Snegle: Forskelle mellem versioner

 

Hos forgællesneglene er indvoldssækken vredet på en måde, så [[gælle]]rne kommer til at ligge foran hjertet. Forgællesneglene er særkønnede. Baggællesneglenes indvoldssæk er vredet knapt så meget, så gællerne ligger bagved hjertet. Her findes former både med og uden skal. Baggællesneglene er tvekønnede. Lungesneglene har ikke gæller, men har i stedet udviklet [[lunge]]r. Sneglene tæller således både vandlevende og landlevende arter. De vandlevende arter er yderligere opdelt i [[ferskvand]]s- og [[saltvand]]sarter. De fleste snegle er plante- eller [[plankton]]ædere, mens andre er ådselsædere eller egentlige rovdyr, nogle endda kannibaler.

 

Sneglenes bløde krop er ofte beskyttet af en [[Kalk (mineral)|kalkskal]] kaldet sneglehuset. Sneglehuset er typisk rundt eller kegleformet og snoet. Overfladen kan være glat, rillet eller have en netstruktur. Huset kan være enten højre- eller venstresnoet, snoningen kan have betydning ved artsbestemmelser.