kunne indkvarteres der.
 
Tårnet er mest kendt for porten Traitor's Gate, "Forræderporten", som erstattede den tidligere flodport fra Henrik III's tid i Bloody Tower bag ved. Til denne ankom mange af fangerne i Henrik VIII's tid med båd til Tower. Bag Traitors Gate fandtes en maskine, som blev brugt til at løfte vand op i en [[cisterne]] på taget af White Tower. Den blev i starten drevet af [[Tidevand|tidevandet]] eller trukket af heste, men senere af damp. Omkring 1724 blev den tilpasset til at kunne udbore kanonløb, men blev fjernet i 1860'erne. Der var også en anden port, som var en privat indgang for kongelige, der ankom via floden. Under Edvard III blev den erstattet af en ny port i Cradle Tower, tæt på Lanthorn Tower.
 
=== Well Tower ===
Well Tower, "Brøndtårnet", er muligvis det eneste tårn udover White Tower, som har beholdt sit oprindelige navn. Dette til trods for, at navnet er lidt misvisende, idet der ikke er nogen [[brønd]] i tårnet, men derimod skakter, gennem hvilke man kunne hejse bøtter ned og hente vand op fra Themsen.
 
== Tidligere bygninger ==
 
=== Dyreparken i Lion Tower ===
Den kongelige dyrepark blev oprettet i det [[13. århundrede]], sandsynligvis omkring [[1235]] under Henrik III, men måske allerede i 1204 under Johan. De første dyr blev hentet fra en dyrepark, som [[Henrik 1. af England|Henrik I]] havde oprettet i [[1120'erne|1125]] i [[Woodstock (Oxfordshire)|Woodstock]]. I 1235 fik Henrik III tre [[Leopard|leoparder]] i bryllupsgave – men det var muligvis snarere [[Løve|løver]], eftersom de to arter ofte blev forvekslet i middelalderen – af [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)|Frederik 2. af det tysk-romerske rige]]. I [[1264]] blev de flyttet til ''The Bulwark'', som i den anledning blev omdøbt til ''The Lion Tower''. Dette tårn lå ved den vestlige indgang til Tower. Under Elizabeth I blev dyreparken nogle gange åbnet for offentligheden. Der er fundet et løve[[kranium]], som ved [[kulstof 14-datering]] er tidsfæstet til mellem [[1280]] og [[1385]], hvilket gør det til den ældst kendte forekomst af et af de store kattedyr på De britiske øer<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/4371908.stm BBC-908 "Big cats prowled London's tower"], [[BBC]] News Online, 2005-10-24</ref>.
 
Inden 1804 var dyreparken blevet regelmæssigt åbnet for publikum. Det var i denne dyrepark, at [[William Blake]] så den [[tiger]], som skal have inspirereret ham til at skrive digtet ''The Tyger''. Den sidste direktør, Alfred Cops, som overtog posten i 1822, kom til en zoologisk have, der var i forfærdelig dårlig forfatning. Han skaffede nye dyr og udgav et illustreret, videnskabeligt katalog. Men dyrehaven i Tower sluttede, da [[London Zoo]] skulle åbne i [[Regent's Park]], og af kommercielle hensyn, hensynet til dyrenes velfærd og ønsket om at opruste Tower som fæstning betød, at dyrene blev flyttet. De sidste forlod Tower i 1835. Det meste af Lion Tower blev nedrevet, så kun porten Lion Gate står tilbage.
 
== Yeoman Warders ==
[[Fil:Beef1.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Beef1.jpg|left|thumb|Yeoman Warder, eller "Beefeater"]]
Blandt de ting, som Tower of London er internationalt kendt for, er [[Yeoman Warders]], som mange bedre kender under betegnelsen "Beefeaters". Der er 35 af dem, og lederens titel er ''"Chief Yeoman Warder"'', mens hans næstkommanderendes titel er ''Yeoman Gaoler''. Yeoman Warders er underlagt Constable of the Tower. I 2007 blev Moira Cameron den første kvindelige Beefeater.
 
