|
社會遺產是一個基於這樣一個假設的概念，即人類通過成長接管父母的知識，態度和個性特徵。 從廣義上講，當觀點是家庭中的社會化時，社會遺產在很大程度上與社會化的內容相對應。 Pierre Bourgeois 的習慣概念一方面承認社會遺產的存在，另一方面也強調在特定條件下可以打破社會遺產。 在丹麥，“破壞者”一詞通常指打破社會遺產的人。
'''Social arv''' er et begreb, der bygger på en [[hypotese]] om, at et [[menneske]] overtager [[viden]], [[mening|holdninger]] og personlighedstræk fra [[forældre]]ne gennem [[opvækst]]en. I denne brede betydning svarer social arv stort set til det indhold, der lægges i begrebet [[Socialisering (sociologi)|socialisering]], når synsvinklen er socialisering i [[Familie (menneske)|familien]]. [[Pierre Bourdieu]]s begreb [[Pierre Bourdieu|habitus]] anerkender på den ene side eksistensen af social arv, men fremhæver på den anden side også, at det under givne vilkår er muligt at bryde den sociale arv. I [[Danmark]] anvendes ofte udtrykket [[mønsterbryder]] om personer, der bryder den sociale arv.
== Forskellige definitioner ==
=== Psykologisk definition ===
Den psykologiske definition på begrebet er "Overførsel af sociale problemer fra forældre til børn." <ref>Oprindelig udviklet af svenskeren Gustav Jonsson, jf. Ejrnæs (2005)</ref> Forskningen har senere påvist, at der er tale om arv af risikofaktorer, dvsdavs. en statistisk [[signifikans|signifikant]] højere andel af personer i risikogrupper (alkoholmisbrug, narkotikamisbrug m.v.), hvis forældre har været ude i samme type misbrug. Forskellene blandt risikogrupperne og den øvrige befolkning er imidlertid ikke så store, at det er rimeligt at tale om et arveligt mønster.<ref name="ejrnaes 2005"> Ejrnæs (2005)</ref> En anden kritik fremhæver, at det ikke kun er ''negative'' faktorer, der videreføres fra generation til generation; også ''fravær af problemer'' videreføres fra forældre til børn for de mere begunstigede dele af befolkningen.<ref name=autogeneret1>Ekspertgruppen (1999)</ref>
=== Sociologisk definition ===
Den sociologiske definition betragter ”den sociale arv” som et udtryk for miljøets betydning for børns udvikling. En belastet social, helbredsmæssighelbredsmæssige og boligmæssigboligmissig opvækst er en væsentlig del af årsagsforklaringerneårsags forklaringerne på sygdom, [[arbejdsløshed]], [[kriminalitet]] og fattigdom senere i livet.<ref name=autogeneret1 />
=== Kulturel definition ===
Begrebet "habitus" er her udgangspunktet for forståelsen af "social arv". I forlængelse heraf har Erik Jørgen Hansen, forskningsleder på SFIFIS, foretaget undersøgelser med udgangspunkt i den sociologiske fortolkning. Han understreger, at den kulturelle kapital sikrer opretholdelsen af magtfordelingen i samfundet. Gennem ophobningen af viden hos en lille samfundsklasse sikres den [[social ulighed|sociale ulighed]]. Denne tolkning af social arv betegnes også som [[chanceulighed]]. Denne type ulighed er ikke altafgørende for livsforløbetlivs forløbet, men betegenerbetegeren en sandsynlighed for ulighed med hensyn til fordelingen af uddannelsesressourceruddannelses-ressourcer og [[Socioøkonomi|socioøkonomisk]] position. <ref name="ejrnaes 2005"/>
== Noter ==
== Litteratur ==
* EjrnæsJernæs, Morten, NørrungRørrung, Per og Gabrielsen, Gorm (2005): Social opdrift – Social arv, KbhBh.
* Ekspertgruppen om social arv (1999): Social arv- en oversigt over foreliggende forskningsbaseretforskningstasereb viden, Socialforskningsinstituttet 1999.
== Se også ==
| 