Huset Medici: Forskelle mellem versioner

Huset '''Medici''' var i [[middelalderen]] og [[renæssancen]] en magtfuld og indflydelsesrig familie, som herskede i det nordlige [[Italien]] hovedsageligt i den italienske region [[Toscana]]. Specielt er familien kendt for sit styre af den toscanske hovedstad [[Firenze]]. Familiens rigdom stammede fra bankvirksomhed og tekstilhandel, og det var især igennemgennem bankvirksomheden (den såkaldte "''[[Medici Bank|Medici-bank]]''")banken, at familien havde været i stand til at opbyggeopbygget en enorm velstand og ikke mindst skaffeskaffet sig politisk indflydelse. IFørst starten afi 1400-tallet voksedeekspanderede bankvirksomheden. ekspansivt, hvilketDet resulterede i, at der åbnede nye [[filial]]er i mange forskellige europæiske lande. DetteDet bevirkede endvidereogså, at familien i starten af 1400-tallet opnåede titlen somblev den rigeste familie i Europa. Familien fik i [[1434]] magten i Firenze, og i de næste mange år blev Firenze styret af Medici-familien, heraf navnet "''den Mediciske Periode''".

Medici-familien opnåede endvidere at besidde [[pave]]embedet fire gange, idet [[Pave Leo 10.]] (1513–1521), [[Pave Clemens 7.]] (1523–1534), [[Pave Pius 4.]] (1559–1565) og [[Pave Leo 11.]] (1605) alle stammede fra Medici slægten. Endvidere havde Medici-familien tætte forbindelser til mange af [[renæssancen]]s helt store tænkere og kunstnere. Her kan bl.a. nævnes personer som [[Filippo Brunelleschi]], [[Donatello]], [[Sandro Botticelli]], [[Leonardo da Vinci]], [[Michelangelo]], [[Giorgio Vasari]] og [[Galileo Galilei]], som alle var opvokset i [[Toscana]] og på et eller andet tidspunkt i deres liv havde været tæt knyttet til Medici-familien. De havde alle sammen enten boet og opvokset hos dem, arbejdet for dem, deltaget i daglige middagsselskaber hos dem eller på anden vis blevetværet støttet af Medici-familien.

Medici-familiens støtte til de mange prominente renæssance-kunstnere spillede en vigtig rolle under den [[italiensk renæssance|italienske renæssance]]. Medici-familien var i høj grad med til at fremme og inspirere til, at [[Italien]] (og resten af [[Europa]]) gik fra [[Middelalderen]] til [[renæssancen]].

Oprindelig kom familien fra den lille region ''Mugello'', som ligger ca. 40–50 km nord-øst for Firenze. Her skulle familien angiveligt have levet af et stykke land, som de ejede. Det er dog meget sparsomt med oplysninger vedrørendeom familiens oprindelse, da familienavnet ikke er at finde i nogle dokumenter før den store familievirksomheds opstartopstod i slutningen af 1300-tallet ved oprettelsen af ''Medici Banken.''

I løbet af familiens regeringsperiode 1400-1800 i Firenze og Toscana i perioden 1400-1800 opstod mange historier om familiens oprindelse. Nogle af disse historierdem har klare [[Skønlitteratur|skønlitterære]] træk, mens andre fortællinger om familiens oprindelse i højere grad kunne virke plausible, men det er dog uklart, hvilke fortællinger der er historisk korrekte. Medici-familien havde i kampen om magten i Firenze det store problem, (sammenlignet med rivaliserende familier såsomsom Pazzi-familien,) at Medici-familien ikke kun bryste sig af at nedstamme fra en [[aristokrati]]sk familie med stormænd som forfædre.<ref>http://www.palazzo-medici.it/mediateca/en/Scheda_Ante_XIII_secolo_-_Origini_della_famiglia Medici-familiens oprindelse</ref>

Dynastiet starter førstbegyndte med oprettelsen af ''Medici Banken''.

I 1300-tallet var Medici-familien forbundet med de andre indflydelsesrige familier i Firenze igennemved såkaldte ''[[fornuftsægteskaber]],'' hvor børn blev giftet ind i andre familier for at etablere bånd mellem familierne. På den måde opnåede Medici-familien at skaffe sig en central position i hele familiepuslespillet, idet mange af de andre "elite"-familier kun havde kontakt med hinanden via Medici-familien. Dermed fungerede Medici-familien som en mægler mellem andrede familierandre. Denne mæglerfunktion kan sammenlignes med bankverdenen, og den funktion gjorde endvidere, at Medici-familien etablerede forbindelse til indflydelsesrige familier i Firenze.