De bærer til daglig en mørk blå hverdagsuniform med monarkens [[monogram]] i rødt og med røde striber. Når monarken besøger Tower, eller når Warders er på vagt under en statsceremoni, bærer de traditionelle røde uniformer med guldstriber fra Tudortiden, ret lig de uniformer, som [[Yeomen of the Guard]] bærer. Deres oprindelige funktion var at være den britiske monarks personlige livvagter og fangevogtere. I dag har the Yeoman Wardens kun [[Ceremoni|ceremonielle]] opgaver og fungerer stort set som turistguider. Stillingerne besættes af pensionerede officerer fra [[Storbritanniens hær|hæren]] og [[Storbritanniens flåde|marinen]], og det anses for en ære at opnå dem.
 
Den ældste og en af de interessante ceremonier på Tower er "[[Ceremony of the Keys]]". Det er den ceremonielle lukning af Tower for natten og har fundet sted hver aften, mere eller mindre uforandret, i 700 år.
 
Blandt Yeoman Warders er det blevet en sport at fremvise den typiske britiske knastørre humor for turisterne, især når de skal svare på spørgsmål, som de har fået tusind gange før. Et par typiske eksempler: Da en turist spurgte, hvor folk blev halshugget, svarede vagten: "Normalt lige over skuldrene", og en kvinde, som spurgte, om alle ravnene blev gravlagt på samme sted, fik svaret fra en vagt: "Nej, frue, kun de døde".
 
== Ravnene ==
[[Fil:London_tower_ravens.jpg|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:London_tower_ravens.jpg|thumb|To af de stækkede ravne i Tower. I baggrunden en af de to gardister fra [[Dronningens garde]].]]
{{uddybende|Ravnene på Tower of London}}Det er en gammel tradition, at der skal være mindst seks [[Ravn|ravne]] i Tower of London. [[Karl 2. af England|Karl II]] skal have krævet dem fjernet, fordi de forstyrrede den kongelige [[astronom]] [[John Flamsteed]] under hans arbejde (se [[Tower of London#White Tower|White Tower]]). Men det skete ikke, fordi nogen fortalte kongen den legende, at dersom ravnene forlader Tower, vil White Tower, monarkiet og riget falde. Efter borgerkrigen og henrettelsen af Karl I, ville kongen ikke udfordre skæbnen og fik i stedet flyttet observatoriet til Greenwich.
 
Towers officielle historiker, [[Geoffrey Parnell]], har ikke fundet nogen skriftlig reference til ravnene, som er ældre end [[1895]], men ingen ved, hvornår de først kom til, og hvornår legenden opstod<ref>[http://www.guardian.co.uk/monarchy/story/0,2763,1351402,00.html "Tower's raven mythology may be a Victorian flight of fantasy"], [[The Guardian|Guardian Unlimited]] 2004-11-15, hentet 2007-07-20</ref>. Vilde ravne var tidligere almindelige i London, specielt i nærheden af kødmarkederne. Det er derfor muligt, at ravne, som levede af affald fra markedet ved [[Eastcheap]], på et tidligt tidspunkt begyndte at holde til i Tower.
 
Under 2. verdenskrig døde alle ravne undtagen en, Grip, af chok under [[The Blitz]]. Før Tower blev genåbnet i 1946, var seks ravne på plads.
 
Der er nu otte ravne, og de har fået vingerne stækket for at forhindre dem i at flyve væk. De passes af en ''Ravenmaster'', hvilket er en opgave, som påhviler en af Yeoman Warders. Ravnenes navne, køn og alder var pr. november [[2006]]:
 
* Gwylum (Han/18)
* Thor (Han/15)
* Hugin (Hun/11)
* Munin (Hun/11)
* Branwen (Hun/3)
* Bran (Han/3)
* Gundulf (Han/1)
* Baldrick (Han/1)
 
I [[2006]] blev ravnene flyttet indendørs i en periode af frygt for [[fugleinfluenza]], men fra juli samme år har de atter gået på plænerne.
 
Når ravne dør, bliver de gravlagt på området, og deres navn bliver føjet til på et skilt ved graven.
 
