Skjoldenæsholm: Forskelle mellem versioner

'''Skjoldenæsholm''' er en [[hovedgård]] beliggendei et[[Valsølille parSogn]], kilometerbeliggende nord3 km nordvest for [[Jystrup]] iog [[Valsølille14 Sogn]]km vednord for [[Ringsted]] ved en af egnens mange søer. Godset er på 1.883 [[hektar]] med Valsølillegård, hvoraf omkring 1.500 [[hektar]] er skov under Skjoldenæsholm Skovbrug ApS.

Den stilrene hovedbygning i [[nyklassicisme|nyklassicisistisk stil]] er opført i [[1766]] af [[Anna Joachimine Ahlefeldt|Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig]]. Fra parken eller søens østlige bred ses den smukke bindingsværksfløj "Grevindefløjen", der er resterne af den hovedbygning, som kongeligblev rentemester [[Henrik Müller]] opførteopført cirka 100 år tidligere.

Skjoldenæsholm har siden 1794 været i slægten [[Bruun de Neergaard]]s eje. Hovedbygningen er i dag indrettet som hotel og konferencecenter, mens derog på godsets jorder findes golfbaner ogdesuden [[Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm]] og [[Skjoldenæsholm Golfcenter]].

Det ældste slot på Skjoldenæsholm lå lidt syd for den nuværende hovedbygning på et næs i [[Valsølille Sø]]. Her kan man endnu se det gamle [[voldsted]]. Det gamle Skjoldnæs' historie går helt tilbage til [[1200-tallet]] – ja, sikkert også til [[1131]], dahvor [[Knud Lavard]] blev myrdet ved [[Haraldsted]], fire kilometer syd herfor på den gamle [[kongevej]], der krydser godsets område.

Den ældste borg har sandsynligvis tilhørt [[krongods|kronenKronen]]. Kong [[Christoffer 2.]] pantsatte borgen til Grev [[Johan den Milde]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]]. I 1346 eller 1348 blev den belejret og erobret af Kong [[Valdemar Atterdag]]. Fra 1360'erne var Skjoldenæs i privat eje, og i 1364 og 1377 nævnes [[væbner]]en Peder Nielsen Jernskæg som ejer af Skjoldenæs.

I 1429 kom den på ny under kronenKronen, da Jørgen Rud mageskiftede den til Kong [[Erik af Pommern]] mod [[Vedbygaard]]. Herefter blev Skjoldenæs et kongeligt [[len]], der i 1522 omfattede [[Ringsted Herred]] og [[Ramsø Herred]]<ref>{{cite book|last=Lerdam|first=Henrik|title=Danske len og lensmænd 1370-1443|publisher=Museum Tusculanums Forlag|year=1996|isbn=87-7289-374-5| location=København|page=85}}</ref>. I 1567 blev [[Skjoldenæs len]] nedlagt som selvstændigt len ved [[Peder Oxe til Nielstrup|Peder Oxes]] lensreform og lagt under [[Roskildegaard len]]. Samme år gav [[Frederik 2.]] endvidere ordre til, at den gamle borg skulle rives ned. I 1617 blev Skjoldenæs lagt under [[Ringsted Kloster]]s len.

I 1682 overtog kronenKronen igen Skjoldenæsholm. Året efter skænkede [[Christian 5.]] godset til sin halvbroder [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], og det forblev i Gyldenløves efterslægt frem til 1794.

[[Fil:Anna Joachimine von Ahlefeldt (1717-1795).jpg|thumb|upright|left|Grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig.]]I 1766 opførte [[grevinde]] [[Anna Joachimine Ahlefeldt|Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig]] den nuværende høje hovedfløj i [[nyklassicisme|nyklassicisistisk]] stil. Den nye bygning blev opført vinkelret på Müllers gamle hovedbygning, dersom derved blev en østlig sidefløj til den nye hovedfløj. Hun valgte at blive boende i den gamle bygning, der siden er blevet kaldt "grevindefløjen". Omkring 1780 opførte hun desuden en sidefløj i vest, parallelt med den gamle hovedbygning.

IGrevinden 1794var solgtebarnløs denog barnløsesolgte grevindei [[Anna Joachimine Ahlefeldt|Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig]]1794 godset til sin nabo på [[Svenstrup (Borup Sogn)|Svenstrup]], [[Anna Maria Bruun de Neergaard]]. Skjoldenæsholm har siden været i slægten [[Bruun de Neergaard]]sNeergaards eje, fra 1844 til 1926 som [[fideikommis]], der i 1926 blev ophævet og overgik til fri ejendom.

* (1914-1935) [[Henri Bruun de Neergaard]].

== KilderNoter ==

{{reflist|2}}

== Eksterne kilder/henvisninger ==

* [http://www.skj.dk/ Skjoldenæsholm Hotel og KonferececenterKonferencecenter]