Wikipedia

Politiets Efterretningstjeneste: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved AnetteM, fjerner ændringer fra 81.104.142.198 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Små, sproglige justeringer.
Linje 33:
| url = http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/03/172154.htm}}</ref>
 
Den 1. januar 2014 tiltrådte hans afløser, statsadvokat [[Jens Madsen (statsadvokat)|Jens Madsen]]. Han fratrådte få timer før offentliggørelsen af redegørelse for håndtering af [[Skuddramaerne i København 2015|attentatet i København]] i 2015, med virkning fra 1. juni samme år.<ref>Politiets Efterretningstjeneste: [https://www.pet.dk/Nyheder/2013/Ny%20PET-chef.aspx Ny PET-chef], 20. december 2013</ref><ref>{{Cite news | author = Johan Blem Larsen | title = PET-chef går af efter halvandet år | publisher = [[DR]] | date = {{date|2015-5-6}} | url = http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/05/06/152848.htm | accessdate = {{date|2015-5-6}}}}</ref>
 
== Historie ==
En forløber for PET var det i 1933 oprettede [[Det sønderjyske Politiadjudantur]], der blev oprettet i 1933.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2014}}<!-- Denne duer ikke (længere): ref>{{Cite news
| author = PeterRasmus
| title = Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
Linje 43:
| url = http://www.dengang.dk/print.php?type=A&item_id=670}}</ref -->
 
PET kan fører sin historie tilbage til [[1939]], hvormed grundlæggelsen af den første landsdækkende efterretningstjeneste, "Sikkerhedspolitiet" (SIPO), blev grundlagt.
Det skete ved lov nr. 90 af 15. marts 1939 og SIPO's opgave lød på at<ref name="Historie">{{Cite web
| url = https://www.pet.dk/Om%20PET/Historie.aspx
Linje 50:
}}</ref>
: "skabe et værn mod Foretagender eller Handlinger, som kan antages at være rettet mod Rigets selvstændighed og den lovlige Samfundsordning, samt Gennemførelse af et effektivt Tilsyn med Fremmede og Rejsende"
 
SIPO skulle virke i provinsen, mens den tilsvarende opgave i hovedstaden blev varetaget af [[Københavns Politi]]s Afdeling D.<ref name="Historie"/>
SIPO kom ikke til at virke effektivt, da de lokale politimestre anså SIPO for en konkurrent, og forholdet til Afdeling D var dårligt.
SIPO blev opløst af tyskerne den 19. september 1944.<ref name="SMH">{{Cite book
| author = [[Regin Schmidt]], [[Rasmus Mariager]], [[Morten Heiberg (historiker)|Morten Heiberg]]
Line 61 ⟶ 62:
 
=== Rigspolitichefens Efterretningsafdeling ===
[[Fil:H.C. Andersen (resistance).jpg|thumb|[[H.C. Andersen (kriminalkommissær)|H. C. Andersen]], første souschef ved efterretningstjenesten efter [[Besættelsenbesættelsen]].|alt=]]
Efter [[2. verdenskrig]] blev efterretningstjenesten genoprettet, dog under navnet "Rigspolitichefens Efterretningsafdeling" (REA). Det skete efter en beslutning på et møde den [[7. maj]] [[1945]] mellem [[Justitsministeriet]]s departementschef [[Eivind Larsen]] og politiets ledelse.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 30.</ref>
Navnet SIPO blev ændret, da det gav associationer til den tyske [[Sicherheitsdienst]] (SD) og [[HIPO]].
Leder af REA blev den tidligere statsadvokat og byretsdommer [[Troels Hoff]], og for den politimæssige ledelse stod politikommissær [[H.C. Andersen (kriminalkommissær)|H.C. Andersen]].
Line 77 ⟶ 78:
| url = http://www.information.dk/196420
}}</ref>
og de danske efterretningstjenester ansatte tidligere nazister til at give dem information om kommunister.
Det danske politi kom i juni 1947 i kontakt med en person "W", der fik betaling for oplysninger om kommunister.
Identiteten på "W" er ikke beskrevet, men oplysninger tyder på, at han havde haft tilknytning til den tyske efterretningstjeneste, [[Abwehr]].<ref name="PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989">{{Cite book
| author = [[Regin Schmidt]]
| title = PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989
Line 101 ⟶ 102:
 
