Forskel mellem versioner af "Ruths bog"

72 bytes fjernet ,  for 2 år siden
statur er rettet til status osv.
(en skrift er rettet til et skrift osv.)
(statur er rettet til status osv.)
'''Ruths bog''' ([[hebræisk (sprog)|hebr.]] מגילת רות ''Megilat Rut'' "Skriftrullen om Ruth") er en af bøgerne i ''[[Ketuvim]]'' ("Skrifterne") som er en del af den jødiske [[tanakh]] og et af skrifterne i [[Det Gamle Testamente]]. Det er en af de korteste bøger i Bibelen og har kun fire kapitler. Bogen handler om [[Israelitter|israelitten]] No'omi, som mister sine sønner og rejser med sine svigerdøtre til Israel. Svigerdatteren, [[Moab|moabitten]] Ruth, bliver her gift med Boaz og dermed forfader til [[kong David]]s [[ane]].
 
== Titel ==
No'omis to sønner dør også, hvorefter No'omi beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland, Juda. Hun fortæller sine to svigerdøtre, at de hver skal vende tilbage til deres mødres huse og gifte sig på ny. Orpa forlader hende modstræbende; hvorimod Ruth siger "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende hjem. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!" (Ruth 1:16–17)
 
De to kvinder vender tilbage til Betlehem omkring tiden forved [[byg]]høsten. For at forsørge sin svigermor og sig selv går Ruth i marken for at [[samle aks]]. Den mark, hun sanker på, tilhører en [[Boaz (bibelsk person)|Boaz]] af samme slægt som Elimelik. Han er venlig mod hende, fordi han har hørt om hendes trofasthed mod hendes svigermor. Ruth fortæller sin svigermor om Boaz' venlighed, og hun samler aks på hans mark i resten af høstsæsonenhøsten.
 
Da Boaz er en nær slægtning, er han forpligtet til at være [[svogerpligt|løser]] og gifte sig med Maklons enke, Ruth, for at fastholde familiebåndet. No'omi sender Ruth til tærskepladsen om natten og instruerer hende at lægge sig ved Boaz' fødder. Ruth gør det, hvorefter Boaz vågner og spørger, "Hvem er du?" Ruth svarer beder Boaz dække hende med sin kappe (en tilkendegivelse af at hun tilhører ham)<ref>Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. footnote on 3:9, p. 387.</ref>. Boaz erklærer, at han er villig til at løse Ruth, men siger, at der er en anden mandlig slægtning, som har førsteret til svogerægteskab.
 
Næste morgen drøfter Boaz sagen med den anden svoger for byens ældste. Den anden slægtning vil ikke risikere sin arv ved at gifte sig med Ruth og frasiger sig derfor sin ret/pligt som løser, hvormed han tillader Boaz at gifte sig med Ruth. Aftalen bekræftes ved at løseren tager sin sandal af og giver den til Boaz. (Ruth 4:7-18)
 
Boaz og Ruth bliver gift og får sønnen Obed (som svogerpligtens sædvane tro også betragtes som søn eller arving til Elimelek og dermed No'omi. I slægtshistorien, som afslutter bogen, nævnes, at [[Obed]] er efterkommer af [[Peres]], Judahs søn, og samtidig bedstefar til [[David]].
 
== Forfatterskab og tidsfæstning ==
 
=== Jødiske og kristne perspektiver ===
Ruth fejres som en [[konvertit]] til jødedommen, som forstod jødiske principper og tog dem til sig. Bogen respekteres også af jøder, som falder inden for kategorien [[konvertering til jødedom|selvvalgt jøde]], hvilket bevises ved den betragtelige tilstedeværelse af Boaz i rabinsk litteratur. Ligeledes fungererer Ruth bog [[liturgi]]sk, idet den læses under den [[jødiske helligdage|jødiske højtid]] ''[[Shavuot]]'' ("Uger"), eller [[pinse]]. Dette skyldes højest sandsynligt, at historien forløber under byghøsten, og at Shavuot er fejringen af slutningen på byghøsten og begyndelsen på hvedehøsten<ref>Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. p. 383.</ref>.
 
Ruth figurerer som en af fire kvinder navngivet i Jesus' [[stamtræ]] i begyndelsen af [[Matthæusevangeliet]]. Mange kristne fortolker Boaz og Ruth som [[Typologi (Bibelen)|forbilleder]] (typer) for Jesus og kirken<ref>{{cite web|url=http://www.christiancourier.com/articles/1110-lessons-from-the-book-of-ruth|title=Lessons from the Book of Ruth|accessdate=2011-06-20|first=Wayne|last=Jackson}}</ref>. Ruths kendte ord, "Nej, hvor du går hen, vil jeg gå ...", er brugt i [[jødedom|jødiske]], [[Katolicisme|katolske]] og nogle [[Protestantisme|protestantiske]] vielser. Ruth fejres også som en [[matriark]] i [[Missourisynoden]] [[evangeliske navnekalender|Helgenkalender]] den [[16. juli]], og hun er en af de fem heltinder hos [[Order of the Eastern Star]].
 
