Forskel mellem versioner af "Metz"

3.337 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
ingen ændringskommentar
 
Saint Louis' plads med dens hvælvede [[Arkade|arkader]] og et [[kapel]] fra [[Tempelridderne|Tempelridderordenen]] er fortsat vigtige symboler på byens [[Højmiddelalder|højmiddelalderlige]] arv. Den gotiske Metz-katedral, flere kirker, [[Hôtel|Hôtels]] og to kommunale kornkamre reflekterer byens [[Senmiddelalder|senmiddelalderlige]] periode. Eksempler på [[Renæssancen|renæsancearkitektur]] kan ses i byhusene fra det 16. århundrede, som ''Maison des Têtes''.
 
Rådhuset og bygningerne omkring rådhuspladsen er designet af den franske arkitekt [[Jacques-François Blondel]], som fik tildelt opgaven om at redesigne og modernisere Metz' bymidte af [[Académie royale d'architecture]] (dansk: ''Det Royale Akademi for Arkitektur'') i 1755. Blondel moderniserede byen i [[Oplysningstiden|Oplysningstidens]] æstetik. I byen findes der også [[Nyklassicisme|nyklassicistiske]] bygninger fra det 18. århundrede, eksempelvis Operahuset og Guvernørpaladset, bygget af [[Charles-Louis Clérisseau]].
 
Det 'tyske' distrikt blev bygget ved den første annektering af Metz af det Tyske Kejserrige. [[Wilhelm 2. af Tyskland|Kejser Wilhelm 2.]] besluttede at det nye distrikt skulle bruge markant germanisk arkitektur, som inkluderer arkitektur fra Renæssancen, Nyklassicismen, [[Jugendstil|Art Nouveau]] og [[Art deco|Art Deco]]. Istedet for den gule Jaumont-sandsten, blev der brugt lyserød og grå [[sandsten]], [[granit]] og [[basalt]] til bygningsværkerne. Bemærkelsesværdige bygninger i det tyske distrikt er blandt andet togstationen Gare de Metz-Ville og Centralpostkontoret af den tyske arkitekt [[Jürgen Kröger]].
 
Moderne arkitektur ses også i byen med værker af de franske arkitekter [[Roger-Henri Expert]] (Sainte-Thérèse-de-l'Enfant-Jésus kirken fra 1934), [[Georges-Henri Pingusson]] (Brandstation, 1960) og [[Jean Dubuisson]] (boligkvarterer, 1960'erne). Ombygningen af Ney-våbenlageret til en koncertsal i 1989 og opførelsen af Metz Arena (fransk: ''Arènes de Metz'') i 2002 af den spansk-franske arkitekt [[Ricardo Bofill]] og franske [[Paul Chemetov]] repræsenterer den [[Postmodernisme|postmoderne]] bevægelse.
 
Centre Pompidou-Metz i amfiteater-distriktet repræsenterer en stærk markør for Metz' indtræden i det 21. århundrede. Bygningen er designet af den japanske arkitekt [[Shigeru Ban]], og er bemærkelsesværdig på grund af den komplekse, innovative [[Træ (materiale)|træarbejde]] på taget. Bygningen integrerer koncepter fra bæredygtig arkitektur. Projektet omfatter arbejde af [[Pritzker-prisen|Pritzker]]-modtagerne Shigeru Ban (2014) og [[Christian de Portzamparc]] (1994). Amfiteather-distriktet er udtænkt af de franske arkitekter [[Nicolas Michelin]], [[Jean-Paul Viguier]], og [[Jean-Michel Wilmotte]] samt designeren [[Philippe Starck]]. Byprojektet forventes at være færdig i 2023. Et samtidsmusisk venue er designet af kontekstualisten og arkitekten [[Rudi Ricciotti]] og står i Borny-distriktet.
 
=== Urban økologi ===
I begyndelsen af 1970'erne, under lederskab af botanikeren [[Jean-Marie Pelt]], pionerede Metz med politikker for urban økologi. På baggrund af [[Efterkrigstiden|efterkrigstidens]] fejlslåede byplanlægning i Europa i 1960'erne påbegyndte Pelt (som på daværende tidspunkt var medlem af kommunalbestyrelsen) en ny tilgang til det urbane miljø.
 
Baseret på idéer fra Chicago School, byggede Pelts teorier på en bedre integration af mennesker i det urbane miljø. Pelt udviklede et koncept omkring forholdet mellem "sten og vand". Hans politikker blev realiseret i Metz, og der blev etableret åbne områder omkring floderne Mosel og Seille, samt store områder for fodgængere. Resultatet er derfor, at Metz har over 37 m<sup>2</sup> åbne områder pr indbygger, i form af offentlige parker og haver i byen.
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==