=== PET oprettes ===
Danmark underskrev den [[Nordatlantiske Traktat]] den 4. april 1949, hvilket betød, at Danmark skulle have en effektiv efterretningstjeneste.
Der skete ændringer med [[Forsvarets Efterretningstjeneste]], og politiets sikkerhedstjeneste tog navneforandring fra REA til "Politiets Efterretningstjeneste" eller PET og fik tilført mere personale.
Den ny leder af PET blev tidligere politimester fra Aabenraa, [[Ernst Brix]].
Ydermere blev PET tilført mere personale. Juristerne [[Ernst Mogens Jensen]], [[Arne Nielsen (PET-chef)|Arne Nielsen]] og [[Ole Stevns]] blev ansat i ledelsen.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 80.</ref>
 
Hvad der er kaldt "en af de mest spektakulære spionsager i PET's historie", er den såkaldte ''[[Runasagen|Runasag]],'' der udspandt sig i [[1950'erne]].
I [[1950]] fik sikkerhedstjenesten et tip om, at kaptajnen på skibet ''Runa'', den danske statsborger [[Carl Emanuel Petersen]], havde kontakt til østtyske og sovjetiske myndighedspersoner i østtyske havne.
PET benyttede [[telefonaflytning]]er, brevåbninger og [[dobbeltagent]]er i sagen, og den 8. juni [[1959]] blev fem personer anholdt, og senere to til.
De syv blev fundet skyldige i [[spionage]] og idømt fra halvandet til fem års fængsel kort før julen 1959.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 110–116.</ref>
 
I [[1951]] fik sikkerhedstjenesten kendskab til, at [[Olaf Olsen]] udleverede personoplysninger til [[Sovjetunionen]].
Af hensyn til deres kilde undlod man at føre sag mod Olsen.<ref>{{Cite news
| author = [[Morten Pihl]] og [[Christina Agger]]
Line 131 ⟶ 132:
}}</ref>
 
I [[1960]] opdagede PET til deres overraskelse, at den daværende leder af [[SF - Socialistisk Folkeparti|Socialistisk Folkeparti]] og tidligere kommunist [[Aksel Larsen]] samarbejdede med amerikanerne, ved under hemmelige møder at overgive information til [[Grant Olson]], en [[attaché]] ved den amerikanske ambassade.
PET's chef Mogens Jensen protesterede overforover for amerikanerne, men efter udenrigsminster [[Jens Otto Krag]] blev involveret, fik PET besked på at acceptere kontakten mellem den amerikanske efterretningstjeneste og Aksel Larsen.
PET fik tilgengældtil gengæld mødereferaterne og mulighed for at stille spørgsmål til Aksel Larsen gennem amerikanerne.
Amerikanernes kontakt varede fra november 1958 til maj 1969, men der var øjensynligt ingen møder mellem 1965- og 1967 på grund af Larsens misbilligelse af USA's involvering i [[Vietnamkrigen]].<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 160–163</ref>
 
