Grethe Bartram: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Noget kursiv retning - ikke matchende antal ' |
m →Baggrund: Linkfiks |
||
Linje 28:
== Baggrund ==
Grethe Bartrams forældre og deres omgangskreds var medlemmer af [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP). Hjemmet var fattigt. Hun voksede op som nummer to af otte børn. Faderen, Niels Peter Christopher Bartram (født [[1896]]) var [[Sønderjylland|sønderjyde]] og havde derfor deltaget i [[1. verdenskrig]] på [[Tyskland|tysk]] side. Grundet [[granatchok]] havde han svært ved at arbejde, men han han havde fået skabt et lille værksted med cykelreparation i [[
Klostergade]], hvor familien boede i nummer 70 <ref>Wolthers og Herlufsen 2006, s. 83. Familiens adresse fremgår af den illegale publikation ''[[Aarhus Ekko]]'', december 1943, forsiden (omtale af dom over 16-årige Hans Andreas Bartram) og 15. december 1944, s. 3 (likvideringsforsøg mod Grethe Bartram), optrykt i ''DKP og Frihedskampen'', bind 17, 1996, s. 141 og bind 18, 1996, s. 214)</ref>. Som 13-årig forlod Grethe Bartram skolen efter [[mellemskole|2. mellem]] og arbejdede et par år på den [[Kellerske Anstalt]] i [[Brejning (Vejle Kommune)|Brejning]], før hun fik arbejde på [[Mammens Emballage A/S|Mammens Æskefabrik]] i Aarhus. Som 16-årig blev hun [[gravid]] og [[12. juli]] [[1941]] gift med en ung maskinarbejder, Frode Thomsen (født [[28. marts]] [[1920]]), som hun havde mødt på æskefabrikken. Samlivet ophørte i sommeren [[1943]]) og sønnen, [[Benny Gudmund Thomsen|Benny Gudmund]], blev sat i pleje hos [[svigermoder]]en, hvorefter Grethe Thomsen blev ansat på den Kellerske Anstalt i Brejning som [[tjenestefolk|husassistent]].
| |||