=== Etisk vigtighed ===
1. Ruth, ener moabit, men tilslutter sig frivilligt No'omis folk, land, kultur og gud. Ruths bog er et perfekt eksempel på oprigtig tro på gudGud skaberen i og med denne tro inkludererrummer alt, selv i det antikke Israel, hvor adskillelsen af israelitter og ikke-israelitter er tydeliggjort<ref>J. Gordon Harris, Cheryl A. Brown, Michael S. Moore. "Joshua, Judges, Ruth". (Peabody: Hendrickson Publishers, 2000), 302.</ref>. Det overskrider kulturelle og racemæssige grænser med det formål at forene den menneskelige race. Det afspejles i den nuværende jødiske liturgi på helligdagen [[Yom Kippur]]<ref>''Service of the Synagogue: A new edition of Festival Prayers with an English Translation in Prose and Verse: Day of Atonement'' two volumes, undated, circa 1955-1965, Routledge and Kegan Paul ltd., London</ref>. Ruth er altså ingen fremmed; hun har tilegnet sig Israels religion og livsstil. Følgelig er målet forening under Gud.
 
2. Kærlighed: Boaz og Ruth er modeller på [[altruisme]], som forbindes med de hebræiske ord ''h´æsæd'' og ''aheb'', der oversættes med kærlighed. De gør som påbydes i både jødiske og kristne forskrifter; en måde som fremmer andres velvære<ref>Katherine D. Sakenfeld. ''Ruth'' (Louisville: John Knox Press, 1999), 11-12.</ref>. Det er samtidig også troværdigt spontant og menneskeligt, at Ruth vil leve sammen med sin svigermor, som hun har opbygget en forkærlighed for, og påtage sig hendes opslidende og ydmyge arbejde med at samle aks (3. Mos 23:22) for at forsørge dem. Boaz er også spontant venlig på en måde, som er både menneskelig og retfærdig. Han giver Ruth større udbytte ved at samle aks uden at den den forlegenhed, en direkte gave er. Selv om han uden tvivl også er tiltrukket af Ruth, betaler han både i penge og usikkerhed ved at gifte sig med hende. Den nærmere slægtning gør det ikke.
 
3. Guds gunstige omsorg. Selv om No'omi var en nødlidende enke, da hun vendte tilbage til Betlehem, ser vi hende i slutningen af fortællingen omfavne sit barnebarn som sit plejebarn. Fra i kapitel 1 at føle tomhed er hun gået til igen at være opfyldt af Gud i slutningen af kapitel fire. Der er en parallel til optegnelsen over Maria og Josef, der hjemløse kommer til samme by, Betlehem, umiddelbart inden Jesu fødsel. Guds gunstige omsorg udvides til også at indbefatte Ruth. Dette ses særligt i kapitel 2. Selv om bogens forfatter angiver, at det blot "traf sig" at Ruth endte på Boaz' mark (Ruth 2:3), ledes læseren til at slutte sig til den opfattelse, at i bibelske termer er der ingen anden mulighed, end den pågældende og med Guds forudseenhed kommer det ud på et. Både ved tilfælde og forsyn bliver Ruth – en nødlidende, barnløs udenforstående, som er enke – forfader til kong David (Ruth 4:13).
 
4. Integritet: Bogen fremhæver dyden at fastholde integritetintegriteten i sit liv. Et eksempel er Boaz, som er afhar høj staturstatus ikke blot grundet hans velstand, men også hans godhjertethed. Hans anseelse understreges medaf hans autoritære opførsel under retsmødet i byporten (4:1-10). Hans integritet vises også på tærskepladsen, hvor Ruth "besøger" Boaz om natten. Mange akademikere debatterer om, hvad der skete på tærskepladsen; det synes dog usandsynligt, at Boaz og Ruth skulle have haft seksuel samkvem baseret på fortællerens skildring af deres personligheder (med mindre kappen er et symbol på forlovelse) (især 2:1; 3:11). At etablere deres gode opførsel og dernæst belaste den giver ikke god mening.<ref>Daniel I. Block. "The New American Commentary: Judges, Ruth." (Nashville: B&H Publishing Group, 1999), 686.</ref>
 
== Noter ==
Anonym bruger