Forskel mellem versioner af "Albigensiske korstog"

m
Gendannelse til seneste version ved 86.242.244.222, fjerner ændringer fra 217.64.2.184 (diskussion | bidrag)
(→‎Oprindelse: PW@kleinbit.com)
m (Gendannelse til seneste version ved 86.242.244.222, fjerner ændringer fra 217.64.2.184 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
[[File:Berruguete ordeal.jpg|thumb|left|Dette maleri af [[Pedro Berruguete]] fra det 15. århundrede skildrer en historie, hvor den hellige Dominicus og albigenserne hver kaster deres tekster på bålet, men kun albigensernes tekster brænder, hvorimod Dominicus' tekster mirakuløst overlever flammerne.]]
 
Katharerne fandtes især i det, der nu er det sydvestlige (der skal vel nok stå; Det Sydøstlige Frankrig??) Frankrig ved [[Middelhavet]], der på det tidspunkt var en del af sammenslutningen af [[Catalonien]] og [[Aragonien]], også kaldet det [[Aragonien|Aragonske Kongedømme]]. De blev også kaldt albigensere efter byen [[Albi]], og der er mindst to grunde til dette: for det første bevægelsens tilstedeværelse i og omkring Albi, og for det andet fordi der blev afholdt et kirkeråd i byen i 1176, som erklærede, at katharismen var kætteri. Den politiske kontrol i Languedoc var delt mellem mange lokale fyrster og byråd. Før korstoget havde der kun være lidt undertrykkelse i området, og det kulturelle niveau har højt.
 
Da [[Pave Innocens III]] kom til magten i 1198, var han fast besluttet på at undertrykke katharerne. Til at begynde med prøvede han med en fredelig omvendelse; men de præster, der blev sendt til området for at omvende katharerne, havde ingen held. Katharerne blev beskyttet af den lokale adel og også af biskopperne, som var imod paven. I 1204 ophævede paven biskoppernes myndighed i det sydlige Frankrig og udpegede pavelige legater. I 1206 søgte paven hjælp fra Languedocs adel, og de adelsmænd, der fortsat beskyttede katharerne, blev ekskommunikerede.
67.541

redigeringer