Seksdageskrigen: Forskelle mellem versioner

 

'''Seksdageskrigen''' (også '''Junikrigen''', '''Den arabisk-israelske 1967-krig''' og '''Tredje arabisk-israelske krig''', [[Hebraisk (sprog)|Hebraisk]]: מלחמת ששת הימים, [[translitteration]]: Milhemet Sheshet Hayamim) fra [[5. juni]] til [[10. juni]] [[1967]] var en krig mellem [[Israel]] og [[Egypten]], [[Jordan]], [[Syrien]] og [[Irak]]. Krigen blev i hovedsagen udkæmpet mellem [[Israel]] på den ene side og [[Egypten]], [[Jordan]] og [[Syrien]] på den anden side. Lande som [[Irak]], [[Marokko]], [[Algeriet]], [[Tunesien]], [[Saudi-Arabien]] og [[Sudan]] var i mindre grad involveret, men sendte nogen tropper og udstyr for at støtte den arabiske side.<ref>Krauthammer, Charles (2007-05-18). "Prelude to the Six Days". The Washington Post: pp. A23. ISSN 0740-5421. http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/05/17/AR2007051701976.html. Retrieved 2008-06-20.</ref>

 

Krigen kom efter længere tids gensidig ophedet retorik, der begyndte med Syriens kanaludgraving i Golanhøjderne i 1964 med henblik på at afskære Israels nordlige vandforsyning fra Galilæas søer. Syriske bombardementer af landbrugsområder i Nord[[galilæa]], PLO-raids i Israel og israelske militære operationer i nabolandene som Samu 1966. Egyptens præsident Nasser smed FNs fredsbevarende styrker ud af Sinai-halvøen i maj 1967. Egypten mobiliserede så 1.000 [[kampvogn]]e og næsten 100.000 soldater på grænsen til Israel og lukkede [[Tiranstrædet]] for israelske skibe og skibe, som fragtede strategisk materiale til [[Israel]], hvorved han afskar byen [[Eilat]] og Israel fra dets vigtige olieleverancer fra [[Iran]]. Denne beslutning fik stærk støtte fra andre arabiske lande. Israel svarede med en modmobilisering, som inkluderede 70.000 reservesoldater. Medvirkende til at øge spændingen yderligere var, at Jordan havde underskrevet en gensidig forsvarsaftale med [[Egypten]] den [[30. maj]] [[1967]].