Nogle af de tidligste familiemedlemmer deltog i handel med tekstiler især med [[Frankrig]] og [[Spanien]], mens andre familiemedlemmer i slutningen af 1300-tallet fik enkelteembeder positioner indenfori bystyret i Firenze. Dog var nogle af Medici-medlemmerne involveret i uheldige hændelser såsomsom forsøg på statskup. mm, hvilketDet gjorde, at dele af Medici-familien blev udelukket fra at arbejde indenforfor bystyret, mens enkelte medlemmerandre sågar blev bortvist fra Firenze. Det var dog ikke hele Medici-familien, der blev hindret i at arbejde inden for bystyret,. idetDer der blev gjortvar to undtagelser.: Denden ene undtagelse gjaldtvar [[Averardo de' Medici]] og hans efterkommere. Alverardo var far til [[Giovanni de' Medici]], og det var herfra dynastiet begyndte.

[[Giovanni de' Medici]] øgede familiens velstand igennem stiftelsen af ''Medici banken''. Denne bankDen blev en kæmpe succes, som især ved startenbegyndelsen af 1400-tallet voksede hurtigt og etablerede nye filialer rundt i Europa. Bankens succes gjorde Medici-familien til den rigeste i [[Europa]]. En væsentlig årsag til bankens succes var, at manbanken havde formået at sikre sig, at [[Pave]]n blevsom kunde i banken. Giovanni havde taget en stor chance med en tidligere [[pirat]] ved navn ''[[Baldassarre Cossa'']]. Cossa var kommet til Giovanni, idetda han ønskede at lave et radikaltskifte karriereskiftearbejde og derfor skulle bruge nogle penge til at finansiere dette. Cossa ønskede at blive Pave. På dette tidspunkt (starten af 1400-talet) var kirken i oprør og kaos, og Giovanni indså derfor, at en mand som Cossa, med en fortid som pirat, havde en chance for at blive valgt som pave. Derfor valgte Giovanni offentligt at støtte Cossa som kandidat til pave-titlen. Det var en stor risiko, Giovanni påtog sig. Det lykkedes dog Cossa i [[1410]] at blive udnævnt som pave under navnet [[Modpave Johannes 23.|Pave Johannes d. 23.]] Det første, den nye pave gjorde, var at tilbagebetale sin gode ven, Giovanni, ved at gøre ''Medici banken ''til den officielle bank for Pavedømet. Paven var frontfigur for kirken, og på daværende tidspunkt (starten af 1400-tallet)kirken var kirken den absolut største og mest magtfulde organisation i verden, hvorfor Paven var den mest betydningsfulde kunde, man på daværende tidspunkt kunne have.

På trods af at [[Giovanni de' Medici]] havde gjort Medici-familien til den rigeste familie i Europa, kom han aldrig til at besidde nogen reel politisk magt i Firenze. Han holdt sig i baggrund af det politiske liv i Firenze, og på trods af sin store formue levede han i ydmyge rammer. Eksempelvis red Giovanni altid rundt på ryggen af et [[æsel]]. Giovanni sikrede dog, ved at indføreindførte et [[proportionalt skattesystem]] i Firenze, at familien opnåede stor popularitet i befolkningen.

Efter [[Giovanni de' Medici]]'s død i 1429 overtog hans søn, [[Cosimo de' Medici]], ledelsen af familien og dens forretninger. Giovanni havde rådet Cosimo til ''ikke'' selv at søge indflydelse inden for bystyret, men derimod vente på, at andre ville tilbyde ham en ledende stilling. Cosimo fulgte farens råd og valgte derfor, ligesom hans far havde gjort det, at holde sig i baggrunden og overlade det til andre indflydelsesrige familier at besætte de ledende stillinger i byens råd. Det kan godt være, at Cosimo ikke besad nogle offentlige tillidsposter, men alene i kraft af sin enorme velstand formåede han at skaffe sig indflydelse. Således havde Cosimo stor indflydelse på hvilke personer, der fik de forskellige embeder indenfor bystyret, og havde dermed stor medbestemmelse på, hvad der forgik i Firenze.

