Robert De Niro: Forskelle mellem versioner

I [[1972]] havde den italienske filminstruktør [[Sergio Leone]], ophavsmanden til den italienske [[spaghettiwestern|spagetti-western-tradition]], afslået at instruere [[The Godfather]]. Det fortrød han senere, da han egentlig var meget interesseret i gangster-genren. Efter udelukkende at have instrueret [[westernfilm]] i hjemlandet, bl.a. [[Den gode, den onde og den grusomme]] og [[Vestens hårde halse]], begyndte han i stedet at undersøge mulighederne for at lave et komplet gangster-epos i [[Amerika]]. Forberedelserne til filmen [[Der var engang i Amerika]] (Once Upon a Time in America) strakte sig over flere år. Bearbejdning af [[manuskript]]et, [[research]], og [[casting]] af skuespillere tog meget lang tid. Således har Leone selv fortalt, at han havde over 200 skuespillere til audition til rollen som Max, som i den endelige film bliver spillet af [[James Woods]], hvorimod rollen som David 'Noodles' Aaronson stort set havde været tiltænkt De Niro hele vejen igennem. Da optagelserne var overstået, havde man 8-10 timers film. Sergio Leone og hans klipper, Nino Baragli, fik bearbejdet filmen, så den kom ned på en længde af seks timer, og fremlagde en idé for filmselskabet om at udsende den som to helaftensfilm. Dén idé var producenterne ikke imponerede over, og de mindedes hvordan et lignende forslag fra instruktøren [[Bernardo Bertolucci]] i [[1976]] resulterede i økonomisk kaos omkring filmen [[1900 (film)|1900]] (også med Robert De Niro). Leones endelige cut af filmen endte på 3 timer og 49 minutter, men findes i dag i flere udgaver, bl.a. en forkortet, censureret udgave til det amerikanske marked. Historien er egentlig baseret på [[Harry Greys]] roman The Hoods, men ikke mindre end syv forskellige manuskriptforfattere var inde over processen, inklusiv instruktøren selv. Indspilningen af [[Der var engang i Amerika]] havde været krævende, og de følgende år valgte De Niro roller, som lå langt fra gangster-genren. Således blev den først følgende film det romantiske drama [[Falling in Love]] med [[Meryl Streep]]. En noget særpræget rolle fik De Niro i [[Terry Gilliam]]s [[Brazil (film)|Brazil]] fra [[1985]]. Filmen var på sin vis en hyldest til [[George Orwell]]s fremtidsroman [[1984]], og historien, som foregår i en slags retro-fremtidig verden, var på mange punkter mystisk og fantastisk, og det samme kan man sige om De Niros mindre rolle som Archibald 'Harry' Tuttle, der på én gang hjælper og forvirrer hovedpersonen Sam Lowry, spillet af [[Jonathan Pryce]]. Brazil blev ikke en stor kommerciel succes, og var sikkert heller ikke tænkt som en sådan. I stedet regnes den i dag som en slags kult-film. I [[The Mission (film fra 1986)|The Mission]] fra [[1986]] så man endnu engang De Niro i nye omgivelser, nemlig som Rodrigo Mendoza, der får arbejde på en kristen missionsstation i det 18. århundredes [[Sydamerika]], under ledelse af Father Gabriel ([[Jeremy Irons]]). Før [[1987]] havde man ikke set Robert De Niro i en gyserfilm. Det kom han nu til, og her spillede han overfor [[Mickey Rourke]] i [[Alan Parker]]s uhyggelige [[Djævelen i hjertet]].

