'''Mikhail Mikhajlovitj Bakhtin''' ({{lang-ru|Михаи́л Миха́йлович Бахти́н}}, {{Lit|Mikhaíl Mikhájlovitj Bakhtín}} eller ''Bachtin''<ref>[http://bachtin.wordpress.com/about/ Bachtin eller Bakhtin]</ref>;født [[17. november]] [[1895]]. –død [[7. marts]] [[1975]]) var en [[Rusland|russisk]] [[litterat]] og [[semiotik]]er. Han brugte det meste af sit liv i eksil i Kazakhstan, fordi hans teorier ikke behagede det stalinistiske regime. Hans særdeles originale syn på litteratur og sprog har siden fundet bred anvendelse i vestlig post-moderne teori. Blandt hans vigtige ideer er ideen om at sproglige tegn nødvendigvis er dialogiske og polyfone – det vil sige at deres betydning opstår i et spændingsfelt af de stemmer der har brugt ordet igennem tiden og som stadig klinger i ordet. Denne indsigt brugte han til at forstå hvordan romaner er opbygget af mange andre stemmer end bare forfatterens, et fænomen som Bakhtin kaldte ''heteroglossia''. I beskrivelsen af literærelitterære genrer brugte han også begrebet "''kronotop''" til at beskrive den forestillingsverden i et nexus af imaginært tid, sted og sociale forhold i hvilken romaner udspiller sig. I sine vigtigste værker analyserede han [[Fjodor Dostojevskij|Dostojevskijs]] og [[François Rabelais|Rabelais]]' romaner, i sin analyse af Rabelais gjorde han brug af begrebet "karnevalsk" (carnevalesque) til at beskrive de ofte groteske litterære universer .<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Russisk_og_sovjetisk_litteratur/Mikhail_Mikhajlovitj_Bakhtin Mikhail Bakhtin i Den Store Danske Encyklopædi]</ref><ref>[http://bachtin.wordpress.com/about/om-m-m-bachtin/ Bachtinselskabet]</ref>
