Dahlerup var et afgjort dekorativt talent,{{kmkilde mangler|dato=oktober 2018}} og hans manuelle tegnefærdighed – han tegnede lige godt med højre og venstre hånd – var ganske betydelig.{{kmkilde mangler|dato=oktober 2018}} Han må regnes for en af sin tids mest talentfulde arkitekter,{{kmkilde mangler|dato=oktober 2018}} men som det bemærkes i de to seneste udgaver af ''[[Weilbachs Kunstnerleksikon]]'' fik han ikke mulighed for at udfolde sit talent i en mere frigjort og kreativ periode{{kmkilde mangler|dato=oktober 2018}} som den [[skønvirke]]stil og [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]], der efterfulgte historicismen. Hans talent er nok mest aflæseligt i de mindre – og mere selvstændige – bygninger. Som det fremgår af Weilbach (1947): ''"Lykkeligst udfoldede hans Talent sig i Smaabygninger, som Gartnerboligen i [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]] og det straalende [[Pantomimeteatret|Pantomimeteater]], hvor hans dekorative Evner ved Valget af de kinesiske Motiver er blevet frigjort for de europæiske Stilarters Spændetrøje."''
Dahlerup var først optaget af [[gotik]]ken (hans guldmedaljeprojekt for en gotisk hovedkirke til København), men den store studierejse, der bragte ham til [[Tyskland]], [[Frankrig]], [[Spanien]] og [[Italien]], satte imidlertid skel i hans udvikling, og herefter blev det primært [[italiensk renæssance|den italienske højrenæssances]] arkitektur, der stod ham nærmest. Han brugte således denne stil, eller elementer heraf, i sine monumentalbygninger. I øvrigt blev han en af de mest berejste arkitekter: Han besøgte det meste af Europa og kom også til [[USA]].