En af de personerdem, som Cosimo offentlig støttede, var [[Filippo Brunelleschi]], som var [[arkitekt]], opfinder og entreprenør. Brunelleschi havde ofte været op at skændes med bystyret i Firenze, fordi han var meget radikal og nytænkende, hvad angik bygningskonstruktion, og han var desuden ikke parat til at gå på kompromis med egne visioner. Derfor var diskussioner mellem Brunelleschi og bystyret ofte endt med, at Brunelleschi var blevet smidt ud eller selv havde forladt forhandlings-lokalerne. Cosimo havde dog set potentialet i Brunelleschi'sBrunelleschis ideer, og havde derfor hjulpet ham.

[[Fil:Bunelleschi.jpg|thumb|135px|right|Statue af Brunelleschi belligende nær Firenze'sFirenzes domkirke.]]

De nye radikale idéer, som Brunelleschi stod for, kom fra det [[Antikkens Rom|antikke romerrige]]. Interessen for det gamle Rom, delte han med Cosimo. Således var de to sammen rejst til [[Rom]] for at studere resterne af byens antikke bygningsværker som fx Parthenon. Det var ikke første gang, at folk havde vist interesse for den antikke romerske kultur, men det var første gang, at nogen så grundigt og detaljeret havde studeret og ladet sig inspirere af antikken. I [[middelalderen]] havde man nemlig anset det for farligt at studere fortiden og dermed også antikken. Blandt andet derfor havde Brunelleschi'sBrunelleschis nye idéerideer i starten svært ved at slå igennem. Cosimo påskønnede dog Brunelleschi's tanker, og han var selv en stor fortaler for at studere antikken. Derfor støttede Cosimo alle de kunstnere, der repræsenterede denne "nye" form for kunst, der havde sin baggrund i det antikke. Foruden Brunelleschi talte denne kreds af kunstnere blandt andre [[Donatello]], [[Michelozzo Michelozzi|Michelangelo]] og [[Filippo Lippi]].

Cosimo havde sågar hjulpet disse kunstnere, før han selv blev leder af Medici-familien, altså før Giovanni døde i 1429. Dermed havde Cosimo blandt andet været en af de drivende kræfter bag, at Brunellechi i 1419 fik ordren med at tegne byens nye børnehjem, ''Spedale degli Innocenti'', som stod færdigt i 1426, og som stadig den dag i dag er et af Firenze'sFirenzes store eksempler på renæssancens arkitektur. Bygningen gjorde brug af søjler, som man ikke havde set siden det antikke romerrige. Indirekte var bygningen med til at understrege Medici-familiens magtposition i Firenze, idet Brunelleschi jo offentligt var støttet af Cosimo.

DetteDet skulle dog ikke være det eneste værk af Brunelleschi, som både var med til at understrege Medici-familiens nye magtposition i Firenze og Brunelleschi'sBrunelleschis geniale evner som arkitekt. Allerede i [[1420]] havde han fået til opgave at konstruere kuplen på [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze's katedral]], og igen havde Cosimo været en afgørende faktor for at Brunelleschi havde fået opgaven. Det var i sandhed en udfordring, idet kuplen ville blive verdens dengang største. Katedralen havde været en skamplet på Firenze, idet man i mere end et århundrede ikke havde kunne finde en løsning på, hvordan man skulle konstruere den sidste del af katedralen, nemlig kuplen. Man havde således haft en katedral-bygning, der ikke kunne gøres helt færdig, fordi man havde undervurderet opgaven med at konstruere så stor en kuppel. Flere andre arkitekter havde opgivet; men Brunelleschi var sikker på, at han kunne løse opgaven. Cosimo fulgte derfor Brunellechi'sBrunellechis arbejde med stor interesse, og han kunne derfor se, at projektet gik fremad, og at det så ud til at Brunelleschi kunne fuldføre den store opgave. På grund af byggeriet størrelse, var det dog en langvarig proces.

