Humor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Sort Humor: Crazy humor.
Solovjovs og Koestlers definitioner.
Linje 3:
'''Humor''' er evnen til at opfatte noget som [[morsom]]t. Humor er muligheden for mennesker, objekter eller situationer til at fremkalde latter eller vække en følelse af morskab. Begrebet omfatter en hvilken som helst form for underholdning eller menneskelig kommunikation, som vækker sådanne følelser, eller som gør, at mennesker ler eller føler sig lykkelige.
 
Hvad der er sjovt, afhænger af modtagerens [[kultur]], [[alder]], [[uddannelse]]s, [[intelligens]], og ikke mindst i den sammenhæng, det sjove præsenteres. Humor skal reflektere eller imitere virkeligheden i en udstrækning, som modtageren kan identificere sig med. Nogle træk i humor er fælles for mange kulturer og [[folkeslag]], men mange kulturer eller subkulturer har deres egne former for humor.
 
En populær form for komik er [[Stand-up-komiker|stand-up komik]]. Kendte danske humorister er [[Benny Andersen]], den norskfødte [[Holberg]], [[H.C. Andersen]], [[Storm P.]], [[Finn Søeborg]] og [[Willy Breinholst]]. [[Victor Borge]] blev omtalt som verdens morsomste mand <ref>https://www.imdb.com/title/tt1348326/</ref> og var snarere humorist end komiker. Morsomt nok døde han inden for samme døgn som operasangeren [[Aage Haugland]], der også var meget morsom.
Linje 10:
 
:''Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt,'' lyder det i et af [[Piet Hein]]s mange [[gruk]]. (En dygtig taler defineres humoristisk som en, der kan holde en hel tale uden at citere Piet Hein.)
 
== Definitioner ==
[[Fil:Vladimir-Solovyov.jpg|thumb|Den russiske filosof Vladimir Solovjov havde tanker om humor.]]
Den russiske [[filosof]] Vladimir Solovjov <ref>https://www.iep.utm.edu/solovyov/</ref> gik i rette med [[Aristoteles]] for at have kaldt mennesket et ''zoon politikon'' (et samfundsindstillet dyr). Solovjov indvendte, at mennesket er ''zoon gelastikon'' (et leende dyr). Vi er havnet i en verden uden samsvar mellem det, mennesket vil, og det faktisk foreliggende. Mens andre dyr indretter sig efter virkeligheden, oplever mennesket tragedie og humor. Det skaber filosofi, digte, og det ler. [[Arthur Koestler]] definerer humor som en kortslutning mellem det tragiske og det trivielle. <ref>Peter Normann Waage: ''André Bjerke - i kampens glede'' (s. 90), forlaget Aschehoug, Oslo 2018, ISBN 978-82-03-36325-2</ref>
 
[[Mel Brooks]] definerede forskellen mellem tragedie og komedie:
 
:''Når en mand glider i en bananskræl[[banan]]skræl, falder ned i et hul og slår sig ihjel, er det komedie, men når jeg skærer mig i fingeren, er det tragedie.''
 
== Humor i norrøn tid ==