Augustus: Forskelle mellem versioner

 

I sin 45 år lange tid som enehersker indførte han reelt det romerske kejserdømme. Formelt lod han republikken bestå og lod sig kun genvælge som [[consul]] og [[princeps senatus]], men samlede så mange magtbeføjelser i sin egen person, at han faktisk var monark – en stilling hans efterkommere overtog. I 27 f.Kr tog han navnet Augustus (den ophøjede), som han siden førte, og prøvede at stå som en slags landsfader for romerne. Indadtil skabte han fred og orden efter de mange borgerkrige, bragte handel og landbrug på fode, foretog byfornyelser i Rom og iværksatte et [[Augustus' religiøse reformer|reform program]] for at højne moralen hos den romerske befolkning. Han samlede nye specielle kejserlige rådgivere. Han opbyggede også [[prætorianergarden]], den kejserlige livvagt, som antog form af en privat hær.

 

Udenrigspolitisk stod Augustus for en ekspansiv linje: Han indlemmede [[Egypten]] (der blev kejserens private provins) og flere lande i [[Lilleasien]]: [[Galatien]], [[Armenien]] og [[Kappadokien]]. Også [[Mauretanien]] blev en del af Romerriget under Augustus. I nord skød han grænsen helt frem til [[Donau]] og fik dermed dannet provinserne [[Rætien]], [[Noricum]], [[Pannonien]], [[Illyricum]] og [[Møsien]]. Han forsøgte også at indlemme området mellem [[Rhinen]] og [[Elben]], men planerne led skibbrud, da tre legioner under Publius Quinctilius Varus blev udslettet af [[germaner|germanske]] oprørere i [[Teutoburgerskoven]] i [[9|9 e.Kr.]].