Kort sagt kom De Niro omkring flere forskellige typer roller i midten af 80’erne, inden han i [[1987]] vendte tilbage til gangster-genren og rollen som [[Al Capone]] i ''[[De uovervindelige (film fra 1987)|De Uovervindelige]]''. Her blev De Niro genforenet med instruktøren [[Brian De Palma]], som havde instrueret De Niro i flere film fra slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. I 1920’erne skal Elliot Ness ([[Kevin Costner]]) sætte en stopper for [[korruption]]en, og spiritussmuglingen i [[Chicago]]. Hans værste modstander er gangsteren [[Al Capone]], som vil gøre alt for at Ness’ projekt mislykkes. Rygter fortæller, at De Niro udtrykkeligt bad om at bære det samme silkeundertøj, som den virkelige Al Capone havde, selv om det aldrig skulle åbenbares i filmen. Året efter blev De Niro skilt fra [[Diahnne Abbott]], efter 12 års ægteskab. Sammen har de sønnen Raphael De Niro, og De Niro adopterede også hendes datter Drena De Niro, som hun havde fra et tidligere ægteskab. [[Martin Scorsese]] og Robert De Niro havde ikke arbejdet sammen siden [[1982]], men det kom de til endnu engang i [[1990]]. [[Goodfellas]], baseret på [[Nicholas Pileggi]]s bog og manuskript, blev en kæmpe succes, og regnes sammen med [[The Godfather]] som en af de bedste gangsterfilm nogensinde. [[Ray Liotta]] spiller hovedrollen som Henry Hill, en dreng som vokser op i [[Brooklyn]], [[New York City|New York]]. Som han selv siger i starten af filmen: "As far back as I can remember, I've always wanted to be a gangster." De Niro spiller smågangsteren James 'Jimmy' Conway, mens [[Joe Pesci]] spiller den meget temperamentsfulde Tommy DeVito. Samme år indspillede De Niro [[Livet længe leve]]. Her spiller han Leonard Lowe, som er i en sær form for [[koma (bevidstløshed)|koma]]. Lægen Malcolm Sayer ([[Robin Williams]]) beslutter sig dog for at undersøge lidelsen nærmere, da den ikke synes blot at være et enkeltstående tilfælde. Filmen er baseret på virkelige hændelser, og blev bl.a. nomineret til en [[Oscar]] for bedste film, og De Niro fik sin femte oscarnominering for den krævende rolle. De Niro lavede 12 film i 80’erne. I 90’erne blev det tal mere end fordoblet. [[Goodfellas]] og [[Livet længe leve]] blev fulgt op af en række spændingsfilm; [[Guilty by Suspicion]], [[Flammehav]] og [[Cape Fear (film fra 1991)|Cape Fear]]. I [[Ron Howard]]s [[Flammehav]] med [[Kurt Russell]] og [[William Baldwin]] i hovedrollerne, spiller De Niro Donald 'Shadow' Rimgale, som efterforsker en række brande, for forhåbentlig at kunne fange en skrupelløs [[pyroman]]. I [[Martin Scorsese]]s genindspilning af klassikeren [[Cape Fear (film fra 1962)|Cape Fear]] fra [[1962]], spiller han den mystiske Max Cady, som efter at have afsonet en længere fængselsstraf, sætter sig for at terrorisere advokaten Sam Bowden ([[Nick Nolte]]) og dennes familie. Mere melodramatiske roller findes i [[Night and the City]] fra [[1992]] og specielt i [[Min mors kæreste]] fra [[1993]], med blandt andre en meget ung [[Leonardo DiCaprio]]. I [[1993]] fik De Niro også sin debut som [[instruktør]]. Dette skete, fristes man næsten til at sige, naturligvis med en gangster-film; [[A Bronx Tale]]. En far (De Niro) ser sin søn blive interesseret i kvarterets kriminelle bande, og specielt dennes leder Sonny LoSpecchio, spillet af [[Chazz Palminteri]]. Filmen bygger på den selvbiografiske historie af Chazz Palminteri, og han ville kun sælge rettighederne til De Niro, hvis han selv måtte skrive manuskriptet og spille rollen som Sonny. Da De Niros far døde samme år, valgte han at dedikere filmen til ham. [[Casino (film)|Casino]], fra [[1995]], havde en historie, der på flere punkter mindede om [[Goodfellas]]. Også instrueret af [[Martin Scorsese]], skrevet af [[Nicholas Pileggi]] og med De Niro og [[Joe Pesci]] i hovedrollerne. Samme år blev også [[Michael Mann]]s [[Heat (film fra 1995)|Heat]] indspillet. En krimi med den kriminelle Neil McCauley (De Niro) på den ene side og politiefterforskeren Vincent Hanna ([[Al Pacino]]) på den anden. Mange film-fans havde set frem til mødet mellem to af tidens allerstørste skuespillere De Niro og Pacino, og at dømme ud fra anmeldelser og salgstal, var der mange, der var tilfredse. [[Val Kilmer]], [[Jon Voight]] og en ung [[Natalie Portman]] spiller også med i filmen. [[Quentin Tarantino]] har ry for at genetablere fallerede skuespillere i [[Hollywood]]s bevidsthed. I [[1997]] var De Niro nu på ingen måde falleret, men ikke desto mindre spillede han den mærkværdige rolle som Louis Gara i [[Jackie Brown (film)|Jackie Brown]]. Året efter spillede han hovedrollen i [[John Frankenheimer]]s actionprægede spændningsfilm [[Ronin (film)|Ronin]], hvor stort opsatte og perfekt timede biljagter prægede handlingen.

