Græsk mytologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 80.62.117.76 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
→‎Verdens og gudernes oprindelse: småret - den er helt gal
Linje 80:
Den tidligste græske tanke om poesi betragtes ''Theogonien'' som prototypen på den poetiske genre, den prototypiske ''mythos'' (myte), og lagde næsten magisk magt i den. [[Orfeus]], den arketypiske poet, var også den arketypiske sanger af theogonier som han brugte til at berolige havet og storme i [[Apollonios Rhodios]]' ''Argonautika'' og til at bevæge stenhjerter blandt underverdenens guder i sin færd til [[Hades]]. Da [[Hermes]] opfandt [[lyre]]n i de ''Homeriske hymner til Hermes'', er det første han gør at synge gudernes fødsel.<ref>''Homeric Hymn to Hermes'', [http://omacl.org/Hesiod/hymns.html 414-435]</ref>
 
Hesiods ''Theogonien'' er ikke bare den mest fuldstændige overlevende beretningenberetning om guderne, men også den mest fuldstændige bevaret beretningenberetning om den arkaiske poet funktionpoetfunktion med sin lange indledende påkaldelse af [[Muse]]rne. ''Theogonien'' var også temaet for mange tabte digtdigte, inkluderetherunder dedem som tillægges Orfeus, [[Musaios af Athen|Musaios]], [[Epimenides]], [[Abaris]] og andre legendariske [[seer]]e, som blev brugt i private ritualer for at blive rene og mystiske ritualer. Der er indikationer på, at [[Platon]] var bekendt med nogle versioner af [[Orfisme|orfeiske]] theogoni.<ref name="Betegh147">G. Betegh, ''The Derveni Papyrus'', 147</ref>
 
Enkelte fragmenter af disse værker overleve i citater af [[Neoplatonisme|neoplatonistiske]] filosoffer og nyligt udgravede [[papyrus]]-ruller. En af disse skriftruller, [[Derveni-papyrusen]] beviser nu at senest i 400-tallet f.Kr. eksisterede et theogonisk-kosmogonisk digte af Orfeus. Dette digt forsøger at overgå Hesiod Theogonieb og stamtræ af guderne blev forlænget bagud med Nyx (natten) som en endelig begyndelse før Uranos, Kronos og Zeus.<ref>Burkert, Walter: ''Greek Religion'', s. 236; Betegh, G.: ''The Derveni Papyrus'', s. 147</ref>