I [[1963]] fik PET til opgave at undersøge sagen, som involverede ''[[Firmaet]]'' og [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]. ''Firmaet'' var en halvprivat [[Antikommunisme|antikommunistisk]] organisation, der havde foretaget en flerårig aflytning af folketingsmedlem og næstformand i DKP, [[Alfred Jensen (politiker)|Alfred Jensen]].<ref>[http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind5/ber/kap09.html 7. KONKLUSION – STAY-BEHIND OG FIRMAET – PET-KOMMISSIONENS BERETNING BIND 5<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Hvad der er blevet kaldt "en af de vigtigste [[KGB]]-agenter i Danmark under hele [[den kolde krig]]" blev hvervet i [[1961]]. Agenten fik dæknavnet ''[[Dat]]'' og virkede indenforinden for området videnskab og teknik i over 22 år. Ved mindst 150 møder med KGB i Danmark leverede han og hans hustru med dæknavnet ''Zoya'' materiale fra [[Danmark Tekniske Bibliotek]], [[Forskningscenter Risø]] og [[Forsvarets Forskningstjeneste]].
Efter tip fra [[Atomenergikommissionen]] foretog PET undersøgelser af ''Dat'' i 1965–19671965-1967, men fandt, at intet var "fremkommet til bestyrkelse af" mistanke om spionage.
Heller ikke efter, at PET modtog oplysninger fra dobbeltagenten [[Oleg Gordijevskij]] i [[1970'erne]], kom ''Dat'' og ''Zoya'' under særlig mistanke. Først efter Berlinmurens fald kom oplysninger fra udlandet om de to, og PET overvejede en [[straffesag]].<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 177–178. {{Cite book
| title = PET's overvågning af Danmark Kommunistiske parti 1945–1989
| volume = 6
Line 147 ⟶ 148:
}} Afsnittet "Spionen, der slap fri"</ref>
 
''Dat'' og ''Zoya'' var en del af et større spionnetværk, der af PET-kommissionen blev kaldt "den alvorligste ideologisk-motiverede spionageaktivitet foretaget på dansk jord i 1960’erne": [[Kholm-gruppen|''Kholm''-gruppen]]. Agenten, ''Kholm'', der gav navn til gruppen, var biokemiker og amerikansk statsborger. og forudenForuden ham bestod gruppen ifølge PET's oplysninger af seks danske statsborgere ifølge PET's oplysninger.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 176</ref>
 
I slutningen af 1960'erne førte PET en dobbeltagent i den såkaldte ''[[Operation Samson]]''.
Kilden havde haft kontakt til danske nazister, og fik senere som agent infiltreret det [[Trotskisme|trotskistiske]] miljø, hvorfra kilden leverede information til PET.
Gennem de såkaldte ''[[Fredens Hav]]''-arrangementer lykkedes det PET at få kilden hvervet som Stasi-agent i 1968.
Derved fik PET adgangindblik i Stasi's hvervningsaktioner og -metoder og ydermere mulighed for at identificere danske statsborgere med kontakt til Stasi.
Stasi ønskede dog information om den danske venstrefløj, så som Stasi-agent leverede dobbeltagenten information om [[Venstresocialisterne]] og danske trotskister til Stasi med PET's accept.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 179–181.</ref>
 
En anden lignende sag var PET's føring af [[Julie Szabad]], der infilterede [[Danmarks Kommunistiske Ungdom]]. Hun blev hvervet i [[1967]] og rejste med unge kommunister til Østtyskland i [[1968]] og [[1969]]. Under opholdet i 1969 lod hun sig hverve som Stasi-agent, men PET ønskede ikke at føre hende som dobbeltagent og forbød hende at rejse til Østtyskland igen.<ref name="Stasi og Danmark">{{Cite book
| author = [[Mette Herborg]] og [[Per Michaelsen]]
| title = Stasi og Danmark
Line 170 ⟶ 171:
 
I [[1965]] blev PET involveret i efterforskninger om en trotskistisk bombesag, [[Randersbomben]].<ref>[http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind9/ber/kap07.html PET-Kommissionens rapport, bind 9, kapitel 7].</ref>
Senere, i 1969, blev PET involveret i en anden sag med den trotskistiske gruppering [[Trotylbanden]], som havde sjåletstjålet [[trotyl]] fra Hæren. PET havde modtaget oplysninger om, at debanden planlagde militante aktioner mod firmaerne [[Terma]] og [[DISA]].<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 196–198.</ref>
 
