Wikipedia

Adolf Hitler: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Barndom og skolegang (1889-1907): Det manglende afgangsbevis.
→‎Eskapist i Wien: Illustration.
Linje 66:
== Ung mand i Wien og München (1907-1913) ==
=== Eskapist i Wien ===
[[Fil:Dr-Bloch-house.jpg|thumb|Familielægen dr. Blochs hus, malet af Hitler i [[1913]].]]
[[Wien]] var på mange måder en særlig storby i datidens Europa. Indbyggertallet havde, da Hitler flyttede dertil, passeret 1,7 mio., hvilket betød at hovedstaden i Østrig-Ungarns kejserrige var en af de største og mest magtfulde byer i Europa. Mange af indflytterne var emigranter og [[jøder]], hvilket resulterede i storestærke [[antisemitisme|antisemitiske]] og [[nationalisme|nationalistiske]] strømninger. I løbet af deen sidste 10 årtiårsperiode var procenttallet af jøder, steget fra 2 til 10 – og i samme skala var antisemitiske partier skudt frem. Det er et åbent spørgsmål i hvor høj grad den unge og isolerede Hitler lod sig rive med af propagandaen i de første år af sin tid i Wien, men meget tyder på at han ikke rigtig fandt politik interessent og nærmere forsøgte at fordybe sig i kunst og [[arkitektur]].
 
Netop kunsten og arkitekturen blev to store nederlag for Adolf Hitler. Men hans tro på sit kunstneriske talent var imidlertid så stærk at han som oftest ignorerede alle andre foretagender end [[Eskapisme|eskapistisk]] drømmeri om arkitektoniske vidundere og store lærreder med tyske naturalistiske landskaber. Netop denne formålsløse fordybelse og drift beskrev han senere i ''Mein Kampf'': ”Jeg"''Jeg havde den største og stolteste tillid til Wien og mit kunstneriske kald.''"<ref>Hitler, Adolf.: ''Min Kamp'' Ss. 18. Forlaget Fremad. 1956. Viborg.</ref>. I oktober meldte Hitler sig til optagelsesprøve på det uhyre ambitiøse kunstakademi i Theophilius Hansens pragtbygning på [[Schillerplatz]]. Hitlers tegninger blev godtaget, og ud af de 120, der mødte op, var han en af de 33 midlertidigt godkendte. Men næste dag, da det endelige resultat forelå, fik Hitler den måske største og mest uventede skuffelse i sit liv. Hans tegninger blev afvist som ”utilfredsstillende”, og beskrivelsen af hans bidrag lød ”døde streger” og ”livløse former”. Dette hårde slag fik ham til at opsøge rektor på akademiet. HanRektor henvisteforeslog, Hitlerikke til arkitektstudierneueffent, efter at havetalent fortaltmåske hamlå ommere hansi manglenderetning evner inden foraf kunstenarkitektur. Som<ref>Alan i 1945, daBullock: ''Hitler var omringet af den koalition han havde skabt mod sig i det foregående årti, vartyrannen denneog anekdote velsagtens også en af de få gangetyranniet'', hvorbind drøm1 og(s. virkelighed er kollideret så kraftigt for ham.11)</ref>
 
