Forskel mellem versioner af "Rebroussementsstation"

småret
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
(småret)
[[Fil:Bahnverkehr-hauptbahnhof-ffm002.jpg|right|thumb|250px|Hauptbahnhof [[Frankfurt am Main]], en klassisk rebroussementsstation]]
[[Fil:Suedbahnhof from arsenal tower vienna.jpg|right|thumb|250px|[[Wien]] Südbahnhof til højre i billede. Til venstre etableres en ny banegård og stationen bliver gennemkørselsbanegård i 2013]]
[[Fil:Liverpool Street Station Platforms.jpg|right|thumb|250px|Liverpool Street Station er én blandt flere rebroussementsstationer i [[London]] ]]
 
En '''rebroussementsstation''' ({{fr[[Fransk (sprog}})|fransk]]: 'vending', 'vende om') er en [[jernbanestation]] på en strækning, hvor [[tog]]ene kun kan køre ind i den ene ende. Toget skal dermed forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det '''rebrousserer'''. Rebroussementsstationer er som oftest bygget af pladshensyn, hvor det på grund af en eksisterende by ikke er muligt at føre [[jernbanespor]]ene gennem byen. Stationer, hvor togene kan køre ud i hver sin ende af stationen, kaldes gennemkørselsstationer.
 
Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for '''sækbanegårde''', i detidet de ligesom sækkeen sæk kun har et “hul”.
 
== Historie ==
Mange store byer i [[Europa]] har rebroussementsstationer, f.eks. [[Leipzig]], [[München]], [[Frankfurt am Main]], [[Wien]], [[Zürich]], [[Paris]], [[Madrid]] og [[London]].
 
I Danmark har man løbende ombygget rebroussementsstationerne, men stationerne i [[Lemvig]], [[Struer]] og [[Esbjerg]] fungerer fortsat som rebroussementsstationer; der er dog også mulighed for at fortsætte til [[Thisted]] fra Struer ad et gennemgående spor. På [[Aarhus Hovedbanegård]] rebrousseres de fleste tog, dog har [[Grenaabanen]] gennemgående spor. Langt flere stationer i Danmark var oprindelig rebroussementsstationer, hvorfor der hyppigt blev rebrousseret på det danske jernbanenet. F.eks. skulle der ved færdiggørelsen af den østjyske længdebane rebrousseres hele fem gange: på [[Øster Ørsted]], [[Flensborg]], [[Fredericia]], [[Aarhus]] og [[Randers]]. <ref>[http://web.archive.org/web/20040825084704/http://www.geocities.com/baja/trails/1530/rly/kurios.html Kuriositeter i danske jernbaner]</ref> Endestationer på slutningen af en jernbanestrækning defineres ikke som rebroussementsstationer, hvorfor f.eks. [[Helsingør]], [[Sønderborg]] og [[Frederikshavn]] stationer ikke regnes som sådanne. Det skyldes, at toget på en sådan station ikke skal rebroussere, dvs. vende for at køre videre ad strækningen. På andre sprog har man imidlertid andre udtryk for banegårde, der ender blindt. På tysk kaldes en sådan banegård ''Kopfbahnhof'' og på engelsk kaldes den ''Terminus'', og her dækker betegnelsen både over rebroussementsstationer på strækninger og endebanegårde.
 
For at styrke den kollektive trafik bliver flere rebroussementsbanegårde i Europa ombygget. I Zürich udvides er den eksisterende banegård, udvidet og der byggeser bygget en gennemkørselsstation til åbning i 2013 for fjerntrafikken .<ref>[http://www.durchmesserlinie.ch/en/durchmesserlinie/mehr_zug_zh.htm Ny banegård i Zürich] {{Dødt link}}</ref>. Også i Wien gennemførerer mangennemført et lignende projekt, hvor den eksisterende Südbahnhof i 2013 skaler erstatteserstattet af en ny banegård – [[Hauptbahnhof Wien]] – med gennemkørsel, og i [[Stuttgart]] ombygger man den eksisterende banegård til en gennemkørselsstation.<ref>[http://www.oebb-immobilien.at/de/Projektentwicklung/Hauptbahnhof_Wien/index.jsp Hauptbahnhof Wien]</ref> og i [[Stuttgart]] ombygger man den eksisterende banegård til en gennemkørselsstation.
 
== Trafikafvikling ==