==== Nedsættelse af Wambergudvalget ====
Siden begyndelsen af Den Kolde Krig havde der været debat om PET's registreringer af borgere.
Særlig i 1964 blussede debatten op.
[[Mads Nissen Styrk]], en debattør og venstrefløjsaktivist, påstod omkring årsskiftet 1963/1964, at antallet af registreringer af danske statsborgere var 400.000.
SF foreslog en undersøgelse af PET, og regeringspartiet Det Radikale Venstre kom med idéenideen om et kontrolorgan.
PET's daværende chef, Mogens Jensen, oplyste [[Hans Erling Hækkerup|Hans Hækkerup]], at PET systematisk registrerede medlemmer af SF.
Man var derfor klar over i regeringen, at hvis man oprettede et parlamentarisk kontrolorgan, skulle man enten holde SF uden for udvalget eller fortælle partiet, at dets medlemmer blev systematisk registreret.
Enden blev, at regeringen i sommeren 1964 nedsatte et 4-fire mand stort udvalg med tavshedspligt, hvor også repræsentanter fra PET og Forsvars-, Justits- og Udenrigsministerierne havde mulighed for at deltage. I daglig tale kom det til at hedde [[Wambergudvalget]] og skulle "føre tilsyn med politiets efterretningstjenestes registrering og videregivelse af oplysninger".<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), siderne 186–189.</ref>
 
I december 1965 gav Warmbergudvalget udtryk for, at de ville udføre stikprøvekontrol af det 20.000 kartotekskortskartotekskort store arkiv hos Afdeling E, Københavns Politi.
Straks efter gav Justitsministeret ordre til, at arkivet skulle destrueres, og udvalget havde derfor ikke noget at kontrollere.
Da afdelingen heller ikke længere havde noget arkiv, blev det besluttet, at Afdeling E skulle føres ind under PET.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), side 196.</ref>
PET blev dermed landsdækkende.
 
Line 189 ⟶ 190:
[[Fil:Knud Thestrup.jpg|thumb|[[Knud Thestrup]], her fotograferet i 1944. Thestrup var justitsminister da Regeringserklæringen blev udsendt i 1968.]]
I januar 1968 fik Danmark ny VKR-regering under statsminister [[Hilmar Baunsgaard]].
Regeringspartiet [[Det Radikale Venstre]] anså det for et problem, at PET registrerede personpersoner udelukkende på baggrund af medlemskab af politiske partier.<ref name="Hårde tider">Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Kapitel 6.</ref>
Efter et møde i [[Regeringens Sikkerhedsudvalg]] fremkom regeringen med en [[Regeringserklæringen 1968|erklæring]] den 30. september 1968, hvorhvori det blandt andet hed, at:<ref name="Regeringserklæringen og PET's registreringer på det politiske område 1968-1989">{{Cite book
| title = Regeringserklæringen og PET's registreringer på det politiske område 1968-1989
| year = 2009
Line 197 ⟶ 198:
}}</ref>
{{citat2|…registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.}}
Et hemmeligt tillæg af 14. september 1968 bestemte, at registreringen af danske statsborgere kunne foretages for eksempel for personer, dersom enkeltvis eller som gruppe udøver virksomhed, der "er egnet til at forårsage uroligheder", eller personer, der har forbindelse til udlændinge, der formodes af udøve forbrydelse mod rigets selvstændighed og sikkerhed.<ref name="Regeringserklæringen og PET's registreringer på det politiske område 1968-1989"/>
Formuleringen "er egnet til at forårsage uroligheder" betød, at personer involveret i bombesprængninger og [[gadekamp]]e, kunne registreres.
Konkret kunne trotskister, anarkister og medlemmer af [[Venstresocialisterne]] registreres.<ref name="Hårde tider"/>
Udlændige, der formodesformodedes afat udøve spionage, var personer fra Østblokken,
så personer, der havde kontakt til ambassademedarbejdere eller rejstrejste i Østblokken, kunne registreres. Det omfattede stort set samtlige fremtrædende medlemmer af DKP.<ref name="Hårde tider"/>
 
I et yderligere notat præciserede PET's daværende chef, [[Arne Nielsen (PET-chef)|Arne Nielsen]], den 19. december 1968, at ledende medlemmer af DKP, Venstresocialisterne, [[Danmarks Kommunistiske Ungdom]] og [[Socialistisk Ungdoms Forum]] kunne registreres.<ref name="Hårde tider"/>
 