SnartImidlertid efter hævnede hans forsømmelse af skolen sig, idetforudsatte arkitektstudiet forudsatte en [[studentereksamen]]. Den knuste Hitler rejste hjem til moderen, hvisder sygdomdøde var forværret. (Klara Polzl fik konstateretaf [[brystkræft]] i [[1907)]]. Familielægen Eduard Bloch fortalte senere efter moderens hurtigt efterfølgende død, at han aldrig havde set ”et ungt menneske så nedbrudt af sorg og smerte.” <ref>Fest, Joachim. ''Hitlerhttps: en biografi S//spartacus-educational. 24'' Forlaget samleren. 1974. Viborgcom/Eduard_Bloch.htm</ref> Efter at være kommet til sig selv, skulle Hitler, mere opsat på sin drøm end nogensinde før, være taget til Wien for igen at forsøge sig som kunstner. Arkitektdrømmen var knust af uddannelsesmæssige grunde, og Hitler, der hadede systematisk arbejde, vendte ikke tilbage til skolen. Senere i sit voksne liv forbandede han uddannelsesbetingelserne for de forskellige studier og kaldte dem ”uhørt vanskelige og uoverstigelige hindringer”. [[August Kubizek]] flyttede med til Wien efter moderens død. De delte værelse, og Kubizek skrev i sine erindringer at Hitler virkede opfarende og ustabil.<ref>Kubizek, August. ''Hitler, Mein Jugendfreund.'' S.53</ref> Hitler selv beskrev denne periode som den sværeste og mest triste i sit liv, og i betragtning af, at han fornylig havde fået adskillige livsdrømme knust og mistet sin eneste og sidste følelsestilknyttede relation, (udover [[Geli Raubal]]) er det også forståeligt, at han i denne periode udviklede sin forstenede personlighed.
 
[[Fil:Richard Wagner, Paris, 1861.jpg|thumb|[[Richard Wagner]] var en af de store inspirationskilder for den unge Hitler. Han gik i operaen og lod sig falde i dybe trancer under Wagners forestillinger – men også dette idols kontroversielle holdninger til antisemitisme og nationalisme fastholdt Hitler, og var uden tvivl med til at skabe den senere nazisme{{kilde mangler|dato=Uge 13, 2009}}.]]
[[Fil:August Kubizek 1907.jpg|thumb|Et af de eneste billeder af [[August Kubizek]]. Hitlers ungdomsven så meget op til ham, og tog for givet at hans forestillinger og konspirationer var udsprunget af et genis bevidsthed.]]
 
[[Fil:Richard Wagner, Paris, 1861.jpg|thumb|[[Richard Wagner]] var en af de store inspirationskilder for den unge Hitler.]]
[[Fil:August Kubizek 1907.jpg|thumb|Ungdomsvennen [[August Kubizek]], der så meget op til Hitler.]]
Set i lyset af de mange nederlag og ”pinligheder” i den første del af sit liv, begyndte Hitler at skjule sig for omverdenen. Hans indelukkede personlighed begyndte for alvor at tage form, og når man spurgte ham hvad tiden gik med, blev han fornærmet. Og svarene lød for det meste: studier, og studierne var tit relateret til udbygninger af Wiens [[Ringstraße]] og komplicerede færdigkomponeringer af Wagners symfonier m.v. Alt dette var naturligvis uden nogen form for realistisk udsyn. Da han blev fører for Tyskland, var enhver offentliggørelse af oplysninger fra hans fortid eller privatliv forbudt – og denne udvikling fra menneske til monument og kliche var allerede under opsejling i Wien. Han led ingen pengenød og modtog en månedlig udbetaling, svarende til en dommerfuldmægtigs løn, på grund af familiearven. Men meget dramatisk beskrev han tiden fra start til slut med disse ord; ”Fem års elendighed og jammer – det er, hvad denne Phaiakerby har betydet for mig. Fem år, hvor jeg først som hjælpearbejder og senere som lille maler måtte tjene mit sparsomme brød, som ikke var nok til at stille min sult. Sulten var det eneste der næsten aldrig forlod mig.”"<ref>Hitler, Adolf. ''Min Kamp'' S. 20. Forlaget Fremad. 1956. Viborg.</ref>. Kubizek fortalte senere hvorledes Hitlers liv i denne periode drejede sig om en retfærdiggørelse af sit dagdriveri ”gennem hans enestående geni”<ref>Fest, Joachim. ''Hitler: en biografi S. 37'' Forlaget samleren. 1974. Viborg.</ref>.
 
