Klemens von Metternich: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
sprogret
Linje 1:
[[Fil:Metternich by Lawrence.jpeg|thumbnail|Fyrst Metternich]]
{{elefantridder|År=1814}}
'''Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein''' ([[15. maj]] [[1773]] – [[11. juni]] [[1859]]) var kendt som '''fyrst Metternich''') var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.
 
== Biografi ==
Han blev født i [[Koblenz]] i [[Tyskland]] og studerede ved universiteterne i [[Strasbourg|Strassburg]] og Mainz. I 1809 blev han østrigsk udenrigsminister, i begyndelsen i samarbejde med Napoleon, men fra 1813 blandt hanskejserens modstandere. Han var især kendt for sin rolle under [[Wienerkongressen]] 1814-1815. Her skulle fyrst Metternich og Europas kronede hoveder "rydde op" efter Napoleonskrigene. Han var hovedmand bag den såkaldte [[Den Hellige Alliance|hellige alliance]] mellem de gamle monarkier i: [[Østrig]], [[Rusland]], [[Preussen]] og [[Frankrig]], som enedes om at genoprette den gamle magtbalance.
 
Hver aften var der middag på [[Hofburg]]. Herudover arrangerede kongressens leder fyrst Metternich en lang række festligheder. Det hed sig "kongressen danser, men den marcherer ikke". Der var baller, banketter, koncerter, teaterforestillinger, jagtture og så videre, især for repræsentanter for de mindre stater nu herunderogså [[Danmark]]. Det lykkedes Metternich at blokere de russiske planer om at annektere hele Polen og Preussens forsøg på at indlemme [[Sachsen]]. Det lykkedes ham også at danne en tysk samling under østrigsk ledelse.
 
Efter kongressen spillede han en stor rolle i den europæiske stormagtspolitik frem til 1848. Metternich var imod [[liberalisme]], [[nationalisme]], [[demokrati]] og [[Revolution (politik)|revolution]] og for konservatisme og enevælde. I Østrig blev han regnet for landets egentlige hersker. Frem tilTil 1830 havde han indflydelse langt uden for Tysklands grænser, hvor han konsekvent bekæmpede alle tendenser til oprør, men efterhånden som de revolutionære tendenser og splittelsen mellem stormagterne tog til, svækkedes hans magt. Da den østrigske regering faldt ved revolutionen i 1848, flygtede han til [[England]]. I 1851 trak han sig tilbage til sit slot [[Johannisberg]] ved Rhinen. Han døde den 11. juni 1859.
 
== Eksterne henvisninger ==