Ernest Rutherford: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet (fra engelsk wiki) - men der er problemer med engelske titler samt noget engelsk noteteknik jeg ikke kan gennemskue |
Pugilist (diskussion | bidrag) m begyndt lidt småret |
||
Linje 42:
Rutherford blev født i [[New Zealand]]. Efter at have fået sin universitetsgrad fra [[Canterbury Universitet]], rejste han i [[1895]] til [[England]] for at fortsætte sine studier ved [[Cavendish Laboratoriet]] ved [[Cambridge Universitet]]. Her opdagede han og navngav [[alfastråling]] og [[betastråling]].
I [[1898]] blev Rutherford ansat som professor i fysik på [[McGill Universitet]]et i [[Canada]] hvor han viste at [[radioaktivitet]] var den spontane [[fission|spaltning]] af atomer. Dette arbejde gav ham [[Nobelprisen i kemi]] i 1908. Han bemærkede at en prøve af radioaktivt materiale altid brugte den samme tid om at halvere sin aktivitet – prøvens [[halveringstid]]. Han brugte denne observation til at bestemme [[Jorden]]s alder. Den var meget højere end det, de fleste daværende forskere forventede.
I [[1907]] blev han ansat som professor i fysik på [[University of Manchester]]. Der opdagede han atomkernen ved at beskyde et guldfolie med [[alfastråling]] og blev den første succesfulde [[alkymi]]st: han omdannede [[kvælstof]] til [[ilt]]. Mens han arbejdede med [[Niels Bohr]] (som fandt ud af at elektroner bevæger sig i bestemte baner), spekulerede Rutherford over muligheden for eksistensen af [[neutron]]er, som kunne neutralisere [[proton]]ernes positive ladning og forhindre [[atom]]et i at eksplodere.
Linje 53:
[[File:Ernest Rutherford 1892.jpg|thumb|left|Rutherford 21 år gammel.]]
Ernest Rutherford var søn af James Rutherford, en bonde, og hans kone Martha Thompson, oprindeligt fra [[Hornchurch]], [[Essex]] i England.<ref>{{cite encyclopedia|first=A.H.|last=McLintock|encyclopedia=An Encyclopaedia of New Zealand|title=Rutherford, Sir Ernest (Baron Rutherford of Nelson, O.M., F.R.S.)|edition=1966|date=18 September 2007|url=http://www.teara.govt.nz/en/1966/rutherford-sir-ernest/1|publisher=Te Ara – The Encyclopedia of New Zealand| isbn=978-0-478-18451-8|accessdate=2 April 2008}}</ref> James havde emigreret til New Zealand fra [[Perth
Han studerede på Havelock School og derefter [[Nelson College]] og vandt et stipendium til at studere på [[Canterbury College, New Zealand University]], hvor han deltog i "debating society" (debatteringsselskabet) og spillede [[rugby]].<ref>{{cite encyclopedia|first=John|last=Campbell|encyclopedia=An Encyclopaedia of New Zealand|title=Rutherford, Ernest|date=30 October 2012|url=http://www.TeAra.govt.nz/en/biographies/3r37/rutherford-ernest|publisher=Te Ara – The Encyclopaedia of New Zealand|accessdate=1 October 2013}}</ref> Efter at have fået sin [[BA]], [[MA]] og [[BSc]], og lavet to års forskning, hvor han opfandt en ny form for [[radiomodtager]], blev Rutherford i 1895 tildelt 1851 [[Research Fellowship fra Royal Commission for Exhibition of 1851]]<ref>1851 Royal Commission Archives</ref>, for at rejse til England for postgraduate studium ved [[Cavendish Laboratory, University of Cambridge]].<ref name="Venn">{{acad|id=RTRT895E|name=Rutherford, Ernest}}</ref> Han var blandt de første af 'udlændinge' (dem uden en Cambridge-grad) lov til at forske på universitetet under den inspirerende ledelse af [[J.J. Thomson]], hvilket fremkaldte jalousi fra de mere konservative medlemmer af den hollandske broderskab. Med Thomsons opmuntring lykkedes det at opdage [[radiobølge]]r på en halv mil og holdt kort verdensrekordet for den afstand, over hvilken [[elektromagnetiske bølger]] kunne opdages, men da han fremlagde sine resultater på [[British Association Meeting]] i 1896, opdagede han at han havde været omgå af en anden forelæser, ved navn [[Guglielmo Marconi|Marconi]].
| |||