Protagoras: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Biografi. |
Grammatikens far. |
||
Linje 26:
| signatur =
}}
'''Protagoras''' var en græsk [[filosof]], der levede ca. [[481 f.Kr.]] – [[411 f.Kr.]]. Ligesom [[Demokrit]] kom han fra [[Abdera]] i [[Thrakien]], men underviste bl.a. i [[Athen]], og regnes blandt [[sofisterne]]. Ligesom før ham [[Anaxagoras]] og senere [[Sokrates]] blev han anklaget for [[blasfemi]] af athenerne, dette på grund af sin bog ''Om guderne'', som han havde læst op fra i et privathus i Athen. Han forlod klogeligt byen med kurs for [[Sicilia]]; men undervejs skal han være omkommet ved en skibsforlis. Hans bog blev brændt på [[torv]]et i Athen. <ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 51), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9</ref>
Protagoras var som en ægte sofist orienteret om forskellige emner, og grundlagde faget [[grammatik]]. Flere af de begreber, vi benytter i dag, stammer fra ham, såsom [[ordklasse]]r, [[substantiv]]ernes køn og [[verb]]enes tider. <ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 52)</ref>
Primært er Protagoras' filosofi illustreres også af udsagnet "Til hver sag findes der to modsatte udsagn" – altså to diametralt modsatte udsagn, der for så vidt er lige sande. Nogle filosoffer spørger da, om det også gælder for udsagnet selv, dvs. om det også gælder, at der til hver sag ''ikke'' eller ''aldrig'' er to modsatte udsagn, der er lige sande. Kritikerne mener med dette spørgsmål at have vist, at Protagoras' filosofi er selvopløsende, noget der er karakteristisk for den filosofiske retning, der kaldes [[skepticisme]]. Relativismen er dog ikke uden fortalere. En af de mest kendte er den tyske filosof [[Friedrich Nietzsche]].
Line 37 ⟶ 39:
{{Førsokratikere}}
{{navboks Retorik}}
{{FD|490 f.Kr.|420 f.Kr.}}
|