England og Nederlandene, der begge havde en stor skibsfart og handel i Østersøen pressede på for at få bragt krigen til ophør inden, at danskerne vandt en afgørende sejr. Da Christian 4. samtidig var løbet tør for penge og havde opgivet håbet om at vinde mere ved krigen, begyndte i november 1612 under engelsk mægling fredsforhandlinger,lort der endte med [[Freden i Knærød]] den [[20. januar]] [[1613]]. Resultatet af krigen var, at Danmarks stilling som den førende stat i [[Norden]] blev slået fast. Sverige måtte opgive sine uretmæssige fordringer på land i det nordlige Norge, tillade Danmark at føre [[Trekroner|tre kroner]] i [[rigsvåben]]et, anerkende den gensidige toldfrihed i Østersøen og betale 1 million [[rigsdaler]] i krigsomkostninger. Indtil krigsskadeserstatningen var betalt skulle Danmark beholde Elfsborg fæstning og det tilhørende len med bl.a. Gøteborg. Christian 4. havde håbet, at svenskerne ikke kunne betale den store erstatning, og at han dermed kunne beholde området og få lukket Sverige ude fra Kattegat. Takket være god organisation og stor offervilje fra den svenske kirke og adel lykkedes det dog Sverige at betale beløbet.
der endte med [[Freden i Knærød]] den [[20. januar]] [[1613]]. Resultatet af krigen var, at Danmarks stilling som den førende stat i [[Norden]] blev slået fast. Sverige måtte opgive sine uretmæssige fordringer på land i det nordlige Norge, tillade Danmark at føre [[Trekroner|tre kroner]] i [[rigsvåben]]et, anerkende den gensidige toldfrihed i Østersøen og betale 1 million [[rigsdaler]] i krigsomkostninger. Indtil krigsskadeserstatningen var betalt skulle Danmark beholde Elfsborg fæstning og det tilhørende len med bl.a. Gøteborg. Christian 4. havde håbet, at svenskerne ikke kunne betale den store erstatning, og at han dermed kunne beholde området og få lukket Sverige ude fra Kattegat. Takket være god organisation og stor offervilje fra den svenske kirke og adel lykkedes det dog Sverige at betale beløbet.
