Thérèse af Lisieux: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Danuela (diskussion | bidrag) aktuelt: relikvie-valfart |
Danuela (diskussion | bidrag) liv, kirkelærer, helgenkåring |
||
Linje 28:
'''Skt. Thérèse af Lisieux''' (Fransk: ''Sainte-Thérèse de Lisieux''), født '''Marie Françoise-Thérèse Martin''' (2. januar1873 – 30. september 1897), også kendt som '''Therese af Jesusbarnet og det hellige ansigt''', eller bare '''Lille Therese'''.. Hun var karmelitnonne fra hun var 15 år gammel og er stadig yderst betydningsfuld her i moderne tid.
Før sin død i 1987 havde hun skrevet sin selvbiografi på opfordring af sin priorinde i klostret. Den blev publiceret først lokalt, men hurtigt blev den en kendt og efterhånden solgt i enorme antal. Og oversat til mange sprog. På dansk hedder den '''Mit kald er at elske''', udgivet af Karmels forlag.
Lille Therese er en af de mest elskede helgener i kirkens historie og er blevet kaldt den mest populære helgen i det 20. århundrede. Hendes Lille vej, - den enkle, lille vej til hellighed, som er for alle - giver håb for alle, der søger et dybere forhold til Gud, i tillid og kærlighed.
Linje 43:
{{Commonscat|Thérèse de Lisieux}}
'''Den lille vej'''
Thérèse nedskrev sine barndomserindringer og om sit liv i klostret. Desuden er et stort antal af hendes breve bevaret ligesom mange af hendes digte. Men hvad var Thérèses budskab?
Thérèse viser os en anden og mindre spektakulær vej til himlen end den, mange af Kirkens helgener har anvist. Hendes vej kaldes ’Den lille vej’ – en vej for de små og de svage. Thérèses vej handler om at have fuld tillid til vor himmelske Far og som et barn overlade sig helt i Hans hænder. Kærligheden er dét, der fører til himlen, ikke mine egne gerninger, sagde Thérèse.
Den lille vej er et kærlighedsfuldt ’ja’ til at overgive sig Guds vilje i alle hverdagens små og store gerninger, at bruge enhver anledning til at udføre gode gerninger og, når man mislykkedes (hvilket man uundværligt vil gøre), ikke at tabe modet, men erkende sin fejltagelse og forsøge igen.
Det var gennem den personlige relation til Gud, at Thérèses liv og skrifter revolutionerede Kirken. Hun viste, at hun selv var kaldet til hellighed, men hun fremhævede samtidig, at hendes vej var en ”almindelig” vej, en vej for alle syndere, der vil elske Kristus.
'''Salig- og helgenkåring'''
Thérèse sagde inden sin død, at hendes mission var at lære sin lille vej til andre og det var denne lære, som dannede grundlag for hendes helgenkåring i 1925. Men allerede i 1907 kaldte pave Pius X hende for ”vor tids største helgen”.
Da man i marts 1923 åbnede hendes grav som led i forberedelsen af hendes saligkåring fornemmede alle de tilstedeværende en stærk duft af roser. Hendes kiste blev herefter transporteret fra kirkegården til klosterkirken, og mere end 50.000 pilgrimme var kommet til Lisieux for at deltage i ceremonien. I løbet af dagen skete der flere mirakler, bl.a. fik en blind pige synet igen.
Lille Thérèse blev saligkåret af pave Pius XI den 29. april 1923. Blot to år efter – hvilket er et usædvanligt kort tidsrum – blev hun helgenkåret. Over 60.000 troende, 34 kardinaler og 250 biskopper deltog i helgenkåringsmessen i Peterskirken den 27. maj 1925, og på Peterspladsen var forsamlet mere end en halv million mennesker.
I 1944 udråbte pave Pius XII Thérèse til Frankrigs anden værnehelgen sammen med Jeanne d’Arc. <ref>fra katolsk.dk</ref>
'''Kirkelærer'''
Lille Thérèse blev udnævnt til kirkelærer oktober 1997. Denne ærestitel gives især til teologer og andre som anses for at være forbillede for de troende. Kravet er at hele den kristne kirke drager nytte af deres virke. Titlen gives sjældent og kun til afdøde personer som desuden er saligkåret og kanoniseret.<ref>fra katolsk.dk</ref>
{{-}}
| |||