Tronfølger (tronarving): Forskelle mellem versioner

m
arveprins - gennemfører samme forkortelsesprincip som i indledningen af artiklen
m (arveprins - gennemfører samme forkortelsesprincip som i indledningen af artiklen)
 
== Grundloven ==
Da [[Den Grundlovgivende Rigsforsamling|grundloven]] blev underskrevet i 1849 havde kong [[Frederik 7.]] ingen sønner, og Danmark havde dermed ikke nogen [[kronprins]]. Kongens farbror ([[Arveprinsarveprins Ferdinand]]) var den nærmeste tronarving i 1848 – juni 1863. Derfor valgte grundlovsfædrene at kalde den nærmeste tronarving for ''tronfølger''.
 
== Kejserriger, kongeriger og sultanater ==
''Kronprins'' er en titel, der gives til den ældste søn af en konge, regerende dronning, kejser eller sultan.
 
I lande, hvor en ældre søster har arveret foran evt. yngre brødre (fxf.eks. i Sverige, Belgien og Holland), kan kongens ældste datter tildeles titlen ''kronprinsesse''. De fleste kronprinsesser har fået titlen, fordi de er gemalinder til landets kronprins.
 
I en dansk sammenhæng findes titlen kronprins ikke i grundloven, men efter sædvane kan kongen eller den regerende dronning tildele sin ældste søn titlen.
 
== Andre stater ==
I et fyrstendømme (fxf.eks. Liechtenstein og Monaco) kaldes tronfølgeren for ''arveprins''.
 
I et hertugdømme kaldes kaldes tronfølgeren for ''arvehertug''. Tilsvarende kaldes tronfølgeren i et storhertugdømme (fxf.eks. Luxembourg) for ''arvestorhertug''.
 
I de tidligere kurfyrstendømmer kaldtes tronfølgeren for ''kurprins''.