Tempelridderne: Forskelle mellem versioner

'''Tempelridderordenen''' var den andenen orden af [[korsridder]]e, grundlagt [[1118]] efter det første [[korstog]] for at hjælpe det nye [[kristne]] [[Kongeriget Jerusalem|kongerige Jerusalem]]. De to andre betydelige korsridderordener er den [[Tyske orden]] og [[Johanniterordenen]].

Hovedsædet blev placeretlagt på [[Tempelbjerget]], deraf navnet. Ud over at kæmpe i [[Palæstina]] deltog de også i den spanske og portugisiske [[Reconquista]].

Tempelridderne fik hurtigt tildelt ansvaret for flere af korsfarernes frontlinjer og ydre borge i Mellemøsten, som en del af forsvaret af korsfarerstaterne. Tempelridderne blev efterhånden en af de vigtigste faktorer i korsfarerstaternes forsvars- og angrebsstyrker,. hvilket bl.a.Det kan ses i deres deltagelse i kong [[Amaury]] I af Jerusalems invasion af [[Egypten]] i [[1160'erne]].

De brugte en del af deres kræfter og ressourcer på at bygge store borge og dermed styrke korsfarerstaternes modstandsdygtighedmodstand overformod de muslimske naboer, specielt på vest- og nordfronten.

Ikke alle tempelriddernes ressourcer gik til forsvaret af kristendommen,: en del gik til den blodige rivalisering med Johanniterordenen, hvilket bl.a. kom tilmed direkte konfrontationer, hvor mange riddere faldt på begge sider. Kampene mellem de to ordener var specielt intense i Nordsyrien, hvor aktørerne var kongeriget Lille Armenien, fyrstendømmet Antiochia, emiratet Aleppo, [[Assasinersekten]], og naturligvis de to ordener, tempelridderne og johanniterne.

I [[1190'erne]] var tempelridderne herre over [[Cypern]] for en kort periodetid, men deres kræfter og formåen var meget nedslidt efter fordrivelsen af korsfarerne til kysten af Det Hellige Land.

I 1200-tallet måtte tempelridderne konkurrere med den nyopståedenye tyske ridderorden, som blev favoriseret af den tyske kejser [[Friedrich II]], der i [[1228]] var blevet kronet til konge af Jerusalem.

Tempelridderne var i [[1291]] nogle af de sidste korsfarere tilbage i byen [[Akko|Acre]], da muslimerne[[muslimer]]ne stormede en af de sidste kristne byer i [[Det Hellige Land]].

Tempelridderne var organiseret som en krigerisk [[munk]]eorden med ret til at indkræve [[skat]]ter og [[tiende]] i deres områder. Ordenen fik hurtigt stor militær magt. De fik samtidig økonomisk magt, fordi de fik så mange [[donation]]er og havde politiske forbindelser. Det førte til, at de efterhånden fungerede som en meget effektiv [[bank]], hvilket var en torn i øjet på mange konger og adelige i Europa.

[[Fredag den 13.|Fredag d]]. [[13. oktober]] [[1307]] blev alle tempelriddere i [[Frankrig]] arresteret og udsat for pinefulde forhør efter ordre fra den franske konge [[Filip 4. den Smukke]] (Philippe IV Le Bel). 1314 blev deres sidste stormester, [[Jacques de Molay]], [[brænding på bål|brændt]] i Paris d. 18. marts, hvor de resterenderesten af ordenens medlemmer blev [[hængning|hængt]] ved Montfauçon.

Tempelriddernes dramatiske endeligt har givet inspiration til mange spekulationer om, at de gemte på den hellige [[gral]], Jesu kors eller en tilsvarende stor hemmelighed. Det siges,{{hvem?|dato=2015}} at [[frimureri|frimurernes]] selskab blev grundlagt af tempelridderne, der flygtede til [[Skotland]]. DetteDet er dog ikke bevisligtbevist, og sammenholdes frimurernes grundlæggelse med dettedet, falder denne påstand fra hinanden. Frimurerne har ingen historisk forbindelse til Tempelridderne. I det danske/skandinaviske frimureri har man dog implementeret visse elementer fra den Tempelriddernes [[kodex]], uden dog at påberåbe sig anden tilknytning end den at ville leve efter samme idealer.

GivetMen ernår dog, at nåren så stor og magtfuld en organisation officielt lukkes nedopløses, så spredes den for mange vinde på en måde der ikke altid eropstår gennemskueligrygter.