Han stod op ved 12-tiden, spadserede i byen, betragtede byggerierne og drømte om, hvad han selv engang ville komme til at bygge. Han gik på museer, i operaen og fortabte sig i sine fantasier. Han læste og stod bøjet over urealistiske planer til langt ud på natten.<ref>ibid. s. 39</ref>
 
I september [[1908]] gjorde Hitler endnu et forsøg på at blive maler. Denne gang blev han imidlertid slet ikke optaget til prøverne, og først nu forstod han hvordan hans drømme om det uforpligtende kunstnerliv var knust. Han holdt afvisningen helt for sig selv og rejste fra sit og Kubizeks værelse uden at efterlade sin nye adresse. Nu flyttede den rastløse og rådvilde Hitler rundt i Wien og boede på billige værelser. Pengene fra familien var ved at slippe op, og Hitler endte hurtigt på bunden. Han nægtede at arbejde sig op økonomisk og socialt, og tiden gik nu med at male og diskutere politik på gaden (Vinteren [[1909]]) og senere på asyletherberget i Meidling (december [[19101909]] – maj [[1913]]).
 
Hitler blev født ind i en velhavende familie og havde det meste af sit liv levet som en usynlig arbejdsløs småborger. Nu var hans dovne og drømmende livsføring blevet afløst af en endnu mere udsigtsløs tilværelse – og tilmed på samfundets bund. Hitlers borgerlige opdragelse var i mange afskygninger stadig tydelig, og alligevel så han borgerskabet som perverteret og frastødende. Han var angst for at falde i proletariatssumpen og så alligevel ingen anden udvej, da han ikke ønskede at være en del af det regelmæssige og normaliserede samfund. Han levede altid med denne splittede borgerlighed – også i tiden som fører, hvor han både kyssede de kvindelige sekretærer på hånden og til stadighed levede uregelmæssigt med pludselige udbrud og lidenskaber bag denne til tider ufrivillige kulturelle facade.
 
Hitlers politiske og ideologiske fundament blev formentlig skabt på mandeherberget i Meidling. Her fik han mange indtryk fra de andre beboere, som han diskuterede livligt med. Ikke langt fra herberget solgtes et antisemitisk tidsskrift, skrevet af en oprørt munk. ”Er De blond? Da er De kulturskaber og kulturbærer. Er De blond? Da er De truet af farer”<ref>Ibid. s. 41</ref>, stod der med store bogstaver på en forside fra 1910. Hitler så, hvorledes dette tidsskrifts metoder virkede på ham selv og begyndte at studere partier og propaganda. Samtidig lod han rive med af antisemitisk propaganda, som florerede i Wien i stort omfang. Fortalere for antisemitismen som [[Georg von Schönerer]] og [[Karl Lueger]] fangede hurtigt Hitlers interesse, og han var en af de mange tusinde, som mødte op ved Luegers højtidelige begravelse i 1910.
 
Han læste meget i denne periode, især politisk litteratur (antisemitisk og nationalistisk) som var tilgængelig i store mængder. Desuden beskriver han i ''Mein Kampf'', hvorledes han gradvist skiftede syn på jøderne; ”...jo mere jeg så, jo tydeligere adskilte de sig i mine øjne fra resten af menneskeheden...”<ref>[http://www.aerenlund.dk/historie/hitler1.html Hitlers vej til magten 1933-1939<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> I Wien fik Hitler også den overbevisning at marxismen og kommunismen var folkets fjender, som forførte arbejderen til unational tænkning. Disse ideer udviklede sig i tidens løb til rene tvangsforestillinger hos ham.
 
Hitlers psykopati er formentligt udviklet i Wiener-tiden, mens hans autoritære politiske holdninger først kom til udtryk senere. Kubizek fortalte om Hitlers voldsomme udbrud, når han mente der var lagt fælder for ham, og at den internationale verden i samspil med jøderne forsøgte at ødelægge hans drømme og fremgang. Igen kan det konkluderes at denne form for psykopati nærmere kan betegnes som en ekstrem selvmedlidenhed. En evig kamp for at retfærdiggøre sin egen eksistens og realisere sit ”kunstneriske kald” og ”geni”. Hans psykopatiske træk har givetvis startet en ond cirkel af selvmedlidenhed – altså snarere en evig kamp for sit eget vel, end en kamp for at skade andres. Men som de fleste andre svage og uselvstændige på denne tid, blev han hurtigt offer for [[propaganda]] og ekstremisme.
 