=== 1970'erne ===
I begyndelsen af [[1970'erne]] tog PET kontakt til den dansk trotkist [[Kasper Neergaard]].
To PET -medarbejdere udgav sig for at være fra et svensk magasin og tilbød Neergaard penge.
Baggrunden til PET's kontakt var blandt andet, at de havde fået oplysninger om, at der skulle være et sprængstoflaboratorium i det trotkistisk miljø i København, og at udenlandske myndigheder mente, at der foregik våbentransporter på dansk grund.
Neergaard fortalte PET om arbejdet med sprængstoffer, men den 31. oktober 1971 stoppede PET's kontakt til Neergaard. I en artikel i ''Politiken'' afslørede Neergaard de to PET-medarbejdere.
Efter denne sag ændrede PET procedurene for håndtering af deres kilder.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), siderne 201–203.</ref>
 
I midten af halvfjerdserne førte en PET -overvågning af [[Bent Weibel]], der var medejer af våbenfabrikken [[Wejra]], til en sag om spionage, og Weibel modtog en dom på 8 års fængsel.
Gennem aflytning af Weibels telefon opdagede PET også, at der også skete overtrædelse af [[våbenloven]], og at de involverede søgte at omgå beskatning.
Sagen førte til, at [[Johan Schrøder (erhvervsmand)|Johan Schrøder]] og en anden Wejra-aktionær idømtes otte måneders fængsel den 12. marts 1980 i [[Frederiksberg Birkeret]].<ref>{{Cite news
| author = [[Ulrik Dahlin]]
| title = 'Det er bare et spørgsmål om at holde kæft'
Line 222 ⟶ 223:
}}</ref>
 
I slutningen af 1976 begyndte PET også en overvågning af en anden dansk virksomhed, de mistænkte for ulovlig eksport til [[Østblokken]].
Der var tale om virksomheden [[Allimex]] med en østrigsk statsborger i spidsen.
Ifølge efterforskningen havde Allimex eksporteret natkameraer og 750 mikronfoner indbygget i slipsenåle.
En af de ansatte var en dansk [[svagstrømsingeniør]] der havdemed forbindelse til Stasi og [[GRU]], og PET afhørte ham i [[1987]].
Med Frederiksbergs kriminalpoliti blev der udarbejdet et anklageskrift, men sagen strandede af ukendte årsager hos [[Rigsadvokaten]] eller Justitsministeriet.
Ejeren og de danske direktører immigrerede til [[Schweiz]] i begyndelsen af [[1980'erne]].
Line 235 ⟶ 236:
}} side 203–204</ref>
 
PET fik i 1978 afsløret [[Jörg Meyer]], en Romeo-agent, der virkede for [[Stasi]]. Med et charmerende væsen forførte han en række kvinder heriblandt den 29-årige danske sprogstuderende Karen Vinten, som han overtalte til at ansøge om job hos det danske Udenrigsministerium og stjæle dokumenter derfra. Meyer blev idømt en straf på 6 års fængsel, mens kvinden fik halvandet års fængsel.<ref>{{Cite book
| author = [[H.B. Foged-Christiansen]]
| year = 1980
Line 250 ⟶ 251:
 
Sidst i 1970'erne udviste Danmark [[CIA]]-agenter, efter de ulovligt havde aflyttet den nordkoreanske ambassade i København.
Af hensyn til USA blev udvisningen hemmeligholdt, og offentligheden fik først kendskab til sagen i 2012.<ref>{{Cite news
| author = Ritzau
| title = PET-chef: Vi smed CIA ud af Danmark
Line 625 ⟶ 626:
I efterforskningen af våbenrøveriet mod [[Antvorskov Kaserne]] den 4. januar 2009 medvirkede Center for Organiseret kriminalitet også, og [[Politiets Aktionsstyrke]] og Observations­styrke deltog i anholdelserne.<ref>[https://www.pet.dk/Organiseret%20kriminalitet/Vaabenroeveri.aspx Våbenrøveri mod Antvorskov kaserne]</ref>
 