Med [[Familie Terapi]], Analyze This, fra [[1999]] indledte De Niro en ny stil. Han brugte sit ry som gangster skuespilleren over dem alle, i rollen som mafiabossen Paul Vitti, hvis psyke er lettere ustabil. Psykologen Ben Sobel ([[Billy Crystal]]) skal hjælpe ham igennem krisen. De Niro havde stort set ikke indspillet komedier siden begyndelsen af sin karriere, men med Familie Terapi var De Niro godt i gang med at etablere sig selv som komedieskuespiller. De efterfølgende år er det blevet til flere komedier, bl.a. [[Meet the Parents]], [[Showtime (film)|Showtime]], [[Analyze That]] og [[Meet the Fockers]]. De Niro er dog ikke blevet fuldtids komedieskuespiller. Sideløbende med de komiske roller har han sørget for også at holde plads i kalenderen til mere seriøse projekter. Af disse har de mest bemærkelsesværdige været [[Mænd af Ære]], The Score og [[Hide and Seek]]. Mænd af Ære handler om Chief Carl Brashear ([[Cuba Gooding Jr.]]), der vil være den første sorte mand, der bliver dykker i den amerikanske flåde. De Niro spiller Chief 'Billy' Sunday, der skal træne de håbefulde rekrutter. Han er barsk, og har ikke i sinde at lade nogle slippe let igennem. The Score fra [[2001]] er en typisk kup-film, med en velkendt hvem-snyder-hvem-problematik. Bagmanden Max ([[Marlon Brando]] i sin sidste rolle) og de småkriminelle Nick Wells (De Niro) og Jack Teller ([[Edward Norton]]) skal begå et stort kup, som ikke burde kunne gå galt. [[Hide and Seek]] er en mystisk psykologisk thriller om enkemanden David Callaway og hans datter Emily ([[Dakota Fanning]]). Filmen fik en blandet modtagelse, mens Dakota Fannings præstation blev vel anerkendt. I [[2006]] instruerede De Niro sin anden film [[The Good Shepherd]]. Filmen handler om det amerikanske efterretningsvæsens, [[CIA]]s, problematiske første år efter dannelsen i [[1947]], set i Edward Wilsons ([[Matt Damon]]) perspektiv. Året efter spillede De Niro den mærkværdige kaptajn Shakespeare i eventyrfilmen [[Stardust]], der har en hang til at gå i dametøj. Senest har man endnu engang kunnet opleve De Niro spille over for [[Al Pacino]] (for første gang siden [[Heat (film fra 1995)|Heat]]) i [[Righteous Kill]].<ref>{{cite web|first=Michael|last=Fleming|url=http://www.variety.com/article/VR1117994013.html?categoryid=14&cs=1|title=CBS, Tribeca pact for pilot trio|work=[[Variety (magazine)|Variety]]|date=14. oktober 2008|accessdate=10. marts 2010}}</ref> Filmen fik relativt dårlige anmeldelser, men forventningerne til de to skuespillere havde også været ekstremt store, og måske større end plottet kunne bære. I [[2010]] skal De Niro spille Senator McLaughlin i [[Robert Rodriguez]]’ [[Grindhouse]]-film [[Machete]], rollen som Jack Maybury i thrilleren Stone, med bl.a. [[Edward Norton]], mens der også er planlagt en [[Meet the Fockers]]-efterfølger.