Den Europæiske Union: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra 80.77.137.206 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
→Danske forbehold: beskrivelse af de 4 forbeholds indhold samt baggrund |
||
Linje 251:
=== Nøglepersoner ===
<gallery mode="packed">
Fil:Ioannes Claudius Juncker die 7 Martis 2014.jpg|'''[[Jean-Claude Juncker]]''' [[Europa-Kommissionsformand|Formand for Europa-Kommissionen]]
Fil:Premier RP D Tusk.jpg|'''[[Donald Tusk]]''' [[Formand for Det Europæiske Råd]]
Linje 292:
=== Danske forbehold ===
Danmark har en række forbehold i forhold til EU, der betyder, at Danmark står enten helt eller delvist uden for nogle samarbejdsområder.
De danske EU-forbehold omfatter:<ref name=":0">[https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold De danske EU-forbehold]</ref>
* Euroen
* Forsvarssamarbejdet
* Samarbejdet om retlige og indre anliggender ("retsforbeholdet")
* Unionsborgerskabet
==== Euro-forbeholdet ====
Euro-forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i 3. fase af [[Økonomiske og Monetære Union|EU’s Økonomiske og Monetære Union]] (ØMU). Derfor er Danmark ikke forpligtet til at indføre Euroen som valuta i stedet for den danske krone. Forbeholdet medfører også, at Danmark ikke er med i [[Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd]], samt at Danmark ikke kan pålægges økonomiske bøder.<ref name=":0" />
Danmark deltager dog stadig i 2. fase af ØMU, hvilket betyder, at kronens kurs følger euroens kurs ([[ERM II]]), samt at [[Danmarks Nationalbank]] reelt fører en pengepolitik, der i høj grad ligner den af [[Den Europæiske Centralbank]].<ref name=":0" />
Den 28. september 2000 blev der stemt om at ophæve forbeholdet og indføre euroen. Her stemte et flertal på 53,2% nej, mens 46,8% stemte ja. Stemmeprocenten lå på 87,6%.<ref name=":0" />
==== Forsvars-forbeholdet ====
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik der omfatter forsvarsområdet. Således deltager Danmark ikke i EU's militære operationer. Dermed skal Danmark ikke stille op med soldater, militært udstyr eller medvirke til at finansiere operationerne - dog deltager Danmark stadig i civile operationer. Danmark har derfor ikke stemmeret i [[Ministerrådet]], når der diskuteres forsvarspolitik, men kan dog stadigvæk deltage i generelle diskussioner om den europæiske forsvarspolitik.<ref name=":0" />
==== Rets-forbeholdet ====
Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for EU’s samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Den gang hvor samarbejdet var mellemstatsligt deltog Danmark, men da [[Lissabontraktaten]] d. 1. december 2009 gjorde samarbejdet overstatsligt stoppede Danmarks deltagelse i ny EU-lovgivning på området. Derfor er de regler der blev vedtaget før Lissabontraktat stadig gældende indtil de afløses af ny overstatslig lovgivning - hvilket Danmark ikke er med i. Med Lissabontraktaten fik Danmark muligheden for Danmark at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor man fra sag til sag kunne vælge om man ville deltage i samarbejdet eller ej. Dette afviste Danmark d. 3. december 2015 ved en folkeafstemning, hvor 53,1% stemte nej, og 46,9% stemte ja. Her var stemmeprocenten på 72%. Folkeafstemningen var en reaktion på, at Europol overgik til overstatsligt samarbejde, hvilket Danmark ikke ville kunne deltage i pga. retsforbeholdet. Efter folkeafstemningen endte med et nej til tilvalgsordningen, har Danmark fået en aftale med Europol, hvor Danmark har adgang til søgninger i Europols database gennem ansatte i Europol.<ref name=":0" />
Den eneste undtagelse fra retssamarbejdet er samarbejdet om visumregler samt Schengensamarbejdet.
==== Forbeholdet om unionsborgerskabet ====
Det danske forbehold om unionsborgerskab blev indført, for at garantere at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til at træde i stedet for det nationale borgerskab. Denne garanti om at unionsborgerskabet er et suplement til det nationale borgerskab er siden hen blevet skrevet ind i lovteksten, så den gælder for alle lande. Derfor har Danmarks forbehold i dag ingen betydning.
==== Historisk baggrund for forbeholdene ====
Et af Den Europæiske Unions bærende principper er forbuddet mod [[diskrimination]] på grundlag af nationalitet. [[EUF-traktaten]]s artikel 18, der mest præcist bør beskrives som en generalklausul, indeholder således følgende bestemmelse: ''"Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt."''
Allerede ved sin indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1972 eksisterede der i Danmark en regel, der nationalitetsdiskriminerede og således begrænsede ikke-statsborgeres mulighed for at erhverve ferieboliger i Danmark. Eftersom en sådan regel var i strid med forbuddet mod diskrimination var det nødvendigt, at den danske stat sikrede sig en garanti for, at de danske regler ikke ville blive kendt ulovlige ved, hvad der dengang kaldtes EF-Domstolen. Medlemsstaterne nåede til enighed om, at Danmark kunne bibeholde sin bestemmelse og i 1992 blev denne beslutning indføjet i traktaten som [[Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark]].<ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/emner/forbehold/q_and_a/sommerhus/ Kan tyskere og andre EU-borgere købe sommerhus i Danmark?<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Ved en folkeafstemning om [[Maastrichttraktaten]] i 1992 blev traktaten forkastet og den danske stat indledte derpå forhandlinger med de øvrige medlemsstater om etableringen af fire forbehold, for så vidt angår rækkevidden af samarbejdet. I henhold til Protokol om Danmarks stilling omfatter den danske stats medlemskab af EU ikke:<ref
== Økonomi ==
| |||