Paulus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
Paul er rettet til Paulus osv.
Linje 2:
[[Fil:Paul de tarse rembrandt.jpg|thumb|250px|[[Rembrandt]]s maleri af Paulus.]]
 
'''Apostlen Paulus''' (født ca. [[10|10 e.Kr]], død [[64|64 e.Kr]]/ eller [[67|67 e.Kr]] kaldes ''Hedningeapostlen'' i [[Romerbrevet|Rom]] 11:13; [[Galaterbrevet|Gal]] 2:8).
 
Han og [[Simon Peter]] var de betydeligste missionærer i [[urkristendommen|kirkens tidlige historie]] og de vigtigste første kristne. I modsætning til [[Jesu disciple|de 12 apostle]] kendte Paulus ikke [[Jesus]], men blev omvendt ved at se den opstandne Jesus (1 Kor 15:8-9). Han understregede, at hans [[apostel]]titel skyldtes dette syn. "Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus." (Gal 1:12); i følge [[Apostlenes Gerninger]] så han synet på vejen til [[Damaskus]].
 
13 breve i [[Det Nye Testamente]]s bøger tilskrives Paulus<ref>Hebræerbrevet tilregnes normalt ikke Paulus pga. strukturforskelle og fraværet af Paulus' navn i modsætning til de tretten andre. Det har været diskuteret siden [[Origenes]] (ca. 200).</ref>. Han er den næststørste bidragyder til [[Det Nye Testamente]] (efter Lukas hvis to bøger omfatterudgør næsten en tredjedel af Det Nye Testamente). Siden oldtiden har ægtheden af de enkelte breve dog været diskuteret. De sikre paulinske breve indeholder den tidligste systematiske gennemgang af kristne doktriner og giver viden om kirkens tidlige år. De regnes for de ældste dele af Det Nye Testamente.
 
Paulus beskrives udførligt i Apostlenes Gerninger, som tillægges [[Lukas|evangelisten Lukas]], så det er muligt at sammenligne hans liv der med hans egne beretninger i brevene. Hans breve er hovedsageligt skrevet til menigheder, han har grundlagt eller besøgt. Han var berejst og besøgte [[Cypern]], [[Lilleasien]], (det moderne [[Tyrkiet]]), [[Makedonien]], [[Grækenland]], [[Kreta]] og [[Rom]], hvortil han bragte [[Evangelium|evangeliet]] til [[jøde]]rne og siden til [[hedning]]erne. Brevene er fyldt med vejledning til kristne om troen og livet som kristen. Han fortæller ikke modtagerne meget om Jesu liv og undervisning, da hans kendskab til Jesus primært stammer fra hans åbenbaring. Først efter tre år som kristen besøger han menigheden i Jerusalem. Hans mest direkte reference er om [[Den sidste nadver]] (1 Kor 11:17-34) og [[Jesu død og opstandelse]] (1 Kor 15). Han henviser sparsomt til Jesu undervisning. Det rejser spørgsmålet om sammenhængen mellem Paulus' beretning om Jesus og evangeliernes. Synspunktet er, at Paulus' Kristus er en anden end den Jesus, som er kendt fra evangelierne. Det er bl.a. fremsat af [[Adolf Harnack]]. Paulus giver det første skriftlige vidnesbyrd om forholdet mellem den kristne og den opstandne Jesus, om hvad det vil sige at være kristen og om kristen spiritualitet.
Linje 13:
 
== Biografi ==
Paulus hævdede at værevar uddannet [[skriftklog]] ([[rabbiner]]) i [[Jerusalem]] og tilsluttede sig [[farisæer]]ne som rabbinerelev. HvorforDet er uklart, hvorfor han citerer fra den græske oversættelse af det gamle testamente frem for den hebræiske tekst, er uklart. SandsynligtSandsynligvis er det for at nå de græsktalende læsere. Han var – som en del af det jødiske [[synedri]] – med til kristenforfølgelser, men efter [[syn]]et syn, hvori han såaf den opstandne [[Jesus]], der kaldekaldte ham som [[apostel]] og [[missionær]], blev han kristen.
 
Han blev [[dåb|døbt]] i [[Damaskus]] og indledte en omfattende mission i [[Grækenland]] og [[Lilleasien]], som holdt ham beskæftiget resten af livet.
=== Tidligt liv ===
[[Fil:Saint Paul.jpg|thumb|200px|''PaulPaulus's omvendelse'', malet af [[Jean Fouquet]].]]
Ifølge (<!--ApG 9, 30,-->{{bib|ApG|apg|9|30}}); (<!--ApG 11, 25,-->{{bib|ApG|apg|11|25}}) og (<!--ApG 22, 3,-->{{bib|ApG|apg|22|3}}) var Paulus født i [[Tarsus]] i Kilikien i [[Lilleasien]] i det nuværende [[Tyrkiet]] under navnet Saul, "...omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere..." (Fil 3:5). Paulus nævner ikke stedet i sine egne skrifter. Han arvede fra sin far den meget eftertragtede romerske statsborgerret og benyttede sig flere gange af de privilegier, den gav ham, fx da han appellerede sin dom i [[Judæa]] til [[Rom]] (<!--ApG 22, 25,-->{{bib|ApG|apg|22|25}}) og (<!--ApG 22, 27-29,-->{{bib|ApG|apg|22|27}}-29). Han studerede i [[Jerusalem]] under rabbi [[Gamaliel]], velkendt fra andre kilder fra Paulus' tid. Han var en af alle tiders største skriftkloge. Han forsørgede sig selv under sine rejser, og når han prædikede, ved at arbejde som [[teltmager]] (1 Kor 9:13-15) og (<!--ApG 18, 3,-->{{bib|ApG|apg|18|3}}-2).
 