[[Fil:Yahya Hassan.jpg|thumb|[[Yahya Hassan]]. Digteren har været blandt de usædvanlige personer, som PET har måtte beskytte.|alt=]]
=== Livvagtsopgaver ===
Personbeskyttelsen foregår med PET's livvagtsstyrke som beskytter medlemmer af regeringen, enkelte politikere og udenlandske ambassadører samt medlemmer af [[Det danske kongehus|Kongehuset]].
Line 834 ⟶ 835:
| url = http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/08/125512.htm
}}</ref>
I deres rapport udgivet i juni 2009 skrev PET-kommissionen, at PET og Justitsministeriet ikke havde lagt hindringer i vejen for [[Lyngby Politi]] i opklaringen af et røveri i 1983, og at Lyngby Politi fik de nødvendige oplysninger.<ref>{{Cite news
| author = [[Morten Pihl]], [[Carsten Ellegaard]] og [[Jette Elbæk Maressa]]
| title = PET frifundet i Blekingegade-sag
Line 842 ⟶ 843:
}}</ref>
 
At PET-kommissionen frifandt PET, betød dog ikke, at deres rolle i sagen om Blekingegadebanden var færdigbehandlet.
Allerede før PET-kommissionen aflagde deres rapport planlagde justitsminister [[Lene Espersen]] en ny kommission, der skulle undersøge Blekingegadesagen.<ref>{{Cite news
| author = [[Trine Jørgensen]]
| title = Peter Øvig vil hjælpe med PET-undersøgelse
Line 853 ⟶ 854:
Yderligere debat om PET skabtes af bogen om efterforskningslederen af sagen om [[Blekingegadebanden]], [[Jørn Moos]].
Denne bog, ''Politiets hemmeligheder'', blev udgivet i efteråret 2009,
og deri hævdede Moos, at PET lå inde med oplysninger, og at PET hindrede det øvrige politi i at opklare bandens kriminalitet.
I bogen påstod han, at banden nærmest arbejdede under PET-beskyttelse.
En af forfatterne til bogen, journalisten [[Anders-Peter Mathiasen]], kaldte det "den vildeste historie, jeg endnu har beskæftiget mig med".<ref>{{Cite news
| author = [[Ulrik Dahlin]]
Line 870 ⟶ 871:
}}</ref>
 
Kommissionen blev nedsat med landsdommer [[Jens Rosenløv]] som formand, og den planlagde at afhørerafhøre 65 mennesker i første halvår af 2012.<ref>{{Cite news
| author = Ritzau
| title = 65 skal afhøres om Blekingegade-banden
Line 877 ⟶ 878:
| url = http://www.lorry.dk/artikel/86530
}}</ref>
Under undersøgelsen i [[Østre Landsret]] oplyste en PET-betjent/analytiker i februar 2012, at han havde udfærdiget en cirka 10-siders sider lang rapport om banden i foråret 1986. Rapporten var afleveret til [[Per Larsen (chefpolitiinspektør)|Per Larsen]].
Kommissionen kunne ikke umiddelbart finde rapporten iblandtblandt de cirka 200.000 sider, de lå inde med.<ref>{{Cite news
| author = ritzau / kris
| title = PET fik tip om Blekingegadebanden
Line 884 ⟶ 885:
| url = http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48052658:pet-fik-tip-om-blekingegadebanden.html
}}</ref>
Men i april 2012 havde kommissionen fundet dokumentet, og PET-betjenten kom til en fornyet afhøring.
I rapporten var Blekingegadebanden beskrevet som "særdeles professionel og veltrænet" , at de sandsynligvis havde begået flere grove røverier og var parate til at begå flere for at skaffe penge til [[PFLP]].<ref>{{Cite news
| author = Ritzau
Line 1.006 ⟶ 1.007:
 
DR's Emmy-belønnede tv-serie ''[[Livvagterne]]'' skildrede i dramatisk fiktionsform PET's livvagtsstyrke og deres arbejde.
Optagelserne begyndte i december 2007, og serien sendtes første gang i [[2009]].<ref>{{Cite news
| title = Livvagterne: Ny drama-serie til DR1
| url = http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2007/05/09/Livvagterne+Ny+dramaserie+til+DR1.htm
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Politiets_Efterretningstjeneste"