I [[1433]] var rivaliserende familier i Firenze, bl.a. Albizzi-familien og Strozzi-familien, blevet trætte af Cosimo's stigende indflydelse og magt over Firenze. Disse "''Medici-fjendtlige kræfter''" fik Cosimo arresteret og fængslet under anklage for højforræderi. Ved at bestilkkebestikke vagter m.fl. lykkedes det dog Cosimo at slippe fri og flygte væk fra Firenze. Dette bevirkede, at Brunellechis kuppel-byggeri blev afbrudt, idet Cosimo også økonomisk var en af Brunelleschi'sBrunelleschis støtter. Da Mediciernes overhoved var væk, begyndte en nedgangsperiode for Firenze. Medici-familien havde været en af de helt store drivkræfter bag Firenze'sFirenzes fremgang. Derfor besluttede man blotbyrådet et år efter Cosimos flugt fra byen at kalde ham tilbage. Man tilbød ham en officiel titel, som reelt medførte, at han blev enevældig hersker af Firenze. Herefter kunne Brunellechi genoptage arbejdet med domkirken, og i 1436 stod kuplen færdig. [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze'sFirenzes katedral]] er i dag byens vartegn og en stor turistattraktion. Brunelleschis banebrydende arbejde sættes i perspektiv af, at kuplen forblev den største selvbærende kuppel helt frem til 1881.

Cosimo stod bag endnu en ikonisk bygning i Firenze, nemlig [[Medici Paladset]], som han i 1444 bestilte af en anden kendt arkitekt, [[Michelozzo Michelozzi]]. Den dag iI dag står Medici Paladset stadig i nogenlunde samme stand, som det blev opført i tilbage i midten af 1400-tallet. Paladset afslører endvidere også Cosimos store kunstinteresse, idet dette palads stadig indeholder nogle af de kunstværker, som Cosimo i sin tid bestilte, eksempelvis [[Fresko|fresko-malerier]] af Medici-familien selv. I paladset stod også [[Donatello|Michelangelo]]s berømte bronzestatue ''David'', der dog blev flyttet i forbindelse med Medici-familiens flugt fra Firenze i 1494.

Cosimo døde den 1. august 1464. Han blev afløst af sin ældste søn, [[Piero I de' Medici]], som hurtigt fik tilnavnet "''il Gottoso''" (den gigtsvage). Dette tilnavn refererede til den [[gigt]]sygdom han led af, og som førte til hans død i 1469, blot fem år senere. Pieros korte tid ved magten var karakteriseret ved, at han i store træk blot fulgte den kurs hans far, Cosimo, havde lagt. Han førte dog en hårdere kurs mht. ''Medici Banken'', idet han begyndte at tilbagekalde nogle gamle lån, som banken tidligere havde udstedtydet. Disse lånDe var præget af stor usikkerhed, og derfor førte tilbagekaldelsen af lånene til, at mange lånere gik [[konkurs]]. DetteDet medførte, at uviljen mod Medici-familien voksede. Piero var i løbet af sin regeringsperiode udsat for et [[attentat]], som dog blev afværget af hans egen søn, Lorenzo.

[[Lorenzo de' Medici]] var Pieros ældste søn, og det var derfor ham, der overtog magten efter farens død i 1469. Lorenzo'sLorenzos bror, [[Giuliano de' Medici|Giuliano]], agerede dog somvar medhersker. Selvom Lorenzo - og broren - reelt fungerede som enevældig hersker af Firenze, så var det ikke en titel han officielt havde fået. Bystyret i Firenze havde karakter af et demokrati, men i kraft af Medici-familiens position i byen, kunne Lorenzo anvende sig afbenytte metoder såsomsom bestikkelse, trusler, giftemål eller sågar selv udvælgevælge de embedsmænd, der sad i bystyret. Derfor fungerede Medici-familiens overhoved reelt også som hersker af Firenze. Lorenzos far og farfar havde anvendt lignende metoder til at skaffe sig og fastholde herredømmet over byen; men som noget nyt blev de rivaliserende familiers politiske frihed for alvor indskrænket under Lorenzos styre.

De mange magtkampe mellem byens store familier havde lært Lorenzo vigtigheden af at have mange loyale venner og til opnåelse heraf handlede Lorenzo med vennetjenester. På trods af Lorenzos store netværk, var der dog stadig magtfulde kræfter, der ikke kunne stilles tilfreds og ville af med Medici-familien. Det drejede sig især om Pazzi-familien, som var Firenzes næstrigeste familie. Pazzi-familien fik opbakning fra Paven ([[Pave Sixtus IV]]), der ønskede at skille sig af med Medici familien af flere årsager.

