Arianisme: Forskelle mellem versioner

▲Hans tilhængere kaldtes arianere. Arianerne hævdede at Sønnen var ''skabt'' af Faderen, og derfor ikke lige med Faderen, ikke evig, og ikke guddommelig af væsen. Arianismen blev fordømt af det [[Første koncil i Nikæa|økumeniske koncil]] i [[Nikæa]] ([[325]]), men det varede længe før den forsvandt. En central modspiller i kampen mod arianismen var den alexandrinske biskop, [[Athanasius af Alexandria|Athanasius]], der fastholdt, at sønnen, Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt.

▲Den [[27. november]] [[326]] blev Arius indkaldt til [[Konstantinopel]], hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i [[Europa]], til den [[katolske kirke]]s vrede, fordi det ansås for et ødelæggende [[kætteri]] at nogen benægtede Jesu Kristi guddom. Blandt mange af de germanske folkeslag, bl.a. [[goter]]ne i [[Spanien]] og [[vandaler]]ne i Nordafrika og [[longobarder]]ne i [[Italien]] levede arianismen videre i adskillige århundreder, dog også af magtpolitiske årsager.