Første gang vi møder ham i Det Nye Testamente, er han vidne til [[Sankt Stefan|Stefans]] [[martyrium]] i ApG 7:57-8:3. Han var, som han selv skriver, en ivrig forfølger af den kristne kirke (1 Kor 15:9), hvis medlemmer var [[jødedom|jøder]] eller jødiske [[proselyt]]ter, indtil hans oplevelse på vejen til Damaskus, som førte til hans omvendelse. Paulus bruger sin oplevelse af mødet med Jesus på vejen som bevis på sin autoritet som apostel (1 Kor 15:3-8 og Gal 1:11-24). Begivenheden omtales tre gange i Apostlenes Gerninger:
 
Først selve hændelsen (<!--ApG 9, 1-20,-->{{bib|ApG|apg|9|1}}-20), hvor han falder til jorden pga. et lysglimt og en stemme, der siger "Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?". Kun han kan hørehører den.
 
Anden gang da Paulus fortæller om hændelsen for menigheden i Jerusalem (<!--ApG 22, 1-22,-->{{bib|ApG|apg|22|1}}-22).
 
Tredje gang er ved [[Agrippa II]]s hof (<!--ApG 26, 1-24,-->{{bib|ApG|apg|26|1}}-24). Hvor den blændede Paulus bliver fulgt ind til Damaskus, hvor disciplen [[Ananias]] giver ham synet tilbage, og Paulus bliver døbt.
 
I 55 blev han arresteret af romerne efter uroligheder i [[Jerusalem]] og blev som fange sendt til [[Rom]]. TraditionenHer vil vide atblev han her i år 64 − nogle mener(eller 67 − blev) henrettet under [[Nero]]s kristenforfølgelser[[kristenforfølgelse]]r.
 
== Lære ==
Linje 38:
Det handlede ikke om gerningsretfærdighed som hos [[Jødedom|jøderne]], for der var en ''ny'' [[pagt (Bibelen)|pagt]]. De kristne var det sande Israel. Som medlem af den kristne kirke var man med i et universelt fællesskab, hvor [[dåben]] og ikke den jødiske [[omskærelse]] var tegnet.
 
Paulus' forkyndelse vakte heftig debat i kirken, der bestod af tidligere hedninger og jøder. Skulle den helt bryde med [[Moselov]]en?, og skulle der være forskellige regler for jødekristne og hedningekristne? Spørgsmålet blev diskuteret på [[apostelmødet]] i Jerusalem og resultatet faldt ud til fordel for Paulus'.
Han var den ledende skikkelse i kirkens 1. århundrede, og det er hans fortjeneste, at kristendommen førtes ind i den [[hellenisme|hellenistiske]] bykultur og lagde grunden til en [[verdensreligion]].
Linje 45:
 
== Grav ==
Vatikanet meldte den 8. december 2006 at have fundet Skt. Paulus' grav i Rom under et alter i katedralen Sankt Paulus Uden for Murene, og gravkammeret kan dateres til år 390. Udgravningerne blev sat i gang i 2002 for at finde Paulus, der ifølge overleveringen blev begravet her, hvor der blev bygget en kirke. Hans kiste, der nu ses for første gang i 1700 år, bærer inskriptionen "Paolo Apostolo Mart": Til Paulus, apostel, martyr.
 
== Breve ==
Linje 62:
* [[Paulus' Brev til Titus]]
* [[Paulus' Brev til Filemon]]
Adskillige af disse brevedem menes dog i dag ikke at kunne være skrevet af Paulus. Følgende breve anses i almindelighed for ægte: Romerne, 1. og 2. Korintherne, Galaterne, Filipperne, 1 Thessaloniker og Filemon. Følgende breve kan næppe være skrevet af Paulus selv: 1. Timotheus,
2. Timotheus og Titus. De sidste breve (2. Thessaloniker, Kolossenserne og Efeserne) er muligvis skrevet af Paulus, selvomselv om der også er forholdnoget, der taler for at de er skrevet senere. Det bør nævnes at ægthedenÆgtheden af de forskellige brevebrevene har været diskuteret i hele kristendommens historie, og at 13 breve, som er medtaget i den danske bibel, skal ses somer udtryk for, hvilke breve kirken officielt anså for ægte, da den nuværende biblen blev sammenstykketsamlet. Danske bibler har tidligere indeholdthaft et brev til Laodikenserne, og syriske og armenske bibler har indeholdt et 3. Korintherbrev.
 
== Noter og kilder ==