Talord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 90.185.130.58, fjerner ændringer fra Savfisk (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
også distributivtal og multiplikativtal på latin og andre sprog
Linje 10:
 
Talordene fra 50 til 90 er (i lighed med de franske talord for 80 og 90) baseret på et [[Talsystem#grundtal 20|vigesimalt]] system, som ikke kendes fra de øvrige skandinaviske sprog. Det vil sige at tyve bruges som base - der er tale om en sneseberegning (en snes=20): ''[[tres]]'' (kort for ''tre-sinds-tyve'', egl. 3 gange 20, idet ordet sind betyder gange), og ''halvtreds'' (kort for ''halvtredje-sinds-tyve'', dvs. 2.5 gange 20), og tilsvarendede ''firs'' (kort for ''fire-sinds-tyve'') og ''halvfjerds'' (for ''halvfjerde-sinds-tyve''). Den lange form, som slutter på ''-indstyve'', bruges nu kun sjældent i dagligsproget i [[kardinaltal]], men anvendes stadig hyppigt i [[ordinaltal]], sammenlign fx ''to-og-halvtreds'' og ''to-og-halvtredsindstyvende''.
 
== Latinske talord ==
På latin forekommer talordene i flg. rækker.<ref>Povl Hyllested & Ulf Østergaard: Latinsk grammatik. Schultz, Kbh. 1966. §54.</ref>
 
{| class="wikitable" border="1" width=80%
|-
! width=5%|Arabertal
! Romertal
! Kardinaltal
! Ordinaltal
! Distributivtal
! Multiplikativtal
|-
|
|
| Mængdetal
| Ordenstal
| Fordelingstal
| Taladverbier
|-
| 1
| I
| unus, -a, -um (en)
| primus, -a, -um (første)
| singuli, -ae, -a (en hver)
| semel (en gang)
|-
| 2
| II
| duo, -ae, -o (to)
| secundus, -a, -um (anden)
| bini (to hver)
| bis (to gange)
|-
| 3
| III
| tres, tria (tre)
| tertius (tredje)
| terni, trini (tre hver)
| ter (tre gange)
|-
| 4
| IV
| quattuor (fire)
| quartus (fjerde)
| quaterni (fire hver)
| quater (fire gange)
|} etc.
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
==Se også==