* For det første var Paven dybti forgældetdyb gæld til Medici-familien, og derudover stod

* Lorenzos kærlighed til en ny og mere radikal form for kunst stod i stærk kontrast til de kirkelige værdier. Pazzi-familien viste godt, at det ikke var nok at dræbe kun Lorenzo, idet hans bror, Giuliano, i så fald bare kunne overtage familievirksomheden. Derfor var mande nødt til at dræbe dem begge samtidig. ManDe valgte, at attentatet skulle finde sted i [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|Firenze'sFirenzes katedral]], mens både Lorenzo og Giuliano begge overværede en gudstjeneste. Attentatet fandt sted i 1478, og her lykkes det kun sammensværgelsen at dræbe Giuliano, mens Lorenzo overlevede. En stor del af Firenzes befolkning overværede attentatforsøget i katedralen den dag. Forfærdet over hvad de havde overværet, tillod de efterfølgende Lorenzo at straffe de skyldige familier hårdt. Der var dog stadig kræfter udenforuden for Firenze, der ønskede Lorenzo død, eksempelvis Paven. Det lykkes dog Lorenzo efterfølgende vha. sine gode diplomatiske evner, bestikkelse og ikke mindst hans store netværk af loyale venner at slutte fred med disse fjendtlige kræfterfjenderne.

Lorenzo var ligesomsom sin far og farfar meget fascineret af kunst og kultur. Han var også selv kunster og skrev digte. Lorenzos omgangskreds bestod af en række af datidens store kunstnere bl.a. [[Andrea del Verrocchio]], [[Leonardo da Vinci]], [[Sandro Botticelli]] og [[Michelangelo]]. Disse kunstnere var ofte gæster i Medici Paladset, hvor de bl.a. spiste med og debatterede forskellige kulturelle emner. Michelangelo var sågar blevet adopteret af Medici-familien, og havde derfor boet i ''Medici Paladset'' i fem år sammen med Lorenzo'sLorenzos to egne sønner [[Piero II de' Medici|Piero II]] og [[Pave Leo 10.|Giovanni]].

Personligt var Lorenzo meget fascineret af den nye og mere radikale form for kunst, som herskede i Firenze på daværende tidspunkt. Det var den stil som specielt [[Sandro Botticelli]] repræsenterede. Han og hans ligesindede kollegers kunst var både inspireret af antikken og af samtiden. SomEt eksempel kan tjeneer billedet Primavera (Foråret) af Sandro Botticelli, der symbolsk prøver at skildre den spirende årstid med en striberække kvindeskikkelser - herunder den romerske kærlighedsgudinde Venus og hendes kollega forårets gudinde, Flora. Sidstnævnte malet som en særdeles samtidig ung kvinde i en prægtig blomstersmykket kjole. Kirken var ikke tilhænger af afbildningerbilleder af andre religioners guder, men Lorenzo holdt hånden over "sine" kunstnere og beskyttede dem. Kirken så helst, at man som kunstner enten anvendte kristne motiver eller malede portrætter. DetteDet skabte problemer med kirken og [[Pave Sixtus IV]], der som nævnt valgte at støttestøttede Pazzi-familien i forsøgetdens forsøg på at styrte Lorenzo og Medici-familien fra magten.

Lorenzo var dog god til at anvende sine forbindelser og en grund til, at Paven og Medici-familien endte med at slutte fred, var, at Lorenzo sørgede for at sendesendte en række kunstnere fra Firenze, heriblandt Botticelli, til Rom for at male forskellige værker i [[Det Sixtinske Kapel]]. Hermed opnåedenåede han en alliance med Paven. Personligt bestilte Lorenzo ikke selv mange kunstværker, men han sørgede hele tiden for, at hans venner, de florentinske kunstnere, fik en masse andre ordrer, og på denneden måde hjalp han både de florentinske kunstnerene,dem og samtidig skaffede han også selv en massesig vigtige alliancer med demde højtstående familier, der bestilte værkerne (ofte højtstående familier).