== Kronregalierne ==
[[Fil:Imperial_State_Crown2.JPG|link=https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Imperial_State_Crown2.JPG|thumb|Imperiets krone]]
{{uddybende|Storbritanniens kronregalier}}Kronregalierne, eller kronjuvelerne, har været opbevaret i Tower of London siden 1303, efter at de blev stjålet fra [[Westminster Abbey]]. De fleste af de stjålne juveler menes at være genfundet kort tid efter. Efter kroningen af Karl 2. blev de låst inde, men publikum kunne få adgang til at se dem ved at betale en afgift til vogteren. Denne ordning sluttede imidlertid, da Thomas Blood stjal regalierne efter at have bundet og kneblet vogteren.
 
Regalierne blev derpå opbevaret i Wakefield Tower i omtrent hundrede år, hvor de blev beskyttet af væbnede vagter. Under 2. verdenskrig blev de fjernet af sikkerhedsgrunde og opbevaret enten i hvælvingen under [[Sun Life Financial|Sun Life Insurance Company]] i [[Montreal]] i [[Canada]] sammen med [[Bank of England|Bank of Englands]] guldreserve, i Round Tower i [[Windsor Castle]] eller i [[Fort Knox (gulddepot)|Fort Knox]] i [[USA]]. Blandt disse er Windsor det mest sandsynlige sted, eftersom regalierne ikke bør forlade riget.
 
I 1967 blev de flyttet til et nyt [[Tower of London#Waterloo Block og Jewel House|Jewel House]] i Tower, hvor de fortsat befinder sig. Det er ofte lange køer for at komme til at se dem, og for at kunne håndtere de mange besøgende og samtidig kunne håndhæve sikkerheden, må de besøgende stå på et [[rullende fortov]], som fører dem langsomt forbi regalierne.
 
== Spøgelser ==
Genfærdet af ''Queen Anne Boleyn'', halshugget i 1536 for forræderi mod kong ''Henry VIII'', hjemsøger angiveligt kapellet i ''St. Peter ad Vincula'', hvor hun ligger begravet, og er blevet set gå rundt i White Tower med hovedet under armen.
 
Andre spøgelser skulle være ''Henry VI'', ''Lady Jane Grey'', ''Margaret Pole'' og "''Prinserne i Tower''".
 
I januar 1816 var en vagtpost på vagt uden for Jewel House vidne til et uforklarligt genfærd af en bjørn, der kom imod ham, og efter sigende døde han af forskrækkelse et par dage senere.
 
I oktober 1817 skete noget endnu mere uforklarligt; rørformede, glødende genfærd blev set i Jewel House af 'Keeper of the Crown Jewels' Edmund Lenthal Swifte. Genfærdet svævede over skulderen af hans kone, hvilket fik hende til at udbryde: "Oh, Christ! it has seized me!" ("Åh, Kristus! Det har taget mig!")
 
Andre navnløse og formløse rædsler er blevet rapporteret for nylig, af nattepersonalet i Tower.
 
dolk
 
== Se også ==
 
* [[Liste over borge og slotte i England]]
 
== Kilder ==
<references group=""></references>
 
== Litteratur ==
 
* Leonard Everett Fisher: ''The Tower of London'', MacMillan Publishing Company, 1987
* Peter Hammond: ''Her Majesty's Royal Palace and Fortress of the Tower of London'', [[Historic Royal Palaces]], London 1987
* [[Richard Herrmann]]: ''Mine gleders by'', Cappelens Forlag, 1983
* [[Geoffrey Parnell]]: ''The Tower of London Past & Present'', Sutton Publishing, London 1998, ISBN 0-7509-1763-6
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Tower of London}}
 
* [http://www.tower-of-london.org.uk/webcode/tower_home.asp Tower-of-London.org.uk]
* [http://www.londonpass.com/ViewAttraction.asp?Id=48&CategoryId=2 London Pass: Tower of London]
* [http://www.londontown.com/London/Ceremony_of_the_Keys/ LondonTown.com: Ceremony of the Keys]
* [http://whc.unesco.org/pg.cfm?cid=31 UNESCO]
{{Verdensarvsområder i Storbritannien}}{{Britiske kongelige residenser}}{{coord|51|30|29|N|0|4|34|W|type:landmark_scale:3000_region:GB|display=title}} {{god}}{{autoritetsdata}}
[[Kategori:City of London]]
[[Kategori:England i middelalderen]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Tower_of_London"