På denne måde kunne han realisere sig gennem andre og udnytte sin åbenbart ubegrænsede evne til at hade. Nu blev Hitlers had rettet imod noget bestemt, mens det førhen havde svævet i overspændte og paranoide fantasiforestillinger. Denne pludselige borgerliggørelse af hans eksistens og had – eller bare følelsen af at høre hjemme et sted og blive påklistret et mærkat, har formodentlig gjort den unge og rådvilde Hitler mere tryg. Dog nåede han aldrig at melde sig ind i et parti i sin Wiener tidWienertid. Denne kendsgerning har sandsynligvis skyldtes et stadigt brændende ønske om at blive kunstner, men undertiden begyndte han at studere antisemitismen og nationalismen – og med en støt og roligt voksende begejstring.
 
Hitler beskriver også hvorledes han allerede i Wiener-årene inspireredes til nationalsocialismen ved at smelte Luegers smidighed og forståelse for at tale til de brede masser sammen med Schönerers nationalisme og antisemitisme. Han har dog senere afvist at disse politikeres værktøjer og standpunkter var de afgørende inspirationskilder til national socialismen – de var blot øjenåbnere for den unge Hitler.<ref>Fest, Joachim. ''Hitler: en biografi S. 47'' Forlaget samleren. 1974. Viborg.</ref> I disse år tænkte han i det hele taget meget, og skulle efter sigende havde udviklet ideer om den tyske idealstat og forsøgt sig med reformer indenfor skolevæsenet. Alt sammen på det overfladiske niveau, som enhver avislæser mestrer.
[[Fil:Wohnheim Meldemannstrasse 2.jpg|thumb|[[Herberg]]et i Meldemannstraße, hvor Hitler holdt til i flere år. Det fungerede som husvildeherberg frem til [[2003]]. <ref>https://www.theguardian.com/world/2002/apr/14/humanities.highereducation</ref>]]
I årene på mandeherberget levede Hitler af at sælge jævne skitser af Wiens attraktioner. Ideen til det fik han af enReinhold afHanisch, deder andreogså beboereboede på asylet (Reinhold Hanisch)herberget, der tilmedog solgte billederne for ham. En mindre politisk uoverensstemmelse endte med samarbejdets ophør, og Hitler begyndte selv at sælge sine billeder. DetSom gikembedsmandssøn imidlertid dårligt med salget, men to større familiearve reddede den ungehavde Hitler. Han havde nuimidlertid en størremånedlig sumpension pengefrem ogtil kunnefyldte flytte24 påår værelse(april igen[[1913]]). DetForældreløsepensionen ønskedevar hanpå dog25 ikke,østrigske og blevkroner i midlertidmåneden, påsom herbergetsammen udenmed atforældrearven fortællepå om58 sinekroner penge.udgjorde Derimoden beskrevmånedsindtægt hantilsvarende foren delærerløn andrei beboere, at han ville rejse til München og skabe sig en malerkarriere derrealskolen. ForhåbningerneI om1911 denneoverlod tilværelseHitler fikdog hamsin dog ikkepension til atlillesøsteren flyttePaula. Først<ref>https://www.amazon.com/Adolf-Hitler-Selbstzeugnissen-Bilddokumenten-Monographien/dp/3499503166</ref> iI maj [[1913]] – ,da Østrig begyndte at opruste til 1.[[første verdenskrig]], – flyttedetog Hitler: Hantoget ønskedetil [[München]] for altat iundslippe verden[[værnepligt]]en, ikkesom athan gåallerede ivar krigindkaldt fortil. Østrig-Ungarns<ref>Alan kejserdømmeBullock: ''Hitler, tyrannen og hantyranniet'', havdebind allerede1 undgået(s. myndighederne i flere år.30)</ref>
 
=== München og forløsningen gennem krigen ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Adolf_Hitler"