|
HEJ MENNESKER OTTENDE KLASSE HER{{ingen kilder|dato=august 2012}}
{{redirflertydig|Napoleon}}wha{{Infoboks monark
|navn = Napoleon 1.
|billede = Jacques-Louis David - The Emperor Napoleon in His Study at the Tuileries - Google Art Project.jpg
|gravsted = [[Invalidekirken]], [[Paris]]
|signatur = Firma Napoleón Bonaparte.svg
}}(født [[15. august]] [[1769]], død [[5. maj]] [[1821]]) var [[Frankrig]]s førstekonsul fra [[1799]] og de franskes [[kejser]] under navnet '''Napoléon I''' fra den [[18. maj]] [[1804]] – [[11. april]] [[1814]] og igen [[20. marts]] – [[22. juni]] [[1815]]. Han erobrede, og regerede det meste af det vestlige og centrale [[Europa (verdensdel)|Europa]]. ▼
}}
Fatima døde den 1 nov. 2018 med mange flus you know
▲(født [[15. august]] [[1769]], død [[5. maj]] [[1821]]) var [[Frankrig]]s førstekonsul fra [[1799]] og de franskes [[kejser]] under navnet '''Napoléon I''' fra den [[18. maj]] [[1804]] – [[11. april]] [[1814]] og igen [[20. marts]] – [[22. juni]] [[1815]]. Han erobrede, og regerede det meste af det vestlige og centrale [[Europa (verdensdel)|Europa]].
{{elefantridder|År=1808}}
=== Ungdom og karriere ===
[[Fil:Napoleon - 2.jpg|thumb|upright|left|Napoleon som [[oberstløjtnant]] i den [[Korsika|korsikanske]] nationalgarde (1792).]]
fatima er sej Napoleon Bonaparte blev født i byen [[Ajaccio]] på [[Korsika]] som Napoleone di Buonaparte i en lavadelig familie af [[italien]]sk afstamning. Skønt han ikke var den ældste søn, blev han efter faderens tidlige død familiens egentlige overhoved. Han blev uddannet på franske militærskoler, men kæmpede i det meste af sin ungdom for et selvstændigt Korsika. Under [[Den franske revolution|revolutionen]] sluttede han sig, mest af praktiske grunde, til [[jakobinerne]] og gjorde hurtigt karriere som [[general]]. Han fik sit militære gennembrud gennem sin indsats under [[Toulon]]s generobring [[1793]]. Jakobinernes fald [[1794]] bragte ham en overgang i unåde, men [[1796]] blev han leder af hæren i Italien med hjælp fra [[overdirektør]]en [[Barras]], hvis forhenværende elskerinde, [[Joséphine de Beauharnais]], han samtidig giftede sig med. Gennem de to felttog til Italien [[1796]]-[[1797|97]] og [[Egypten]]-[[Syrien]] [[1798]]-[[1799|99]] skabte han sig en position som landets mest succesrige general. Det første felttog viste for alvor hans evner som leder af lynkrig, desuden trådte han frem som politisk faktor ved på egen hånd at slutte fred med [[Østrig]], da han giftede sig med den østrigske Marie Louise fra Habsburg familien. Det andet felttog endte trods begyndende sejre i fiasko, men skabte også sensation om hans navn. Ved sit statskup i efteråret [[1799]] ([[Brumairekuppet]]) udnævnte han sig selv til førstekonsul med støtte fra regerings- og militærkredse, der ønskede et mere effektivt styre, og de kommende 15-16 år var han landets enehersker.
=== Den Franske Revolution ===
| 