Adolf Hitler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →1. verdenskrig (1914-1918): Om sygejournalen fra lazarettet. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →1. verdenskrig (1914-1918): Hitlers overordnede fra første verdenskrig: Den ene jøde, den anden partimedlem og adjutant. |
||
Linje 109:
{{uddybende|1. verdenskrig}}
[[Fil:Hitler_1914_1918.jpg|thumb|Hitler som [[soldat]] under 1. verdenskrig.]]
Fra udbruddet af den [[1. verdenskrig]], da Hitler opholdt sig i [[München]], findes et billede af ham på Odeonplatz, da krigen blev erklæret. <ref>https://www.sueddeutsche.de/politik/bearbeitete-geschichte-weltkriegsjubler-hitler-1.2071039</ref> Hitler meldte sig straks ved krigsudbruddet til den bayerske hær, hvor han tjente som ''Meldegänger'' (= kurér). Allerede i december [[1914]] blev han tildelt jernkorset af anden klasse. Da han i [[1932]] anlagde sag mod en avis, der havde beskyldt ham for fejhed ved fronten, bevidnede hans tidligere kommanderende [[officer]], [[oberstløjtnant]] Engelhardt, at Hitler havde udvist tapperhed under kampene i november 1914, da List-regimentet for første gang var i felten. (Regimentet var opkaldt efter som oberst Julius von List, der faldt allerede i oktober 1914 i det første slag i [[Flandern]], hvorefter regimentet blev opkaldt efter ham. <ref>https://www.sueddeutsche.de/politik/jahre-erster-weltkrieg-hitlers-regiment-1.2069478</ref>) [[4. august ]] [[1918]] modtog Hitler jernkorset af første klasse, en højst usædvanlig udmærkelse for en ''[[Gefreiter]]'', dvs. den laveste rang ved forfremmelse af en [[menig]], på det nærmeste en [[korporal]]. <ref>https://en.pons.com/translate/german-english/Gefreiter</ref> I List-regimentets
Hitler blev første gang såret i oktober [[1916]] under kampene ved [[Somme]]. Han blev såret i det ene ben og og hjemsendt for første gang på to år. I started af marts [[1917]] vendte han tilbage til fronten, nu forfremmet til lansekorporal. Natten til [[14. oktober]] [[1918]] befandt List-regimentet sig syd for [[Ypres]]. Hitler blev overrumplet af et gasangreb på et højdedrag og fik skadet øjnene. Da han kom tilbage til hovedkvarteret, havde han midlertidigt mistet synet. Forbigående blind blev han sendt til et [[lazaret]] i [[Pommern]]. <ref>Alan Bullock: ''Hitler, tyrannen og tyranniet'', bind 1 (s. 35-36)</ref> Her, i nærheden af [[Stettin]], var han stadig rekonvalescent ved Tysklands sammenbrud, hvilket angiveligt gjorde et så stærkt indtryk på ham, at han opgav enhver tanke om at blive kunstner, og i stedet rejste tilbage til München for at kaste sig ud i politik. Sin grænseløse og gribende nationalisme beskrev han blandt andet i ''Mein Kampf'' med disse ord:
::''"Og, derefter kom en fugtig, kold nat i [[Flandern]]; tavse marcherede vi, og da dagen begyndte at bryde gennem tågebankerne, da hvisler pludselig en jernhilsen over vore hoveder, og med skarpe smæld slår de små kugler ned i vore rækker, piskende den våde jord op. Men inden den lille sky er trukket bort igen, drøner fra to hundrede struber de første hurra'er dødens første budskab i møde. Så begyndte det at brage og drøne, at synge og hyle, og med feberhede øjne styrtede vi alle fremad, hurtigere og hurtigere, over roemarker og gærder til kampen mand mod mand. Men fra det fjerne nåede tonerne af vore ører, stadig nærmere og nærmere, fra kompagni til kompagni, og netop i det øjeblik, hvor døden mejede ned i vores rækker, nåede sangen også os, og vi sendte den videre
</ref>
Det er blevet påstået, at Hitler ikke led af blindhed som en effekt af [[giftgas]], men som et udtryk for en konversionstilstand ("[[hysteri]]sk blindhed") <ref>[[Lewis, David]], ''The man who invented Hitler'', Headline Book Publishing, 2003.</ref>. Otfrid Förster, en kendt neurokirurg, fortalte i 1930'erne, at han i [[1932]] havde undersøgt Hitlers sygejournal fra lazarettet i Pasewalk. Af journalen skal være fremgået, at Hitler blev behandlet for "hysterisk [[amblyopi]]" ("amblyopi" er dog nedsat syn, ikke blindhed). Hitler skal have fået journalen ødelagt, og de, der havde kendskab til den, skal være blevet myrdet eller have begået selvmord. Dr. Förster døde i Tyskland i 1941. I ''Mein Kampf'' skriver Hitler, at briterne havde anvendt "''en gul gas...ukendt for os,''" og hans øjne havde føltes "''som gloende kul, og alt var mørke omkring mig''". <ref>https://www.independent.co.uk/life-style/history/hitlers-war-boast-exposed-as-a-myth-2373590.html</ref>
En af Hitlers overordnede ved fronten, Ernst Hess, var protestant, men blev afsat som [[dommer]] i [[1936]], da han efter racelovene var jøde. Via Hitlers [[adjutant]] Fritz Wiedemann - også en overordnet fra krigsårene - blev Hess' pension overført til [[Italien]], hvor han søgte tilflugt i flere år. I [[1939]] fik han udstedt et [[pas]], der ikke omtalte hans status som jøde. I et brev til Gestapo i [[Düsseldorf]] informerer [[Himmler]] om, at Hess skulle beskyttes efter Hitlers ønske. Men fra maj [[1941]] ophørte Hitlers beskyttelse, og Hess blev sat til [[tvangsarbejde]]; han undgik deportation kun gennem sit ægteskab med en ikke-jødinde. Hess' søster Berta fortalte folk, at hun nød godt af partiets særbeskyttelse; men [[Adolf Eichmann]] underskrev i [[1942]] personligt ordren om hendes og morens deportation til [[Theresienstadt]]. Berta blev dræbt i [[Auschwitz]]; moren undslap til [[Schweitz]]. Hess' datter Ursula oplyste, at hendes far havde få minder om Hitler, udover at han ikke havde venner i regimentet og holdt sig for sig selv. <ref>http://jewish-voice-from-germany.de/cms/hitlers-jewish-commander-and-victim/</ref>
== Hitlers vej til magten (1918-1933) ==
| |||