Versionen fra 13. okt. 2018, 16:21 redigér Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.905 edits Rettelser, ændringer, tilføjelser, tilbageførelser osv. - for nærmere detaljer/begrundelser se diskussion ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. okt. 2018, 16:36 redigér fjern redigering Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.905 edits m linker Gå til næste forskel →
Linje 2: En '''saga''' er et [[epos]]. Ordet ''saga'' kommer af [[Udsagnsord\|verbet]] ''segja'', der betyder "sige" eller "fortælle".<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=saga "saga"] og [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=saga "Saga"] hos Ordnet.dk </ref> Det betegner på [[Islandsk (sprog)\|islandsk]] enhver fortælling og bruges ofte i betydningen "historie"; fx betyder [[Gisle Surssøns saga\|''Gisle Surssøns Saga'']] historien om Gisle Surssøn. Sagafortællinger tager oftest udgangspunkt i [[Island]]. Der skrives om to [[tidsaldre]]: [[Landnam]]stiden (koloniseringstiden) 870-930 er den tid, hvor nordmænd ''"tog land"'' på Island. Det er ofte negative og dystre sagaer. [[Ravnkel Frejsgodes Saga#Sagatiden\|Sagatiden]] (fortælletiden) 930-1030 er Islands storhedstid. De fleste sagaer er skrevet om den og er ofte heltesagaer. Linje 8: Sagaerne er nedskrevet ca. 200 år senere. De fleste skriftligt overleverede sagaer er fra Island, men i hele [[Norden]] blev der skrevet og [[Mund til mund\|fortalt]] sagaer. ==Oprindelse og opbygning== Sagaer kommer fra vestnordisk litteratur: Island og [[Norge]]. Sagaen som genre bygger på islandske ~~helteskikkelser~~[[helt]]eskikkelser og er ikke egentlig historiske: Fortælleren digter videre ud fra sine kilder. En saga er opbygget på en bestemt måde:

Saga: Forskelle mellem versioner