Tillægsord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Litteratur
Fra latin til dansk
Linje 1:
'''Tillægsord''' eller '''adjektiv''' er en [[ordklasse]] i mange sprog, der bruges til at beskrive [[substantivnavneord]]er (navneordsubstantiver), pronomener[[stedord]] (stedordpronomener) eller proprier[[egennavn]] (egennavneproprier). Eksempler på adjektivertillægsord er: Høj, stor, lang, gul og hurtig.
 
== AdjektiverTillægsord i dansk ==
På [[dansk (sprog)|dansk]] kan de fleste adjektivertillægsord bøjes i tre grader kaldet enten:
:1. grad, 2. grad og 3. grad
eller
Linje 9:
:[[positiv]], [[komparativ]] og [[superlativ]]
 
Derudover kan adjektivertillægsord bøjes i flertal[[grammatisk tal]] (ental/flertal), [[bestemthed]] (bestemt/ubestemt) formog [[grammatisk køn]] ([[fælleskøn]]/[[intetkøn]]), men i 2. grad ender de
som regel på -e, og man kan derfor som regel ikke se forskel på 2. grad ental
og 2. grad flertal. En undtagelse er fx små/lille hvor det hedder ''Den lille bil.'' og ''De små biler.''.
 
AdjektiverTillægsord i 1. grad kan bøjes i intetkøn afhængigt af substantivetnavneord det beskriver fx ''En stor hund.'' og ''Et stort hus.''.
 
{|cellpadding="2" cellspacing="0" border="1" align="left" style="margin-left: 0.5em" | caption
Linje 55:
{{-}}
 
Bemærk, at mens komparativ2. grad oftest betegner en forstærkning af betydningen af positiv, kan komparativ2. grad dog også anvendes svækkende, f.eks. er en ''større by'' mindre end en ''stor by'', og en ''yngre person'' kan være ældre end en ''ung person''.
 
== Syntaktiske forhold ==
Overordnet set kan et adjektivtillægsord indtage én af tre forskellige pladser i en sætning: enten som attribut eller som prædikat eller som adverbium.
 
=== AdjektiverTillægsord og attributer ===
Når et adjektivtillægsord fungerer som attribut, nuancerer adjektivettillægsordet direkte et substantiv.navneord:
* En hurtig bil.
* Nogle hurtige biler
eller:
* En grøn bil
* Nogle grønne biler
 
=== AdjektiverTillægsord og prædikater ===
*En hurtig bil.
Når et adjektivtillægsord fungerer som prædikat, sker dette ved hjælp af et verbum[[udsagnsord]]; og adjektivettillægsordet nuancerer enten et subjekt for et verbum (det såkaldte subjektsprædikat) eller et (direkte) objekt for et verbum (det såkaldte objektsprædikat).
*Nogle hurtige biler
 
* Bilen er hurtig.
* Kvinden maler bilen grøn.
 
=== AdjektiverTillægsord og adverbier ===
*En grøn bil
[[Adverbium|Adverbier]] der er afledt af [[adjektiver]] kan nemt forveksles med adjektiver, der står i ental intetkøn.<ref>[http://fjern.egl.ku.dk/quiz/index.php?directory_id=80 Adverbier<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Her er et eksempel hvor adjektiv og det afledte adverbium er ens fordi substantivet er intetkøn:
*Nogle grønne biler
Her er et eksempel hvor adjektiv og det afledte adverbium er ens fordi substantivet er intetkøn:
 
=== Adjektiver og prædikater ===
Når et adjektiv fungerer som prædikat, sker dette ved hjælp af et verbum; og adjektivet nuancerer enten et subjekt for et verbum (det såkaldte subjektsprædikat) eller et (direkte) objekt for et verbum (det såkaldte objektsprædikat).
 
*Bilen er hurtig.
*Kvinden maler bilen grøn.
 
=== Adjektiver og adverbier ===
[[Adverbium|Adverbier]] der er afledt af [[adjektiver]] kan nemt forveksles med adjektiver, der står i ental intetkøn.<ref>[http://fjern.egl.ku.dk/quiz/index.php?directory_id=80 Adverbier<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Her er et eksempel hvor adjektiv og det afledte adverbium er ens fordi substantivet er intetkøn:
* Flyet flyver hurtigt.
* Et hurtigt fly.
I første sætning er ordet "hurtigt" et adverbium fordi det beskriver verbet "at flyve". I anden sætning er ordet "hurtigt" adjektivettillægsord fordi det beskriver substantivet "fly" og samtidig er det bøjet i intetkøn fordi substantivet er intetkøn.
 
Tilsvarende eksempel hvor der er forskel fordi substantivet "bil" er fælleskøn: