Wikipedia

Helt: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Mellemrumkorrektion
Definitioner på heroer og kulturhelte.
Linje 2:
{{Harflertydig4|for anden brug af udtrykket ''helt'', se også [[Hero (flertydig)]]}}
[[Fil:Tomb ascribed to Xerxes I.jpg|thumb|Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende [[Artaxerxes 1.]], der modtog helten [[Themistokles]] på flugt fra sine egne.]]
En '''helt''' (og '''heltinde''') er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre. En kvindelig'''hero''' var i [[græsk mytologi]] en helt, benævnesder takket være sine gerninger vandt en plads blandt Olympens guder. Dertil har ogsåman '''heltindekulturheltene''', der hjalp menneskeheden til at forbedre sine kår, såsom [[Prometheus]], der stjal [[ild]]en fra guderne og skænkede den til menneskene; og [[Herakles]], der udryddede vilde dyr, der var en trussel mod befolkningen. <ref>John Pinsent: ''Græske myter og sagn'' (s. 105), forlaget Chr. Schibsted, Oslo, 1969</ref>
 
== Etymologi ==
Det [[græsk (sprog)|græske]] ord ἥρως (hḗrōs, '''hero''') betyder "helt" eller "herre", og har sandsynligvis sin oprindelse fra [[sanskrit]] ''*ser'', som betyder "at beskytte". Deraf [[gudinde]]n [[Hera]]s navn. Hos [[Homer]] viser ordet til alle krigere, der deltog i kampene om [[Troja]]. Men også [[idræt]]sudøvere, [[general]]er, [[politiker]]e og lovgivere kunne dyrkes som helte og halvt guddommelige skabninger. Denne [[kult]]us aftog imidlertid i takt med de [[demokrati]]serende samfundsbevægelser, der skød fart i det græske kulturområde i 500-tallet f.Kr.<ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 180), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5</ref>
 
Man mener også at guddomme, der på grund af en svækkelse af deres kult regnedesblev regnet for mindre end de øvrige guder, blev degraderet til hero. Således dækkerdækkede begrebet flere forskellige typer af heroer. Gamle svækkede guddomme, [[sagnkonge|mytiske konger]] og andre, der sås som stamfædre til de græske [[bystat]]er,; fremtrædende borgere, hvis liv eller død man forbandt noget heroisk ved, og almindelig familiekult. Selve dyrkelsen var ens for dem alle, nemlig [[ofring]]er ved gravene. Det sted, hvor en hero var død, var således af betydning for, hvor han dyrkedesblev dyrket.
 
[[Artemistemplet i Efesos]] blev [[brandstiftelse|stukket i brand]] i [[356]] [[f.Kr.]], af [[Herostratos]] i forsøget på at blive berømt, deraf udtrykket [[herostratisk berømmelse]].
Linje 13:
Den [[Hedenskab|hedenske]] dyrkelse af heroerne smeltede senere sammen med den [[Kristendom|kristne]] ærbødighed for [[martyr]]erne.<ref>Martin Schwarz Lausten: ''Kirkehistorie'' (s. 64), forlaget ANIS, Frederiksberg 1997, ISBN 87-7457-202-4</ref>
 
Diacetylmorfin blev opfundet i [1874]], men da medicinalfirmaet [[Bayer]] lancerede det som en hostemedicin[[hoste]]medicin i [[1895]], var det under navnet "[[Heroin]]", fordi indtag af medicinen ganske uventet fremkaldte en uforfærdet, "heroisk" opførsel hos [[soldat]]er.<ref>[http://heroininfo.org/heroin_facts.html Heroine Drug History & Facts<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Efterhånden opdagede man, at diacetylmorfin i virkeligheden er et stærkt vanedannende [[rusmiddel]].
 
==Antikkens helte==
[[Fil:Achilles byTroilus LycomedesMAN LouvreNapoli Ma2120Inv5999.jpg|thumb|left|DenRomersk græske[[statue]], herotolket som [[Achilleus|Akhilles]]; imed kong [[Priamos]]' søn Troilos, som han har slået ihjel. I [[græsk mytologi]] harvar en hero ofte en [[halvgud]].]]
I [[græsk mytologi]] er heltene specielt begunstigede af [[græske guder|gud]]erne, men ikke udødelige. Mest kendt er [[Odysseus]], [[Achilleus|Akhilles]] og [[Herakles]].▼
 
En af [[Sparta]]s generaler, [[Brasidas]], sørgede for, at spartanerne beholdt kontrollen over Amfipolis under slaget om byen i [[422 f.Kr.]], hvor han selv blev dræbt. Han blev dyrket som helt i Amfipolis efter sin død, og fejret med årlige lege og [[ofring]]er.<ref>http://www.heritage-history.com/www/heritage.php?Dir=characters&FileName=brasidas.php</ref> General [[Lysandros]], også fra Sparta, blev efter sin død i 395 f.Kr dyrket som en gud i flere [[bystat]]er, og [[Samos]] kaldte sin [[Hera]]-[[festival]] ''Lysandreia''.<ref>[http://www.gtp.gr/LocInfo.asp?infoid=68&code=EGRNSA2&PrimeCode=EGRNSA2&Level=5&PrimeLevel=5&IncludeWide=0&LocId=8344 Ancients' feasts, games and rituals SAMOS (Island) NORTH AEGEAN - GTP<!-- Bot genereret titel -->]</ref>▼
▲I [[græsk mytologi]] er heltene specielt begunstigede af [[græske guder|gud]]erne, men ikke udødelige. Mest kendt er [[Odysseus]], [[Achilleus]] og [[Herakles]].
 
Så godt gik det ikke for en tredje spartansk krigshelt, [[Pausanias (hærfører)|Pausanias]], der førte den græske hær til sejr over persernes general Mardonius under slaget ved [[Plataiai]] i [[479 f.Kr.]] Han frigav persiske [[Tjenestemand|tjenestemænd]] og slægtninge af [[Xerxes 1. af Persien|Xerxes 1.]], og sendte dem til kongen med et brev, som tilbød Xerxes både Sparta og resten af [[Grækenland]], hvis han selv måtte gifte sig med kongens datter. Til sidst blev han kaldt hjem til Sparta under mistanke om [[forræderi]], men søgte tilflugt i et [[tempel]]. [[Efor]]erne satte imidlertid vogtere foran dørene, og da Pausanias til sidst vaklede ud af templet, var han så afkræftet af [[sult]], at han faldt død om. ▼
▲En af [[Sparta]]s generaler, [[Brasidas]], sørgede for, at spartanerne beholdt kontrollen over Amfipolis under slaget om byen i 422 f.Kr, hvor han selv blev dræbt. Han blev dyrket som helt i Amfipolis efter sin død, og fejret med årlige lege og [[ofring]]er.<ref>http://www.heritage-history.com/www/heritage.php?Dir=characters&FileName=brasidas.php</ref> General [[Lysandros]], også fra Sparta, blev efter sin død i 395 f.Kr dyrket som en gud i flere [[bystat]]er, og [[Samos]] kaldte sin Hera-[[festival]] ''Lysandreia''.<ref>[http://www.gtp.gr/LocInfo.asp?infoid=68&code=EGRNSA2&PrimeCode=EGRNSA2&Level=5&PrimeLevel=5&IncludeWide=0&LocId=8344 Ancients' feasts, games and rituals SAMOS (Island) NORTH AEGEAN - GTP<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I [[Athen]] fik den klassiske heltedyrkelse et sidste opsving efter [[slaget ved Marathon]] i [[490 f.Kr.]], men allerede det følgende år blev sejrherren og helten [[Miltiades den Yngre|Miltiades]] tiltalt for forræderi og idømt en drakonisk [[bøde]] på 50 talenter. Det kunne han naturligvis ikke betale, og han blev sat i [[fængsel]], hvor han snart døde af [[koldbrand]]. Den anden store helt fra [[perserkrigene]], Athens ypperste politiker, [[Themistokles]], blev [[Ostrakisme|ostrakiseret]] og gik i [[eksil]] på [[Argos]], men dernæst mistænkt for forræderi, og så sig tvunget til at søge tilflugt hos kong [[Artaxerxes 1.]] I persisk tjeneste blev han [[guvernør]] i [[Magnesia (Grækenland)|Magnesia ved Mæander]] frem til sin død i [[459 f.Kr.]]<ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 181)</ref>▼
▲Så godt gik det ikke for en tredje spartansk krigshelt, [[Pausanias (hærfører)|Pausanias]], der førte den græske hær til sejr over persernes general Mardonius under slaget ved [[Plataiai]] i 479 f.Kr. Han frigav persiske tjenestemænd og slægtninge af [[Xerxes 1. af Persien]], og sendte dem til kongen med et brev, som tilbød Xerxes både Sparta og resten af [[Grækenland]], hvis han selv måtte gifte sig med kongens datter. Til sidst blev han kaldt hjem til Sparta under mistanke om [[forræderi]], men søgte tilflugt i et [[tempel]]. [[Efor]]erne satte imidlertid vogtere foran dørene, og da Pausanias til sidst vaklede ud af templet, var han så afkræftet af sult, at han faldt død om.
 
▲I [[Athen]] fik den klassiske heltedyrkelse et sidste opsving efter [[slaget ved Marathon]] i 490 f.Kr, men allerede det følgende år blev sejrherren og helten [[Miltiades den Yngre|Miltiades]] tiltalt for forræderi og idømt en drakonisk [[bøde]] på 50 talenter. Det kunne han naturligvis ikke betale, og han blev sat i [[fængsel]], hvor han snart døde af [[koldbrand]]. Den anden store helt fra [[perserkrigene]], Athens ypperste politiker, [[Themistokles]], blev [[Ostrakisme|ostrakiseret]] og gik i [[eksil]] på [[Argos]], men dernæst mistænkt for forræderi, og så sig tvunget til at søge tilflugt hos kong [[Artaxerxes 1.]] I persisk tjeneste blev han [[guvernør]] i [[Magnesia ved Mæander]] frem til sin død i 459 f.Kr.<ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 181)</ref>
 
== Helte i nyere tid ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Helt"