Lorenzo mistede under sin regeringsperiode grebet om familievirksomheden, ''Medici Banken'', og hertil kom, at hans farfar, [[Cosimo de' Medici|Cosimo]], havde brugt rigtig mange midler på sine byggeprojekter og kunstværker. Således kalkulerede Lorenzo i 1471, efter at have gennemset regnskaberne, at mander havdevar brugt 663.000 florins siden 1434 på velgørenhed, bygninger og skatte-betalinger. DetteDet var et astronomisk højt beløb. På grund af Medici-familiens store forbrug på velgørenhed mm, og Lorenzo's samtidigeLorenzos manglende fokus på familievirksomheden, som i øvrigt resulterede i yderligere tab, så var Medici-familiens familieformue blevet reduceret betragteligt. Det hjalp heller ikke på den økonomiske situation i familien, at Lorenzo havde brugt en formue på sine børns uddannelse. [[Piero II de' Medici|Piero II]] havde fået en dyr uddannelse, som gjorde ham i stand til at overtage familievirksomhedenbanken efter Lorenzo, mens Lorenzo ligeledes havde brugt en formue på, at hans anden søn, [[Pave Leo 10.|Giovanni]], allerede i en alder af blot 13 kunne kalde sigblev [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]].

Lorenzo døde d. 9. april 1492, og det var [[Piero II de' Medici]], som var Lorenzo'sLorenzos ældeste søn, der overtog ledelsen af familien. Lorenzo havde efterladt sig et splittet Firenze. På den ene side var der dem, som støttede Medici-familien, og på den anden side var der dem, som syntes, at Medici-familien havdevar gået for vidt, hvad kunst og kultur angik. Det var [[Girolamo SavonarolaDominikanerordenen|dominikanermunk]], der var en [[Dominikanerordenen|dominikanermunkGirolamo Savonarola]], somder stod i spidsen for denne "''anti-Medici''"-bevægelse. Han syntes, at samfundet var gået for vidt med hensyn til den føromtalte kunst, og ligeledes varat kulturen i byen, efter hans mening, ogsåvar kørt ud på et sidespor. Han ville have at samfundet skulle gå tilbage til en mere kristen- kultur, hvor de kristne værdier i højere grad kom til udtryk. Savanarola fik støtte fra alle samfundslag, således var det at også at tideligeretidligere stærke Medici-sympatisører såsomsom [[Sandro Botticelli|Botticelli]] og [[Michelangelo]] også begyndte at sympatisere lidt med Savanarola. ManTiden skal i denne forbindelse huske, at der på daværende tidspunktvar stadig var tale om et stærkt troende samfund. Selv Lorenzo havde på hans dødsleje tvivlet på, om han var gået for vidt, og havde i den forbindelse derfor tilkaldt Savanarola og bedt om atham tilgive hans synder. Savanarola havde dog nægtet, og i stedet havde han forbandet Lorenzo.

De to første år af Piero's regeringsPieros perioderegeringsperiode var relativ fredsommelige, men i [[1494]] kom så en stor fransk hær ledet af [[Karl 8. af Frankrig|Kong Karl d. 8. af Frankrig]]. Kong Karl havde i sinde at marchere til [[Napoli]] og herefter indtage byen, idet han mente, at han var den retmæssig hersker. Han var derfor nødt til at krydse [[Toscana]], og derforuden var han også nødt til at efterlade sig troppersoldater her, idet han skulle sikre en kommunikationslinje mellem hanssin hær og nogle af Kongenskongens venner i [[Milano]]. Piero prøvede at forholde sig neutral overfor den franske konge, men dettedet fandt Kongkong Karl uacceptabelt, idet han ønskede at invadere Toscana. Herefter prøvede Piero at mobiliser en hær, som kunne forsvare Firenze og resten af Toscana. DetteDet mislykkes dog også, idet at Firenze'sFirenzes elite var faldet under Savanarola'sSavanarolas indflydelse. Derfor opgav Piero hurtigt modstanden mod den franske konge, og da de franske styrker nærmede sig Firenze begyndte han at forhandle betingelser for overgivelse med den franske konge. Det endte med, at Piero gav indefter for alle den franske konges betingelser.

Firenzes befolkning fandt Piero'sPieros håndtering af hele situationen med den franske konge meget kritisabel. De mente ikke, at han havde løst situationen ordentligt. Især mente de, at hans fredsforhandlinger med kongen havde været under altal kritik, idet at han bare havdevar gået medind tilpå alle kongens betingelser. Firenzes befolkning blev dermed meget fjendtlige overforover for Medici-familien, og der udbrød efterfølgende et oprør i Firenze, der medførte at hele Medici-familien var nødt til at flygte fra byen. Familien gik herefter i eksil og søgte ly hos loyale venner af familien. Der skulle gå næsten 20 år førendfør Medici-familien igen fik magten over Firenze.